Madplaner med ChatGPT
Hverdagens store spørgsmål er ofte: Hvad skal vi have til aftensmad?. Med ChatGPT kan du få hjælp til at lave madplaner, indkøbslister og endda opskrifter – helt skræddersyet til dine behov og ønsker.
Senest opdateret: mandag 27. april 2026
Hvad er ChatGPT?
ChatGPT er en gratis app, der bygger på kunstig intelligens (AI). Den kan hjælpe dig med mange daglige opgaver for eksempel at lave en madplan ud fra en tilbudsavis, skrive en indkøbsliste eller give forslag til opskrifter.
Det kræver ingen særlige IT-kundskaber at bruge ChatGPT. Du skriver blot til den, som du ville forklare noget til en ven.
Sådan bruger du ChatGPT til at lave madplaner
Når du bruger ChatGPT, skal du tænke på det som en samtale. Jo mere du fortæller, desto bedre bliver svaret.
- Får du gæster en dag, så skriv det.
- Skal du spare penge, så nævn dit budget.
- Kan du ikke lide fisk, eller vil du have kødløse dage, så fortæl det.
Er der kommet en ret på listen, du ikke bryder dig om, skriver du det bare, så ændrer ChatGPT madplanen.
Eksempel: Madplan til én person
Her er et eksempel på, hvad du kan skrive:
Lav en madplan for 1 pensionist med mad til 7 dage. Du skal bruge tilbud fra SuperBrugsens tilbudsavis. Der skal både være aftensmad og frokost. Jeg kan ikke lide fisk. Til sidst skal jeg bruge en indkøbsliste opdelt i kategorier som grønt, frugt, kød mm.
Eksempel: Madplan til et par
Her er et andet eksempel:
Lav en varieret madplan for 2 pensionister med mad til 5 dage. Du skal bruge tilbud fra Rema 1000s tilbudsavis. Der skal både være aftensmad og frokost. Mit budget for ugen er 300 kroner. Onsdag kommer vores 2 børnebørn på 7 og 11 år, så der skal være lidt hygge og aftensmad til 4 den dag. Til sidst skal jeg bruge en indkøbsliste opdelt i kategorier som grønt, frugt, kød mm.
ChatGPT lavede her en madplan med opskrifter og indkøbsliste ud fra tilbuddene og foreslog endda dessert til børnebørnene.
Kender ikke priserne i tilbudsavisen – endnu
ChatGPT kan lave et budget og give et overslag over indkøb, men den kan endnu ikke selv læse priserne i tilbudsaviser. Du skal derfor selv tjekke tilbudsavisen, når du handler.
Det er uden tvivl kun et spørgsmål om tid, så kommer det også med.
Sådan kommer du i gang med ChatGPT
Det er gratis at bruge ChatGPT, og du kan komme i gang på få minutter:
1. Hent appen til din mobil eller tablet:
2. Eller brug ChatGPT direkte i din internetbrowser: chatgpt.com
3. Opret en gratis bruger med din e-mail – og så er du i gang.
Først publiceret: mandag 27. april 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. april 2026 kl. 14:42