En person bruger et tyveri-trick til i hemmelighed at tage en stjålet punge fra rygsækken på en ældre kvinde med langt gråt hår og en orange top, hvilket tyder på et lommetyveri udendørs.

Undgå at have pungen i en åben taske eller yderlomme. Ellers gør du det for let for tyven.

Ældre kvinder fik stjålet punge: Tyvene brugte velkendt trick

Først forsvandt en pung ved Føtex. Senere skete det igen på et torv. To ældre kvinder mistede samme dag kontanter, kort og personlige papirer.

Senest opdateret: mandag 1. juni 2026

To ældre kvinder fik samme dag stjålet deres punge.

I Ringsted blev en 80-årig kvinde afledt af en mand og en kvinde ved Føtex. I Køge mærkede en 78-årig kvinde bevægelse ved sin rygsæk, før hendes pung var væk.

Det oplyser politiet.

Det første tyveri blev anmeldt ved middagstid af en 80-årig kvinde fra Ringsted.

Hun fortalte, at hun omkring klokken 10.30 havde været udsat for tricktyveri ved p-pladsen ud for Føtex på Klosterparks Allé i Ringsted.

Ifølge anmeldelsen blev kvinden kontaktet af en mand, der spurgte om vej til hospitalet.

Samtidig stod en kvinde ved siden af og holdt sig på maven.

Den 80-årige kvinde opdagede ikke, hvordan det lykkedes parret at tage hendes pung. Men bagefter manglede den.

I pungen lå 800 kroner og alle hendes kort. 

Pung stjålet fra rygsæk

Senere samme dag blev endnu et tyveri anmeldt.

Lidt i klokken 17 kontaktede en 78-årig kvinde fra Køge politiet.

Hun havde kort forinden fået stjålet sin pung på Torvet i Køge.

Kvinden havde mærket bevægelse ved sin rygsæk. Da hun vendte sig om, så hun to mænd gå væk fra stedet i hastigt tempo.

Kort efter opdagede hun, at hendes pung var væk.

I pungen var der 1.200 kroner, dankort og personlige kort.

Måske østeuropæere

De to mænd beskrives som 20-30 år, cirka 170 centimeter høje og iført blåt eller mørkt tøj. De blev af kvinden beskrevet som muligt østeuropæiske.

Politiet oplyser ikke, om der er sammenhæng mellem de to sager.

Gode råd

  • Hav pung og kort tæt på kroppen.
  • Undgå at have pungen i en åben taske eller yderlomme.
  • Vær ekstra opmærksom, hvis fremmede forsøger at aflede din opmærksomhed.
  • Spær kort med det samme, hvis pungen bliver stjålet.
  • Anmeld tyveriet til politiet på 114

Hjælp med at advare andre

Du kan gøre andre opmærksom på risikoen for trick -og lommetyve. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Bliv sikker med SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel. 

Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Først publiceret: torsdag 21. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. juni 2026 kl. 08:08

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen