Høreapparater er ikke, som du tror: 5 myter du bør kende
Store, synlige og besværlige? Mange har stadig et billede af høreapparater, som ikke længere passer med virkeligheden. Her er fem udbredte myter – og hvad der faktisk gælder i dag.
Senest opdateret: tirsdag 22. september 2026
Et høretab kommer ofte snigende, og gamle forestillinger om høreapparater kan gøre det nemt at udskyde næste skridt.
“Der er sket rigtig meget med høreapparater. Både i størrelse, teknologi og mulighederne for at tilpasse lyden. Alligevel møder vi stadig mange af de samme forestillinger om, hvordan det er at bruge dem,” siger Connie Irene Andersen, Director of Audiology hos HEIMDALL’S Hørecenter.
Her er fem af de mest udbredte myter om høreapparater.
Myte 1: De er store og synlige
Mange forbinder høreapparater med de store, beige modeller, man husker fra tidligere. I dag findes der modeller, der sidder skjult inde i øregangen. Andre sidder bag øret, men er så små, at de næsten forsvinder bag øret eller i håret.
De fås også i mange farver, så de kan falde naturligt sammen med hårfarve eller hudtone. Det kommer derfor bag på mange, hvor diskrete moderne høreapparater faktisk er, og hvor lidt omgivelserne lægger mærke til dem.
Myte 2: Man vænner sig aldrig rigtig til dem
Mange frygter at bruge tid og penge på noget, der ender i skuffen. Men et høreapparat skal tilpasses til din hørelse, dine lydpræferencer og din hverdag – og det tager ofte lidt tid at vænne sig til.
I starten kan lyde, man ikke har hørt tydeligt længe, føles uvante. Pludselig hører man måske bestik mod tallerkenen, fodtrin eller raslen med papir tydeligere igen. Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er galt.
En dansk undersøgelse blandt 690 høreapparatbrugere viste, at 64 procent havde vænnet sig til deres nye høreapparater inden for to måneder. Tilvænning og løbende justeringer hang samtidig sammen med bedre oplevede resultater.
“Det handler ikke kun om selve apparatet. En god tilpasning og opfølgning har stor betydning for, hvordan høreapparatet fungerer i hverdagen,” siger Connie Irene Andersen.
Myte 3: De skruer bare op for al lyd
Et ældre høreapparat forstærkede al lyd – også støj. Moderne høreapparater arbejder anderledes. De kan skelne mellem tale og baggrundsstøj, dæmpe uønsket lyd og fremhæve stemmer i samtalen.
Det betyder, at mange igen kan følge med ved middagsbordet eller i selskaber – situationer, der tidligere krævede stor koncentration eller ligefrem blev undgået.
For mange med høretab er problemet nemlig ikke, at verden er blevet for stille. De kan godt høre, at nogen taler, men ordene flyder lettere sammen, især når flere taler på én gang.
Vil du vide mere om moderne høreapparater?
Den 29. september kl. 10 inviterer Faglige Seniorer til et gratis webinar, hvor Sanne Salomonsen fortæller om sin vej til høreapparater. Sammen med Connie Irene Andersen fra HEIMDALL’S sætter hun fokus på moderne høreapparater, myter og muligheder.
Tilmeld dig det gratis webinar her
Hør og se Sanne Salomonsens opfordring: Deltag i webinaret – klik på billedet
Myte 4: Man behøver først høreapparater, når hørelsen er rigtig dårlig
Mange venter, fordi de stadig kan klare sig. Et stort studie viste faktisk, at der i gennemsnit gik næsten ni år, fra deltagerne var kandidater til høreapparater, til de begyndte at bruge dem.
Men man kan være blevet rigtig god til at kompensere længe før, man selv synes, hørelsen er “dårlig”. Man skruer lidt mere op for fjernsynet, beder folk gentage sig, aflæser mundbevægelser eller placerer sig dér ved bordet, hvor det er nemmest at følge samtalen.
Forskning tyder samtidig på, at lang tid uden tilstrækkelig lydstimulation kan påvirke evnen til at genkende tale. Et høreapparat kan hjælpe dig med at udnytte den hørelse, du har, men det kan ikke skrue tiden tilbage.
I en undersøgelse blandt voksne høreapparatbrugere svarede 86 procent, at de ønskede, de var begyndt tidligere.
Hvis samtaler kræver mere energi end før, eller bestemte situationer er blevet sværere, kan det derfor være værd at få hørelsen undersøgt – også selvom du stadig synes, at du “klarer dig fint”.
Myte 5: En høreprøve betyder, at du skal have høreapparater
Mange udsætter høreprøven, fordi de er bange for, at næste skridt automatisk bliver et par høreapparater. Men en høreprøve er først og fremmest en måde at få svar på, hvordan din hørelse faktisk har det.
Måske ligger hørelsen stadig fint. Måske opdager man et mindre høretab, som bare skal følges. Eller måske får man en forklaring på, hvorfor det er blevet sværere at følge med, når flere taler på én gang.
Selv hvis prøven viser et høretab, behøver du ikke beslutte noget på stedet.
“Det vigtigste er først at finde ud af, hvordan du hører, og hvordan det påvirker din hverdag. Hvis høreapparater kan være en hjælp, kan du få dem med hjem og prøve dem gratis og helt uforpligtende i 14 dage. Så kan du mærke forskellen i din egen hverdag, før du beslutter, om det er noget for dig,” siger Connie Irene Andersen.
Er du i tvivl om din egen hørelse?
Hos HEIMDALL’S Hørecenter kan du få en gratis og grundig høreprøve og et ærligt svar på, hvordan din hørelse har det.
HEIMDALL’S er et uafhængigt hørecenter og rådgiver på tværs af forskellige mærker og modeller. Udgangspunktet er derfor din hørelse og dine behov – ikke et bestemt høreapparat.
Først publiceret: tirsdag 22. september 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. september 2026 kl. 15:20
