En ældre kvinde med briller smiler til kameraet, mens hun sidder ved siden af andre seniorer i et lyst, fælles indendørs miljø, der fremhæver velfærd og omsorg for dem, der er ramt af demens. I baggrunden ses flere mennesker i samtale.

En del af det planlagte velfærdsløft skal gå til den borgernære velfærd i kommuner og regioner - herunder ældreplejen.

Venstre: Milliarder til velfærd og ny indsats mod demens

Økonomisk plan frem mod 2035 indeholder 25 milliarder kroner ekstra til velfærd, en ny demenspakke og skattelettelser for 20 milliarder kroner.

Senest opdateret: tirsdag 14. april 2026

Venstre vil investere 25 milliarder kroner ekstra i velfærden. En del af pengene skal blandt andet gå til ældreområdet, hvor partiet vil styrke indsatsen over for demens og forbedre den borgernære velfærd.

Det fremgår af Venstres økonomiske plan frem mod 2035 med titlen “Danmark i sikre hænder”, som partiet har præsenteret i forbindelse med Folketingsvalget.

Samtidig lægger Venstre op til en skattereform til 20 milliarder kroner.

”Vi afsætter 25 milliarder kroner i 2030 til at investere endnu mere i velfærden. Det er over det dobbelte af det, som udspringer af demografien, så der er rum til vigtige forbedringer. Samtidig letter vi skatterne for 20 milliarder kroner, så det bliver billigere at være dansker,” siger Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen i forbindelse med præsentationen af planen.

Demens og ældrepleje

I planen peger Venstre blandt andet på en ny demenspakke med bedre støtte til mennesker med demens og deres pårørende.

Partiet fremhæver også, at en del af det planlagte velfærdsløft skal gå til den borgernære velfærd i kommuner og regioner – herunder ældreplejen.

Planen rummer derudover en række kendte forslag, blandt andet en udvidelse af seniorpensionen, så nedslidte kan få mulighed for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Skattereform og billigere fødevarer

Som en del af den økonomiske plan vil Venstre gennemføre en skattereform i 2030 til 20 milliarder kroner.

Partiet foreslår blandt andet at sænke selskabsskatten fra 22 til 20 procent. Samtidig vil Venstre sænke momsen på fødevarer.

Faglige Seniorer og folketingsvalget

Faglige Seniorers nyhedsbrev følger folketingsvalget med fokus på ældre- og seniorområdet. Læs artiklerne her

Den økonomiske plan frem mod 2035 omfatter prioriteringer for omkring 162 milliarder kroner. En stor del af finansieringen kommer fra det økonomiske råderum i statens finanser.

En mindre del af pengene skal findes gennem politiske prioriteringer. Venstre vil blandt andet reducere udviklingsbistanden, hvilket ifølge partiet vil frigøre 7,7 milliarder kroner.

Partiet vil desuden hente 2,5 milliarder kroner ved at stramme reglerne for, hvornår man kan få førtidspension, fleksjob og sygedagpenge, blandt andet ved at stille skrappere krav til arbejde, ophold og tilknytning til Danmark.

Derudover vil Venstre finde 4,5 milliarder kroner ved at reducere bureaukrati i den offentlige sektor.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Seniorhåndbogen anbefales af Brian & Susanne

Et smilende ældre par, hvor manden holder en bog med titlen Seniorhåndbogen. På den lyseblå baggrund er der dansk tekst om seniorrettigheder, tips til automatisk kladde og en grøn knap til at bestille bogen for 49 kr.

Først publiceret: mandag 16. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:12

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form