Sådan får vi 100.000 flere seniorer i arbejde

Der er store forventninger til en ny regering – og med god grund. Danmark står over for mangel på arbejdskraft, stigende udgifter og et voksende pres på velfærden. Men midt i reformer og politiske forhandlinger overser vi en af de mest oplagte løsninger: seniorerne.

Vi har flere sunde og aktive ældre end nogensinde før. De har erfaringen, viljen og kompetencerne. Alligevel bliver alt for mange skubbet ud – eller holdt ude. Det er dårlig politik.

Her er syv konkrete råd til en ny regering:

1. 100.000 flere seniorer i arbejde frem mod 2035

Danmark mangler arbejdskraft. Samtidig vil titusindvis af seniorer gerne arbejde – enten blive længere eller vende tilbage. Alligevel mangler der en samlet strategi.

Det bør være en politisk prioritet.

Sæt et klart mål: 100.000 flere seniorer i arbejde frem mod 2035.

Lav en national handlingsplan, der samler indsatsen og fjerner de barrierer, der holder seniorer tilbage. For det, der bliver prioriteret, bliver også gennemført.

2. Indfør et 15-timers fripas for alle på en førtidig ordning

To tredjedele af alle lønmodtagere trækker sig tilbage, før de når folkepensionsalderen. Det viser med al tydelighed, at arbejdsmarkedet ikke er indrettet til den virkelighed, mange står i.

Rigtigt mange vil faktisk gerne fortsætte. Men ikke på fuld tid. Og ikke på de nuværende vilkår.

Derfor skal vi bryde arbejdsmarkedet op og skabe nye muligheder. Det skal være muligt at arbejde et par dage om ugen, tage projektopgaver eller have fleksible roller – uden at blive mødt af økonomiske sanktioner.

Et centralt redskab er et 15 timers fripas. Seniorer på efterløn, seniorpension eller tidlig pension skal kunne arbejde op til 15 timer om ugen uden at bekymre sig om modregning.

Det er ikke bare et teknisk greb. Det er en nøgle til at ændre adfærden. Når risikoen fjernes, tør flere sige ja.

3. Fire-parts drøftelser om et moderne arbejdsmarked

Seniorer er en af de mest realistiske kilder til et større arbejdsudbud. Ikke flere børn. Ikke flere fra den anden side af kloden. Ikke mirakler. Men mennesker, der allerede er her – og som både kan og vil bidrage.

Selv hvis vi indfører et 15 timers fripas, vil mange seniorer løbe panden imod rigide arbejdstidsstrukturer på det eksisterende arbejdsmarked.

Både i private virksomheder og i kommunerne bliver seniorerne mødt af korslagte arme. Ikke af ond vilje – men fordi organiseringen af arbejdet, de administrative systemer og i nogle tilfælde overenskomsterne ikke giver plads til fleksible løsninger.

Indkald til fire-partsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter – og tag kommunerne med. De spiller en helt central rolle, ikke mindst i velfærdsområderne, hvor manglen på arbejdskraft er størst.

4. Styrk arbejdet for et aldersvenligt Danmark

Alt for mange seniorer oplever at blive valgt fra alene på grund af deres alder. Derfor er det afgørende, at indsatsen mod aldersdiskrimination bliver løftet politisk. Her spiller arbejdet i Rådet for et Aldersvenligt Danmark en helt central rolle.

For udfordringen er ikke kun regler. Den er også kulturel.

Hvis vi vil have flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, kræver det, at de også bliver mødt med forventninger – ikke fordomme. Med muligheder – ikke begrænsninger.

Men vigtigst af alt kan Rådet for et Aldersvenligt Danmark være med til at ændre den grundlæggende fortælling om alder i Danmark. Hvis vi lykkes, kan vi frigøre et enormt potentiale.

5. Tænk pension og arbejde sammen

Det nuværende system er for komplekst. Reglerne for samspillet mellem pension, skat og arbejde er svære at gennemskue. Det betyder, at mange opgiver.

Det bør være langt enklere at kombinere pension og arbejde – og også at fortryde et valg om pensionsudbetaling, hvis livet ændrer sig. Klare regler og fleksible muligheder skal gøre det muligt at trappe op og ned i arbejdslivet uden bureaukrati.

Frihed skal være udgangspunktet.

6. Invester i kompetencer og samtaler

Arbejdsmarkedet udvikler sig hurtigt, men mange seniorer mister adgangen til efteruddannelse. Det er en fejl.

Hvis en 35-årig ønsker efteruddannelse, åbner dørene sig. Men når vi når 50’erne, sander både muligheder og efterspørgsel til. Det er ikke holdbart. Og vi har alle et ansvar.

Derfor bør der oprettes en målrettet efteruddannelsespulje, og virksomheder skal have incitament til at investere i deres ældre medarbejdere.

7. Tal sammen i tide

Allerede i dag er der en oplagt ting, vi kan gøre: Vi kan tale sammen i tide.

Langt de fleste seniorer har aldrig haft en reel samtale med deres arbejdsgiver om, hvordan arbejdslivet kan tilrettelægges klogere i de sidste år.

Seniorsamtalen er ikke løsningen på alt. Den ændrer ikke alene et arbejdsmarked, der i årtier har været indrettet til én bestemt måde at arbejde på. Men den flytter noget afgørende.

Den flytter beslutningen om pension fra stilhed til samtale. Fra vane til valg. Og fra enten-eller til flere muligheder.

Tal i tide. Ellers forsvinder erfaringen.

Vi har ikke råd til at lade være

Alt for ofte bliver seniorer mødt af stive regler, økonomiske barrierer og forældede forestillinger. Det skubber dem væk fra arbejdsmarkedet.

En ny regering har muligheden for at ændre det.

Ved at skabe fleksibilitet, fjerne barrierer og anerkende værdien af erfaring kan vi få flere med. Det vil styrke både økonomien og fællesskabet.

Det handler om frihed. Om værdighed. Og om at bruge hele Danmarks potentiale.

Indlægget har været bragt i Seniormonitior

Først publiceret: tirsdag 7. april 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. april 2026 kl. 08:59