Ny forskning: Mere frihed kan få seniorer til at blive længere i jobbet

Vil du blive længere på arbejdsmarkedet, hvis du får mere frihed i den sidste del af arbejdslivet?

For mange seniorer er svaret ja.

Næsten hver fjerde peger på kortere arbejdstid som noget, der kan få dem til at fortsætte. Næsten hver femte ønsker større frihed til selv at bestemme arbejdstiden og vælge arbejdsdage.

Det viser en ny rapport fra VIVEs videnscenter for seniorer på arbejdsmarkedet.

Rapporten viser også, at mange seniorer er villige til at gå ned i løn for at få mere indflydelse på deres arbejde.

Hør podcast om undersøgelsen her (artiklen fortsætter under billedet)

Kortere arbejdstid står øverst

Kortere arbejdstid er det ønske, flest seniorer peger på. Det gælder 24 procent – næsten hver fjerde.

18 procent fremhæver større frihed til selv at vælge, hvilke dage de arbejder, og hvornår arbejdsdagen begynder og slutter. Løn og økonomi kommer lige efter og nævnes af 16 procent.

Andre forhold fylder mindre. 9 procent peger på helbredet, 7 procent på ekstra ferie- eller seniordage og 4 procent på hjemmearbejde. Otte procent svarer, at intet kan få dem til at fortsætte længere.

Seniorernes ønsker er forskellige. Kvinder peger oftere end mænd på større frihed. Det samme gør seniorer med et mentalt belastende arbejde.

For seniorer med fysisk hårdt arbejde eller nedsat arbejdsevne spiller helbredet en større rolle.

Vil gå ned i løn for større frihed

Seniorerne er i undersøgelsen blevet bedt om at vælge mellem job med forskellig løn og forskellige muligheder for at påvirke arbejdsdagen.

Svarene viser, at mange er parate til at acceptere en lavere løn for at få større frihed.

I gennemsnit var seniorerne villige til at gå omkring 1.040 kroner ned i månedsløn for at få én fast hjemmearbejdsdag om ugen. For ti ekstra seniordage om året var de villige til at acceptere omkring 5.740 kroner mindre i månedsløn.

Det er især de første muligheder for selv at påvirke arbejdet, der gør en forskel.

”Resultaterne viser, at værdien af fleksibilitet falder, jo mere fleksibilitet man allerede har,” siger seniorforsker Anna Amilon.

En senior, der ikke kan arbejde hjemme i dag, kan altså lægge stor vægt på at få en eller to hjemmearbejdsdage. Men ønsket bliver ikke ved med at vokse, hvis der bliver tilbudt endnu flere.

”Seniorerne er eksempelvis ikke villige til at gå mere ned i løn for tre hjemmearbejdsdage end for to. De første muligheder for fleksibilitet opleves altså som mest værdifulde,” siger Anna Amilon.

Det samme mønster viser sig, når seniorerne bliver spurgt om flere seniordage og større frihed til selv at tilrettelægge arbejdstiden.

Kan give syv måneder mere i jobbet

Muligheden for selv at vælge arbejdsdage og bestemme, hvornår arbejdsdagen begynder og slutter, ser ud til at have størst betydning for, hvor længe seniorerne vil fortsætte.

Seniorer, der ønsker denne frihed, forventer at vente lidt over syv måneder længere med at gå på pension, hvis de får deres ønske opfyldt.

Det kan for eksempel være muligheden for at møde senere nogle dage, gå tidligere andre dage eller placere arbejdsdagene, så de passer bedre med livet uden for jobbet.

Hjemmearbejde ser derimod ikke i sig selv ud til at få seniorerne til at fortsætte længere.

Deltid kan give færre arbejdstimer

Kortere arbejdstid er det mest populære ønske. Men virkningen er ikke helt så enkel.

Seniorer, der ønsker at gå ned i tid, forventer at vente omkring tre en halv måned længere med at gå på pension, hvis de får muligheden.

For den enkelte kan kortere arbejdstid give mere overskud og gøre det lettere at klare de sidste år i jobbet. Men de ekstra måneder på arbejdsmarkedet opvejer ikke altid de timer, der forsvinder, når arbejdsugen bliver kortere.

”Selvom nedsat tid måske får seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, end de oprindeligt havde tænkt, kan den nedsatte tid faktisk resultere i, at de samlet set ender med at arbejde færre timer,” siger Anna Amilon.

Hvis en senior går fra 37 til 30 timer om ugen, må den kortere arbejdsuge ifølge VIVE højst begynde omkring halvandet år før den ellers planlagte pension. Ellers ender senioren samlet med at arbejde færre timer – selv om pensionen bliver udskudt.

Det betyder ikke, at kortere arbejdstid er en dårlig løsning for senioren.

”Al fleksibilitet har altså ikke nødvendigvis positiv betydning for arbejdsudbuddet. Til gengæld kan nedsat tid potentielt give bedre livskvalitet i de sidste år på arbejdsmarkedet,” siger Anna Amilon.

Seniordage kan også gøre en forskel

Ekstra seniordage kan både give mere frihed her og nu og få seniorer til at blive længere i jobbet.

Seniorer, der ønsker flere ferie- eller seniordage, forventer at vente godt fire måneder længere med at gå på pension.

De fire ekstra måneder svarer ifølge VIVE til næsten 700 arbejdstimer for en fuldtidsansat. Det er flere timer, end senioren når at holde fri på de ekstra seniordage.

Seniordagene kan derfor samlet føre til flere arbejdstimer, selv om senioren får flere fridage undervejs.

Helbredet kan stå i vejen

Større frihed ser især ud til at kunne få seniorer med et mentalt belastende arbejde til at fortsætte. De efterspørger blandt andet kortere arbejdstid, flere seniordage og mulighed for at arbejde hjemme.

For seniorer med fysisk hårdt arbejde eller nedsat arbejdsevne er billedet et andet. De peger sjældnere på større frihed som noget, der kan få dem til at blive.

Blandt seniorer med nedsat arbejdsevne svarer 16 procent, at kortere arbejdstid kan motivere dem til at fortsætte. Kun 10 procent peger på større frihed til selv at tilrettelægge arbejdsdagen.

Undersøgelsen blev gennemført i november 2025. Spørgeskemaet blev sendt til 40.000 personer mellem 58 og 65 år. I alt svarede 12.300.

Læs undersøgelsen her

Først publiceret: onsdag 2. september 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 10. september 2026 kl. 14:09