Danskere anmelder fup og svindel: Politiet lægger svindelsager til side

Mange borgere oplever at blive snydt via falske sms’er, mails, netbutikker, investeringssvindel eller bedrageri med betalingskort.

Men selv om en sag bliver anmeldt til politiet, er det langt fra sikkert, at den bliver efterforsket.

Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen om politiets henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet.

Rigsrevisionen vurderer, at politiets praksis for at henlægge sager om økonomisk kriminalitet er meget utilfredsstillende.

Fra 2019 til første halvår 2025 blev der oprettet 513.000 sager om økonomisk kriminalitet. I samme periode blev 236.000 sager henlagt. Økonomisk kriminalitet omfatter blandt andet bedrageri, falske pengekrav via mail og sms og svindel mellem borgere. 

Flere sager bliver henlagt

Ifølge rapporten har politiet siden 2022 henlagt flere sager om økonomisk kriminalitet, end der er rejst sigtelse i.

I 2022 blev 45 procent af sagerne henlagt. I 2024 var det 59 procent. I første halvår 2025 var det 54 procent.

Rigsrevisionen peger på, at der efter 2022 er sket en stor stigning i antallet af sager, der bliver henlagt uden efterforskning.

Det gælder både sager under og over den centralt fastsatte beløbsgrænse for, hvornår politiet som udgangspunkt kan lade være med at efterforske. Beløbsgrænsen er fortrolig.

Rapporten handler ikke særskilt om ældre som ofre, men har interesse for alle, der anmelder digital svindel og anden økonomisk kriminalitet.

Store forskelle på politikredse

Rigsrevisionen konkluderer, at der er betydelige forskelle mellem politikredsene i forhold til, om efterforskning bliver iværksat, og om sager bliver henlagt.

Det gælder blandt andet sager om it-økonomisk kriminalitet, som er anmeldt via politiets Nationale Center for It-Kriminalitet, NCIK.

NCIK modtager og visiterer anmeldelser om it-økonomisk kriminalitet. Når NCIK vurderer, at der er grundlag for yderligere efterforskning, bliver sagen sendt videre til en politikreds.

I perioden 2019 til første halvår 2025 videresendte NCIK ca. 102.000 sager om it-økonomisk kriminalitet til politikredsene. Politikredsene henlagde 15.800 af disse sager uden at indlede efterforskning. Det svarer til 15 procent.

Rigsrevisionen fremhæver, at Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi og Københavns Politi har henlagt en betydeligt større andel af sagerne fra NCIK uden at efterforske dem end andre kredse.

Risiko for at svindlere fortsætter

Et af de centrale problemer i rapporten handler om sager, hvor flere personer kan være blevet snydt af samme gerningsperson.

Ifølge Statsrevisorerne kan serieforbrydere fortsætte med at begå kriminalitet, hvis de i hver forbrydelse holder sig til mindre beløb, som falder under den centralt fastsatte beløbsgrænse.

Det kan for eksempel være en gerningsperson, der sælger samme vare til mange personer uden at levere varen.

For den enkelte borger kan tabet være mindre. Men samlet kan der være tale om et langt større beløb og flere ofre.

Borgere fik besked om efterforskning

Rigsrevisionen har også undersøgt sager, hvor politiet har oplyst borgeren om, at der var indledt efterforskning.

Her viser rapporten, at politiet i 7.100 sager har henlagt sagen med henvisning til, at der ikke var grundlag for at fortsætte efterforskningen, selv om Rigsrevisionen vurderer, at der slet ikke var iværksat egentlig efterforskning.

Rigsrevisionen finder det alvorligt, at politiet henlægger sager uden efterforskning, men samtidig oplyser de forurettede om, at der ligger efterforskning til grund for afgørelsen.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten er uenige i Rigsrevisionens opgørelse. De har blandt andet oplyst, at det kræver en konkret juridisk gennemgang af hver enkelt sag for at kunne konkludere, om der er sket efterforskning.

Politikredsene har selv vurderet, at det er 4 procent af sagerne, der ikke er efterforsket.

Sager med store tab

Rapporten viser også, at medarbejdere i politiet har henlagt sager med store økonomiske tab.

Ifølge Rigsrevisionen har politiansatte på tværs af alle 13 politikredse henlagt 900 sager, hvor tabet i sagen var angivet til mere end 500.000 kroner.

Af disse sager blev 45 procent henlagt uden efterforskning.

Rigsrevisionen vurderer, at sager med tab af denne størrelse må betragtes som alvorlige sager, som altid skal afgøres af anklagemyndighedens juridiske personale.

Bunker af gamle sager

Rapporten beskriver også, at politiet i perioder har henlagt mange gamle sager på kort tid.

Rigsrevisionen har identificeret 100 tilfælde, hvor en politikreds har henlagt et stort antal sager inden for samme måned, og hvor sagerne samtidig havde usædvanlig høj alder.

Det omfattede 41.400 sager. Det svarer til 18 procent af alle henlagte sager om økonomisk kriminalitet i perioden.

Det skete i alle kredse, men især i Østjyllands Politi. Her blev 40 procent af sagerne henlagt på denne måde.

Rigsrevisionen skriver, at metoden kan være problematisk, hvis henlæggelserne sker ud fra et mål om at nedbringe sagsbunker på tværs af sagstyper uden hensyn til den enkelte sags omstændigheder.

Faglige Seniorer: Det er alvorligt

Hos Faglige Seniorer vækker rapporten bekymring.

Faglige Seniorers landsformand, Mette Kindberg, peger på, at svindel kan ramme hårdt. Også selv om beløbet ikke altid er stort set med myndighedernes øjne.

“Det er meget alvorligt, når borgere anmelder svindel og økonomisk kriminalitet, og sagen alligevel bliver lagt til side uden egentlig efterforskning. For den enkelte borger kan det være både økonomisk og menneskeligt belastende at blive snydt. Det gælder ikke mindst for ældre, der ofte oplever svindlen som et voldsomt tillidsbrud.”

Hun mener, at rapporten rejser et vigtigt spørgsmål om tillid.

“Når man har gjort det rigtige og anmeldt sagen til politiet, skal man også kunne have tillid til, at sagen bliver behandlet ordentligt. Derfor er det bekymrende, at Rigsrevisionen peger på så store problemer med henlæggelser af sager om økonomisk kriminalitet.”

Mette Kindberg understreger, at ældre fortsat skal anmelde svindel.

“Ældre borgere skal fortsat anmelde svindel. Men de skal også kunne stole på, at samfundet tager anmeldelserne alvorligt. Det skylder vi ofrene.”

Først publiceret: tirsdag 12. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. juni 2026 kl. 08:13