Pas på: Danske aktier kan spolere din pension

Danske virksomheder som Novo, Mærsk, DSV, Vestas og Carlsberg kan virke som trygge investeringer.

Vi kender selskaberne, læser om dem i avisen og møder deres produkter i hverdagen. I det klassiske brætspil Matador har vi siden tidernes morgen kunne købe danske rederier og bryggerier.

Men netop denne fortrolighed kan få danske investorer til at lægge for mange af deres pensionspenge i aktier fra hjemmemarkedet.

Det kan blive dyrt.

Over de seneste fem år har det danske C25-indeks kun givet et samlet afkast på 6,54 procent inklusive udbytter. Det svarer til et gennemsnitligt afkast på omkring 1,3 procent om året.

Til sammenligning har det globale MSCI World-indeks givet et gennemsnitligt årligt afkast på 11,71 procent inklusive udbytter i de fem år frem til udgangen af august 2026. Det svarer til et samlet afkast på omkring 74 procent målt i amerikanske dollar.

Forskellen er markant.

Sammenligningen er dog ikke helt én til én, fordi C25 er opgjort i danske kroner, mens MSCI Worlds afkast er opgjort i amerikanske dollar. Valutakursen har derfor betydning for det afkast, en dansk investor reelt ville have fået.

Men hovedpointen står fast: Danske aktier har i perioden leveret et langt lavere afkast end verdensmarkedet.

100.000 kroner blev til 106.500 kroner

Forskellen bliver tydelig, hvis vi tager udgangspunkt i en investering på 100.000 kroner.

Med et samlet afkast på 6,54 procent ville pengene efter fem år være vokset til cirka 106.500 kroner, hvis investeringen havde fulgt C25-indekset.

Med et samlet afkast svarende til MSCI World ville beløbet være vokset til omkring 174.000 kroner før skat og omkostninger.

Forskellen er cirka 67.500 kroner på blot fem år.

Novo trak først op – og siden ned

En væsentlig forklaring på C25-indeksets svage udvikling er Novo Nordisk.

Medicinalselskabet blev i en periode Europas mest værdifulde børsnoterede virksomhed, og den kraftige kursstigning var med til at løfte hele det danske aktiemarked.

Novo Nordisk kom samtidig til at fylde så meget i C25, at udviklingen i én enkelt aktie fik stor betydning for hele indekset.

Men opturen vendte.

Novo Nordisk-aktien toppede i juni 2024. Siden er aktiekursen faldet omkring 70 procent. Dermed er en stor del af kursgevinsten fra årene med den eksplosive efterspørgsel efter diabetes- og vægttabsmedicin blevet visket ud.

Faldet skyldes blandt andet stigende konkurrence fra amerikanske Eli Lilly, pres på priserne, skuffende forsøgsresultater og usikkerhed om selskabets fremtidige vækst.

Novo Nordisk er ikke alene om at have skuffet. Flere andre store danske selskaber har også haft vanskelige år.

Men fordi det danske aktiemarked er lille og koncentreret omkring relativt få virksomheder, kan problemer i et enkelt stort selskab ramme hele indekset mærkbart.

25 selskaber giver begrænset spredning

C25 består af de 25 største og mest handlede aktier på børsen i København. Det kan lyde som en pæn spredning, men sammenlignet med en global aktieportefølje er udvalget meget begrænset.

MSCI World omfatter omkring 1.280 store og mellemstore selskaber fra 23 udviklede lande. Her bliver risikoen fordelt på langt flere virksomheder, lande og brancher.

Det betyder ikke, at et globalt indeks er risikofrit. Amerikanske aktier fylder meget i MSCI World, og især de store teknologiselskaber har stor betydning for udviklingen.

Spredningen er dog stadig langt større end i en portefølje, der hovedsageligt består af danske aktier.

Når du satser stort på Danmark, satser du samtidig meget på enkelte brancher som medicinalindustri, transport, industri og finans. Store dele af verdensmarkedet bliver enten svagt repræsenteret eller mangler helt.

Derfor kan pensionen blive mindre

Forskellen i afkast får særlig betydning, når pengene skal stå investeret i mange år.

Hvis en pensionsopsparing gennem længere tid giver blot få procentpoint mindre i årligt afkast, kan slutbeløbet blive flere hundrede tusinde kroner lavere.

Det skyldes renters rente: Hvert års afkast bliver en del af det beløb, som kan skabe nyt afkast året efter.

Et enkelt dårligt år behøver ikke at være afgørende. Problemet opstår, hvis pensionsopsparingen i en længere periode er placeret for snævert og derfor går glip af væksten på andre markeder.

Risikoen er særlig vigtig tæt på pensionsalderen. Et stort kursfald kort før eller efter, at udbetalingerne begynder, kan være vanskeligt at indhente, fordi der er færre år tilbage, og du samtidig begynder at hæve af opsparingen.

Danske aktier bør være et supplement

En mulig tommelfingerregel er, at danske aktier højst udgør omkring fem til ti procent af den samlede aktieportefølje.

Den præcise andel afhænger blandt andet af alder, risikovillighed, øvrig økonomi og pensionsordning. De fem til ti procent er derfor ikke en regel, der passer til alle.

Men selv ti procent er en betydelig overvægt af Danmark i forhold til landets beskedne størrelse på det globale aktiemarked.

Resten af aktieporteføljen kan for eksempel placeres i brede globale fonde, som spreder pengene på mange hundrede eller tusinder af virksomheder. Det reducerer afhængigheden af, om Novo Nordisk, Vestas eller andre få danske selskaber klarer sig godt.

Har du pension gennem et pensionsselskab, vil investeringerne normalt allerede være spredt på tværs af lande og forskellige typer værdipapirer.

Men du kan stadig samlet set være meget afhængig af danske aktier, hvis du ved siden af pensionen har investeret en stor del af dine frie midler i danske enkeltaktier eller danske aktiefonde.

Det afgørende er derfor ikke kun at se på hvert depot for sig, men på alle dine investeringer under ét.

Først publiceret: fredag 25. september 2026
Artiklen er sidst opdateret lørdag 26. september 2026 kl. 10:57