
Pia Olsen Dyhr går i valgkamp med krav: Store Bededag skal tilbage
En ny regering skal genindføre store bededag for at genoprette tilliden til folkestyret, mener SF's formand Pia Olsen Dyhr.
Senest opdateret: mandag 9. marts 2026
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, stiller som krav til en ny regering at få store bededag genindført, hvis den skal have opbakning fra partiet.
Det siger hun i et valgår i et interview med Weekendavisen onsdag.
“Mange danskere føler, at store bededag blev taget fra dem som af en tyv om natten. Vi skal genoprette folks tillid ved simpelthen at skrotte loven, siger hun til avisen.
Med kravet ventes emnet at komme højt på dagsorden forud for folketingsvalget, som skal afholdes inden udgangen af oktober.
Socialdemokratiets udspil
Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) led et stort nederlag ved kommunalvalget i november 2025 og har siden justeret kursen og bejlet mere til SF og dets vælgere.
Statsministeren kom ind på den nye kurs i sin nytårstale, og siden har et politisk flertal udsendt en fødevarecheck til mange vælgere og aftalt at sænke momsen. Det skyldes prisstigningerne i samfundet den seneste håndfuld år.
Senest har Socialdemokratiet lanceret et skoleudspil, som forvandler 0. til 3. klasse til en slags lilleskole og styrker muligheden for at bevare lukningstruede skoler i den tyndt befolkede provins.
Ikke et ultimativt krav
Pia Olsen Dyhr siger som ofte før, at hun ikke stiller ultimative krav, og at hun derfor er åben for forhandling, hvis Socialdemokratiet siger nej.
“Så må vi jo forhandle. Socialdemokratiet har ikke fortalt, hvilken regering de ønsker. Hvis man gerne vil have en rød regering og vil have store bededag tilbage, så er SF garanten for det,” siger hun.
Store bededag har medført flere penge til statskassen, hvilket Pia Olsen Dyhr “selvfølgelig” er klar til at finde et andet sted uden at uddybe hvor. Hun tror dog ikke, der kom så mange penge ud af det, som regeringen vurderede.
Hendes argument er desuden, at statskassen ikke mangler penge, hvilket har været sandt i en håndfuld år, og at afskaffelsen af store bededag i højere grad handler om tillid.
Vil tilbage til blokpoltik
Ifølge Pia Olsen Dyhr blev afskaffelsen selve symbolet på, hvad hun finder forkert ved SVM-regeringen.
Et var, at Socialdemokratiet gik i regering med Venstre, men det blotlagde også et mere grundlæggende problem med regeringen. Samme dybere problem har flere oppositionspartier anført.
Alt bliver handlet af internt og gennemført uden hensyn til resten af Folketinget. Pia Olsen Dyhr kalder det i strid med dansk politik, hvor man i mange årtier har søgt kompromisset, og hun vil tilbage til blokpolitik.
Hun uddyber, at hun fortsat afviser at gå i en regering med Venstre eller De Konservative.
Alternativet, Enhedslisten og de fire blå partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have helligdagen tilbage, hvis de kan skaffe flertal for det.
Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen afskaffede dagen som helligdag og fridag, da den tiltrådte i 2022, for at finansiere øgede udgifter til forsvaret og til støtte til Ukraine udløst af Ruslands krig.
Store bededag blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger for at dedikere en hel dag til bøn og faste.
Skal store bededag tilbage som helligdag?
Hvad mener du?
Skal store bededag indføres igen som fridag? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Løntillæg for afskaffelsen af store bededag
Som kompensation for afskaffelsen af store bededag som helligdag har de fleste lønmodtagere fået et særligt løntillæg på 0,45 procent som kompensation for, at man nu arbejder en dag mere.
For en lønmodtager med årsindkomst på 400.000 kroner er tillægget på 180 kroner om måneden før skat.
Først publiceret: onsdag 11. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. marts 2026 kl. 12:56

