Disse seniorer scorer på ændrede regler: Op til 10.000 kroner om måneden i 7 år

Danske Spil sælger skrabelodder, hvor vindere får udbetalt penge månedligt i flere år. Nu er Folketinget i gang med at indføre noget lignende til arbejdende seniorer.

Flere præmieordninger udvides eller forhøjes. Både før og efter folkepensionsalderen kommer der flere penge til seniorer i job.

Den første årgang som får fuldt udbytte af ændringerne, er dem, der er født i 1963. Hvis de vælger at fortsætte med at arbejde, indtil de fylder 70, så er deres gevinst betydelig. De kan samlet få udbetalt, hvad der svarer til en lønforhøjelse på op til 10.000 kroner om måneden i 7 år.

Der kommer endnu flere penge til årgang 1964 og yngre. Men også de lidt ældre end årgang 1963 får gavn af forbedringerne.

Se nedenfor, hvor pengene kommer fra.

Det begyndte med skatterabat

For år tilbage fandtes der en skatterabat til arbejdende seniorer. Den gjaldt for årgang 1946 til 1952 og gav en gevinst på 60.000 kroner under bestemte betingelser. 

Men nutidens præmier er langt mere givtige. Årgangene omkring 1963 kan med god grund fylde sig gyldne – hvis de har kræfter og helbred til at fortsætte med at arbejde.

Og hvis de kan finde et job. Desværre har mange seniorer besvær med at finde ny beskæftigelse, hvis de af en eller anden grund mister deres arbejde.

Beskæftigelsesfradrag til seniorer

En af de ordninger, der giver penge til arbejdende seniorer, er et særligt beskæftigelsesfradrag, der er indført fra og med i år. Men allerede inden ordningen trådte i kraft, besluttede politikerne på Christiansborg at udvide fradraget til at gælde flere år og forhøje procentsatsen.

Seniorbeskæftigelsesfradraget vil med den forlængede periode og de nye satser samlet kunne give seniorer i årgang 1963 op til 800 kroner netto om måneden. Ordningen kommer til at gælde i fem år før folkepensionsalderen og den samlede nettogevinst vil være op til 48.000 kroner for årgang 1963. Det kræver en vis indkomst at få det maksimale fradrag.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen) 

Fradragssatsen forhøjes i både 2029 og 2030. Derved vil årgang 1964 og yngre få endnu mere ud af ordningen.

Men også årgange før 1963 får i mindre grad glæde af fradraget frem til deres folkepensionsalder.

Efterlønspræmien fortsætter

En anden gevinst gavner dem, der stadig er med i efterlønsordningen. Det gælder for en del personer i årgangene omkring 1963

Hvis de fortsætter med at arbejde frem til folkepensionsalderen, så vil de kunne modtage op til cirka 190.000 kroner i skattefri efterlønspræmie.

Her er der ikke sket ændringer i reglerne. Men udbetalingen er sat op i 2026, ligesom det sker hvert år.

Seniorpræmien stiger

Den tredje ordning er seniorpræmie til dem, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen. Den udbetales over to år med det største beløb for det første år og lidt mindre for det andet. Årgang 1954 var de første, som fik glæde af den ordning.

Seniorpræmien er sat ekstraordinært op fra i år. Og den stiger yderligere i 2029.

De forhøjelser får blandt andre årgang 1963 glæde af. De kan gå på folkepension i 2031 – som 68-årige.

De vil samlet over to år kunne få 105.000 kr. i skattefri seniorpræmie – efter den stigning der sker i 2029. Det kræver, at de arbejder mindst gennemsnitlig 30 timer ugentlig.

Få udbetalt folkepension, mens du arbejder

Den fjerde og sidste ordning, som årgang 1963 – og andre seniorer – kan have glæde af, er folkepensionen. Den kan man få udbetalt, selv om man stadig arbejder.

Selve grundbeløbet i folkepensionen får alle, som har ansøgt om folkepension. Det gælder uanset indtægt og med fuldt beløb til alle

Men også pensionstillægget kan alle i arbejde få. Siden 2023 har arbejdsindkomster ikke ført til nedsættelse af pensionstillægget.

Hvis årgang 1963 og andre seniorer stadig får løn for at arbejde, kan de vælge at udskyde udbetaling af deres egne pensionsopsparinger. Den slags indtægter kan nemlig føre til modregning i pensionstillæg.

En enlig kan få op til cirka 105.000 kr. i pensionstillæg årligt. Hvis vedkommende fortsætter med at arbejde i to år, så vil der efter bundskat i en gennemsnitlig kommune være cirka 132.000 kr. tilbage i netto udbetalt pensionstillæg.

Par får hver især udbetalt mindre i pensionstillæg. Men de vil også få en gevinst ved at udskyde udbetaling af egne pensionsopsparinger og i stedet betale regningerne med indtægter fra arbejde, for eksempel i to år.

(Folkepensionens grundbeløb er ikke taget med i beregningerne af gevinsten ved at fortsætte med at arbejde. Det udbetales nemlig som nævnt til alle uanset indtægter, arbejde med videre).

Her er totalopgørelsen

Dermed er vi fremme ved en totalopgørelse af, hvilken gevinst det kan give for eksempel en enlig i årgang 1963 at fortsætte med at arbejde indtil 70-års fødselsdagen:

• Cirka 48.000 kroner i nettoskatteværdi af det nye og straks udvidede og forhøjede seniorbeskæftigelsesfradrag, der gælder fra fem år før folkepensionsalderen
• Cirka 105.000 kroner i samlet skattefri seniorpræmie for at arbejde to år efter folkepensionsalderen.
• Netto efter skat 132.000 kroner i pensionstillæg for to år efter folkepensionsalderen
• Og 190.000 kroner i skattefri efterlønspræmie til dem, der er med i efterlønsordningen.

Samlet løber de fire beløb op i 475.000 kroner for 7 år. Det er vel at mærke netto efter al skat er betalt.

Hvis det omregnes til en skattepligtig lønforhøjelse, så skal man over de 7 år tjene mindst 820.000 kroner. Det er lige i underkanten af 10.000 kroner om måneden over 7 år.

Hvis man får udbetalt så meget i lønforhøjelse, vil der efter skattebetaling være de omkring 475.000 kroner samlet tilbage efter 7 år. 

Hvad mener du?

Vil de økonomiske belønninger få dig til at fortsætte med at arbejde? Og er det i orden at give økonomiske fordele til seniorer, der fortsætter i job? 

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 20. januar 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 28. januar 2026 kl. 07:59