Straf eller godbid? Din metode til træning afslører dit syn på hunde

Der er en sammenhæng mellem, hvordan hundeejere opdrager og træner deres hund, og deres grundlæggende opfattelse af hundes værdi.

“Når folk træner hunde, tænker man måske, at det bare handler om effektivitet,” siger Peter Sandøe, professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og en af forfatterne bag et nyt studie, skriver Videnskab.dk.

“I virkeligheden afspejler valget også, hvordan vi ser vores forhold til dyr, og vores plads i forhold til dem.” 

Ros, godbidder eller legetøj

Forskere har spurgt hundeejere fra 36 forskellige Facebook-grupper om deres træning. De skulle blandt andet svare på, hvad de gør, når hunden skal komme, når de kalder, når den går i snor, og når den hopper op ad folk.

For hver situation skulle de angive, hvilke metoder de brugte: Ros, godbidder eller legetøj, skældud eller fysisk straf, som for eksempel et ryk i snoren.

Resultaterne bag studiet er klare:

Hundeejere, der ser dyr som noget, mennesker grundlæggende er hævet over, bruger oftere straf i træningen – for eksempel et ryk i snoren.

Omvendt bruger hundeejere, der lægger vægt på dyrevelfærd, langt oftere belønning som ros og godbidder.

Kun hver fjerde bruger straf

Generelt tyder det på, at langt de fleste hundeejere griber i godbidstasken fremfor at hæve stemmen.

Undersøgelsen viser, at 97 procent af deltagerne bruger ros, og 86 procent bruger godbidder og legetøj, når de træner med deres hund.

Til sammenligning er det kun 25 procent af de adspurgte, der bruger fysisk straf i deres opdragelse.

Tallene skal dog tages med et vist forbehold. Undersøgelsen bygger på selvrapportering, og det kan betyde, at nogle deltagere fremstiller deres egen adfærd mere positivt, end den i virkeligheden er.

Jo ældre menneske, jo mere positiv træning

Dykker man ned i tallene, gemmer der sig imidlertid en sjov og overraskende detalje, som Lene Fuglsang-Damgaard bed mærke i. Hun har netop færdiggjort et ph.d.-studie i menneske-hund-relationer ved Aarhus Universitet.

“Man kan se, at jo ældre man er, jo mere positiv træning bruger man. Det overraskede mig lidt, fordi jeg nok havde troet, at det var de 18-34-årige, der var de lidt mere bløde, og som tog de nye metoder til sig.”

Lene Fuglsang-Damgaard gætter på, at den tendens, det danske studie optegner, skyldes, at yngre hundeejere oftere er mere uerfarne.

Derfor er der større risiko for, at de reagerer spontant med et ryk i linen i pressede situationer, mens erfarne hundeejere har overskuddet til at bevare en roligere, positiv tilgang.

Ændret over tid

Over de seneste årtier har vi ændret vores syn på menneskets bedste ven markant. Hunden er i høj grad rykket fra hundegården og ind i sofaen.

“Da jeg var barn, fik man jo at vide, at man skulle sætte sig i respekt over for hunden. Der var nogle bestemte forestillinger om, hvordan vi skulle omgås de dyr, og deres plads i universet, som har ændret sig ganske meget siden da,” siger studiets forfatter Peter Sandøe.

Først publiceret: mandag 4. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. maj 2026 kl. 16:35