Ryd op i tide – og få et lettere liv

Et arvestykke fra ens forældre. Børnenes gamle tegninger og skolesager. Kasser fra et dødsbo og møbler, man ikke længere bruger, men heller ikke nænner at skille sig af med.

Gennem et langt liv kan hjemmet blive fyldt med effekter, som engang havde betydning, men som nu mest står og optager plads.

Alligevel bliver oprydningen ofte udskudt. Opgaven virker for stor, og det er svært at beslutte, hvad der skal blive, og hvad der skal videre.

Ifølge den 71-årige forfatter og foredragsholder Abelone Glahn er det netop derfor, man bør begynde i god tid. Ikke nødvendigvis fordi man skal flytte, men fordi det er lettere at træffe beslutningerne, mens man stadig har kræfter og overskud.

Begynd i det små

En omfattende oprydning behøver ikke begynde med hele loftet, kælderen eller garagen. Du kan starte med en enkelt kasse.

Pointen er at bryde den store opgave ned i mindre dele og tage stilling til sagerne lidt efter lidt. Ellers kan kasserne blive stående urørte i årevis.

Abelone Glahn ved, hvor krævende processen kan være. For fem år siden flyttede hun og hendes nu afdøde mand, musikeren Peter Abrahamsen, til Hellerup, efter at have brugt nogle år på at rydde op i deres hjem på Falster.

De boede i en tidligere skole med omkring 600 kvadratmeter bygninger. Gennem årene var der kommet ejendele til fra blandt andet tre dødsboer, et sommerhus og en forretning.

Det var derfor ikke kun deres egne ting og sager, der skulle sorteres. Huset rummede minder og ejendele fra flere generationer.

Tre mulige veje

For at skabe overblik delte Abelone Glahn tingene i tre kategorier.

Noget skulle med sikkerhed ud. Noget ville hun beholde. Resten var hun i tvivl om og ventede derfor med at træffe den endelige beslutning om.

Tingene i tvivlsgruppen fik lov til at ligge et døgn. Det gav hende tid til at genkalde sig de mennesker og oplevelser, som den enkelte genstand mindede hende om.

Når mindet først havde fået plads i tankerne, blev det ofte lettere at give slip på den fysiske genstand.

Metoden gjorde en stor og følelsesladet opgave mere konkret. Lidt efter lidt blev omkring 100 kasser reduceret til ti, som hun til gengæld kendte indholdet af.

Lad andre få glæde af tingene

Det kan være lettere at sige farvel til en ejendel, hvis du ved, at den får et nyt liv et andet sted.

Derfor valgte parret ikke blot at smide alt det overflødige ud. De holdt loppemarkeder, solgte via sociale medier og Den Blå Avis, donerede og gav videre til børn og svigerbørn.

På den måde blev oprydningen ikke kun et farvel. Den blev også en mulighed for at glæde andre.

Et møbel, der havde samlet støv, kunne nu bruges i et nyt hjem. En genstand fra familien kunne få betydning for et barn eller barnebarn. Og andre effekter kunne komme mennesker til gavn, som faktisk havde brug for dem.

Du behøver ikke være familiens arkiv

Under oprydningen blev det tydeligt for Abelone Glahn, at hun opbevarede meget, som oprindeligt tilhørte andre.

Børn efterlader måske deres gamle skolebøger og legetøj. Venner stiller noget til opbevaring uden nogensinde at hente det igen. Og når forældre eller bedsteforældre dør, overtager næste generation måske møbler og arvestykker uden at overveje, om nogen reelt ønsker at beholde dem.

Især arvede ejendele kan være svære at give slip på. Det kan føles, som om man samtidig svigter den person, man har fået dem fra, eller bryder en kæde gennem generationerne.

Her brugte Abelone Glahn en enkel sætning til at hjælpe sig selv:

”Det har haft sin tid.”

Ordene blev en påmindelse om, at man godt kan have været glad for en genstand uden at skulle beholde den resten af livet. Minderne om mennesker og oplevelser forsvinder jo ikke, fordi den fysiske genstand gør.

Færre ting giver flere muligheder

En oprydning kan være følelsesmæssigt krævende, men den kan også give en mærkbar lettelse.

Når skabe, rum og kasser ikke længere er fyldt med uafklarede ejendele, bruger man mindre energi på alt det, der burde ordnes en dag. Man ved, hvad man ejer, og hvorfor man har valgt at beholde det.

Samtidig bliver du bedre forberedt, hvis livet ændrer sig. Måske opstår ønsket om en mere praktisk bolig. Måske gør sygdom eller tabet af en ægtefælle en flytning nødvendig.

Har du allerede sorteret de mest personlige ejendele, skal de svære beslutninger ikke træffes midt i en presset situation.

Fra en gammel skole til en lejlighed

For Abelone Glahn og hendes mand endte oprydningen med at åbne døren til en helt ny måde at bo på.

Springet fra omkring 600 kvadratmeter på Falster til 69 kvadratmeter i Hellerup havde næppe været muligt uden den grundige sortering.

Til gengæld oplevede hun, at den mindre bolig frigjorde tid og kræfter.

”Tanken om at flytte kan føles negativ og truende. Men hvis du undervejs gør dig klart, hvad du opnår, kan det være en stor glæde at downsize. Jeg fik selv tid og overskud til en masse, jeg gerne ville beskæftige mig med, da vi flyttede i lejlighed,” siger hun.

At flytte til noget mindre er ikke den rigtige løsning for alle. Mange seniorer trives i deres nuværende hjem og ønsker at blive boende så længe som muligt. Men også dér kan en oprydning gøre hverdagen lettere.

Flyt, mens du selv kan vælge

Hvis du allerede overvejer en mindre eller mere seniorvenlig bolig, anbefaler Abelone Glahn, at du ikke venter for længe.

En flytning handler nemlig om mere end at pakke og flytte sine ejendele. Man skal finde sig til rette i nye omgivelser og måske opbygge en ny hverdag og nye sociale relationer. Det kræver overskud.

Ved at træffe beslutningen i tide kan du i højere grad selv vælge boligen, området og tidspunktet. Venter du, til helbredet eller omstændighederne bestemmer, bliver mulighederne færre.

Men uanset om målet er at flytte eller blive boende, kan det første skridt være det samme:

Åbn én kasse, og begynd dér.

Først publiceret: tirsdag 22. september 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. september 2026 kl. 12:13