Nutidens familiestrukturer kalder på større stillingtagen til testamentet

Udviklingen i danske familiestrukturer har rykket sig meget de sidste mange år. Det fortæller forbrugerøkonom i AL Sydbank Ann Lehmann Erichsen, der har fulgt disse tendenser tæt.

“I løbet af de seneste 15 år er antallet af samlevende par steget med 25 pct. I dag lever omkring 368.000 par sammen uden at være gift, mens antallet af ægtepar stort set er uændret siden dengang,” fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Det underbygges af Katrine Lindgaard Pedersen, der er chefjurist i Replik.

Replik har hjulpet over 200.000 danske familier, og derfor har Katrine Lindgaard Pedersen rådgivet mange danskere og bemærket, hvordan familiestrukturerne former sig.

“I dagens Danmark er der færre og færre som lever som en ”traditionel” kernefamilie. De nuværende arveregler er lavet til den klassiske kernefamilie, og derfor er det særligt de familie-konstellationer, som ikke passer ind i den ramme, som det kan gå rigtig galt for,“ fortæller hun. 

Hvad kan gå galt uden et testamente?

Du kan leve i en sammenbragt familie, som ugifte samlevende eller som enlige uden børn. I disse scenarier er der nogle ting, man skal være særligt opmærksom på, og hvor flere eksperter opfordrer til, at man overvejer at oprette et testamente.

“I mine øjne skal man overveje at oprette testamente, hvis man bor sammen uden at være gift. Her er der jo ingen automatisk arveret,” understreger Ann Lehmann Erichsen og fortsætter:

“Er man en sammenbragt familie, er et testamente absolut nødvendigt, uanset om man er gift eller ej. For det handler om at finde retfærdige løsninger på arveproblematikken og forebygge konflikter til sin tid.

Er man enlig og uden børn, er testamente også en god ide, da formuen eller går til ens forældre, hvis de lever endnu, eller til søskende. Måske vil man hellere sende sin formue efter et godt formål.

Her giver Katrine Lindgaard Pedersen et kort overblik over, hvor farerne lurer ved de tre familiestrukturer:

Sammenbragte familier

Børn risikerer at arve helt forskelligt, alt efter hvilken forældre der afgår ved døden først. Udgangspunktet er, at længstlevendes børn vil arve mest. Der vil nemlig som udgangspunkt være en skævdeling der hedder 25 procent af den samlede formue til førstafdødes børn, og 75 procent af den samlede formue til længstlevendes børn.

Ugifte samlevende

Ugifte samlevende arver ikke efter hinanden, og det gælder uanset hvor mange år og hvor mange børn man har sammen. Det er desværre en udbredt misforståelse. Arven kan dermed ende i helt forkerte hænder, hvis man ikke har lavet et testamente.

Enlige uden børn

Mange enlige ude børn har arvinger ude i den høje arveklasse, hvor arvingerne skal betale 36,25 procent i boafgift. Enlige uden børn kan med fordel overveje at få oprettet et testamente, hvor at man betænker et godt formål som er godkendt af skat. På den måde kan man tilgodese et godt formål og spare afgift. I værste fald kan man risikere, at hele formuen havner i statskassen.

Kontakt Replik og få rabat

Er du i tvivl om, hvordan du står, og hvad du skal være opmærksom på i din specifikke familiesammensætning, så er vores samarbejdspartner Replik klar til at hjælpe enten med en uforpligtende samtale eller helt konkret med rådgivning og oprettelse af juridiske dokumenter.

Hos Replik får du som medlem af Faglige Seniorer også rabat på dine juridiske dokumenter. Det kan du hente via dette link.

Først publiceret: mandag 16. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 20. april 2026 kl. 22:12