Vært på Aftenshowet Mette Bluhme Rieck ramt af frygtet sygdom
Tv-værten Mette Bluhme Rieck har delt et opslag, hvor hun fortæller, at hun tilbragte mors dag på Gentofte Hospital.
Senest opdateret: mandag 1. juni 2026
De fleste mødre havde nok travlt med at tilbringe søndagen i selskab med familien i anledning af mors dag.
For tv-værten på Aftenshowet Mette Bluhme Rieck blev den ellers så fine mærkedag dog tilbragt lige netop dér, hvor man ikke ønsker at være på dagen – hospitalet.
Det valgte Mette selv at dele i et opslag på Instagram, hvori hun fortæller, at hun desværre er blevet ramt af en sygdom, som en del frygter.
DR-værten benytter dog muligheden til at få det bedste ud af den ellers ærgerlige situation.
“Hvad fik I i mors dags gave? Jeg fik borrelia. Skal vi bytte?,” skriver hun i opslaget.
Hvis du bliver bidt af en flåt
- Finder du en flåt, så fjern så meget som muligt af den.
- Du behøver ikke have diverse remedier – en pincet plejer at række til opgaven.
- Sidder hovedet dybt og brækker af, skal du ikke grave efter det. Det vil automatisk blive afstødt.
- Skyl den hele flåt ud i toilet eller håndvask, så den ikke bider igen
- Kom ikke vaseline, margarine, neglelak eller andet på flåten.
- Hold øje med stedet, hvor flåten har bidt, i op til en måned.
- Et af de første og hyppigste tegn på borreliose er et rødt, rundt mærke omkring indstiksstedet.
Kilder: Overlæge Anne-Mette Lebech og overlæge Helene Mens, enhed for flåtoverførte infektioner ved
Afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet.
Det er ikke første gang, at Mette Bluhme Rieck er blevet bidt af en flåt, men denne gang var ikke som de andre.
Er kommet på penicillin
Til Ekstra Bladet fortæller tv-værten, at hun blev bidt for to ugers tid siden, og at hun fjernede den og ikke tænkte videre over det.
“Men så i aftes opdagede jeg en stor rød plamage omkring bidhullet, og det var varmt og kløede. Og ja – så blev jeg sendt til akut lægen i morges på hospitalet og fik penicillin.”
Hun fortæller endvidere, at der ikke har været andre symptomer, og at hun håber, at det forbliver sådan.
Du kan se hendes opslag herunder.
Vil du læse flere af historierne fra SeniorNews? Så tilmeld dig nyhedsbrevet HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge SeniorNews på Facebook HER.
Sådan beskytter du dig mod flåter
- Iklæd dig tøj, der dækker huden særligt omkring fødder og ben. Dvs. lange bukser, strømper og støvler.
- Stop evt. bukserne ned i strømperne.
- Tøj i lyse farver gør det lettere at se skovflåter og dermed lettere at fjerne eventuelle skovflåter på tøjet.
- Børst dit tøj af før du går indenfor, for at fjerne eventuelle skovflåter på tøjet.
Kilde: Falck
Er du bekymret for flåtbid?
Sygdomme fra flåtbid
Borrelia
Den mest almindelige sygdom efter flåtbid i Danmark skyldes borrelia-bakterien. Sygdommen kan som regel behandles med antibiotika uden varige mén. I alvorlige tilfælde kan infektionen påvirke nervesystemet og give lammelser, også kaldet neuroborreliose.
TBE – hjernehindebetændelse fra flåter
Flåter kan også overføre virus-sygdommen TBE (Tick Borne Encephalitis), som kan give hjernehindebetændelse. Bornholm har i mange år været det vigtigste risikoområde i Danmark, men de seneste år er der også registreret tilfælde på Sjælland, Fyn og i Jylland.
Der findes ingen specifik behandling mod TBE, men sygdommen kan forebygges med vaccine.
Sjældne flåtbårne sygdomme
Flåter kan bære på andre bakterier og parasitter, men sygdom hos mennesker er sjælden i Danmark. Risikoen er størst for personer med svækket immunforsvar eller uden milt.
Blandt de sjældne infektioner er:
“Babesia” – en blodparasit, som kan give malaria-lignende symptomer.
“Neoehrlichia mikurensis” – en bakterie, der især kan give alvorlig sygdom hos personer med svækket immunforsvar.
“Rickettsia” – bakterier, som i sjældne tilfælde kan give feber og influenzalignende sygdom.
“Kattekradssyge” – bakterien Bartonella henselae overføres normalt fra katte, men flåter kan muligvis også spille en rolle.
“Harepest” (tularæmi) – en sjælden bakteriesygdom, som i enkelte tilfælde kan overføres via flåter.
Først publiceret: tirsdag 12. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. juni 2026 kl. 08:14