En ældre kvinde med gråt hår og briller sidder ved et bord med en bærbar computer, holder et kreditkort og kigger forsigtigt på det, opmærksom på bedrageri, mens hun foretager et onlinekøb. Sollyset strømmer ind gennem et vindue bag hende.

Overfør aldrig penge fra en foreningskonto efter et telefonopkald – heller ikke selv om personen siger, at det er fra banken eller politiet.

Falsk politimand narrede hundredtusinder fra 82-årig – stjal også penge fra foreningskonto

En 82-årig kvinde fra Virum troede, hun talte med politiet. I virkeligheden var det svindlere, der fik hende til at overføre penge – også fra den forening, hvor hun er formand.

Senest opdateret: tirsdag 14. april 2026

En 82-årig kvinde fra Virum blev i weekenden snydt af svindlere, der udgav sig for at være fra politiet.

Under forløbet blev hun også overtalt til at overføre penge fra en forening, hvor hun er formand.

Sagde han hed Simon Andersen

Det begyndte med et telefonopkald lørdag. En mand præsenterede sig som Simon Andersen fra Rigspolitiets IT-kriminalitetsafdeling. Han fortalte, at kvinden var ved at blive udsat for bedrageri, og at hendes penge derfor skulle sikres.

Under samtalen fik han hende til at overføre penge til forskellige konti. Den 82-årige administrerer også kontoen i en omsorgsklub, hvor hun er formand, og herfra blev der overført 45.000 kroner.

Hentede sølvtøj, smykker og betalingskort

Senere samme dag kom en mand til hendes adresse og hentede sølvtøj og smykker. Kort efter dukkede endnu en person op for at hente hendes tre betalingskort.

For at gøre historien troværdig havde kvinden og den falske politimand aftalt en kode, som skulle nævnes ved døren.

Stjal 180.000 kroner

I alt blev der overført omkring 180.000 kroner fra kvindens egne konti, og der blev desuden hævet kontanter på kortene.

Først bagefter gik det op for kvinden, at hun var blevet snydt. Hun kontaktede sin bank, og alle betalingskort blev spærret. Politiet efterforsker nu sagen.

Gode råd: Sådan undgår du kontaktbedrageri

• Politiet eller banken vil aldrig bede dig overføre penge til “sikre konti”.
• Udlever aldrig betalingskort, pinkoder eller værdigenstande til personer, der kommer til din dør.
• Afbryd samtalen, hvis nogen presser dig til at handle hurtigt.
• Ring selv til din bank eller til politiet på 114, hvis du er i tvivl.
• Tal med familie eller en ven, før du overfører penge eller udleverer værdier.

Gode råd til foreninger: Sådan beskytter I foreningens konto

• Overfør aldrig penge fra en foreningskonto efter et telefonopkald – heller ikke selv om personen siger, at det er fra banken eller politiet.
• Aftal i bestyrelsen, at større overførsler altid skal godkendes af to personer.
• Brug totrinsgodkendelse eller dobbelt godkendelse i netbanken, hvis det er muligt.
• Reager med det samme, hvis noget virker usædvanligt, og kontakt banken direkte.
• Tal i bestyrelsen om risikoen for svindel, især hvis én person administrerer kontoen alene.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Først publiceret: mandag 16. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form