For 100 år siden havde København og Nordsjælland et hav af store tekstilvirksomheder, og flere af dem lå midt i København og på Frederiksberg.

Med nål og tråd: Dengang sypigerne gav os tøj på

I dag bliver vores tøj lavet i lande som Bangladesh og Indien, men omkring år 1900 var København og Nordsjælland centrum for en boomende tekstilindustri. Se de utrolige billeder fra dengang - og vær med i konkurrencen om en flot fotobog.

Vi har vænnes os til tanken om, at tekstilfabrikker var  et erhverv, der var lokaliseret omkring Herning og Ikast.

Og sådan var det også efter Anden Verdenskrig og indtil den store udflytning af tekstilarbejdernes arbejdspladser i 1970’erne og 1980’erne.

Vind flot fotobog: Syr du selv - eller har arbejdet på fabrik?

Sypigerne var dygtige til deres hverv og producerede tøj til danskerne. Men mange - især kvinder - var selv flittige ved symaskinerne derhjemme og lavede selv tøjet til børnene og familien.

Syede du selv tøj - og gør du det fortsat? Eller har du arbejdet på fabrik med produktion af tøj?  Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side - KLIK HER.

Du kan også deltage ved at sende din historie på email til: bp@fagligsenior.dk - så lægger vi den på Facebook.

Fortæller du din sy-historie er du samtidig med i konkurrencen om fotobogen "Arven efter Elfelt". Værdi: 350 kroner.

I dag er tekstilindustrien næsten væk og fabrikkerne flyttet til lande som Bangladesh og Indien.

Men for 100 år siden havde København og Nordsjælland et hav af store tekstilvirksomheder, og flere af dem lå midt i København og på Frederiksberg.

Blandt de mange fabrikker var Hellebæk Klædefabrik i Helsingør, Hærens klædefabrik i Brede ved Lyngby, Binders uldvare- og tæppefabrik i Lyngby, Henriques og Løvengreen på Frederiksberg og Fonnesbech i Københavns centrum.

Blot for at nævne nogle få af hovedstadens tekstilfabrikker.

Tag med på en billedrundrejse til dengang, syerskerne gav danskerne tøj på.

En gruppe arbejdere fra Hellebæk Klædefabrik i Helsingør fotograferet udendørs i 1893. Fotograferne havde ikke blitz og de arbejdede med lang lukketid. Så det var vanskeligt at fotografere indendørs, og hvis folk bevægede sig, så kunne det ses på det færdige fotografi.
Her et fotografi fra systuen hos Henriques & Løwengreen på Frederiksberg i 1904.
Maskinerne stod tæt pakket hos J.L. Binders uldvare- og tæppefabrik i Lyngby hvor Peter Elfelt optog dette fotografi i 1907.
Dette fotografi er ligeledes fra J.L. Binders uldvare- og tæppefabrik i Lyngby i 1907.
De færdige produkter ligger klar til levering fra J.L. Binders fabrik i Lyngby.
Dette foto har Peter Elfelt optaget i 1904, men det har ikke været muligt præcis at fastslå hvor billedet er optaget. Men varerne på disken ligner handsker.

Book et foredrag

Journalist og forfatter Lennart Weber har brugt mange år på at grave i historien om fotografen Peter Elfelt og den unikke billedsamling som bidrager til, at vi har en god forståelse for, hvordan livet var i Danmark for vores bedste- og oldeforældre.

Det er foreløbig blevet til to store fotobøger, der kan lånes på biblioteker eller købes hos boghandlere eller direkte hos forlaget.

Lennart Weber holder desuden en del foredrag. Kontakt ham på lennart.weber@outlook.com eller tlf. 40103898. Se mere om hans bøger på forlagets hjemmeside.

Hoffotografen Elfelt

  • Peter Elfelt voksede op i en fattig arbejderfamilie i en baggård i provinsen. Han fik blot 5 års skolegang – og kun hver anden dag – og som 12-årig fik han en læreplads som fotograf.
  • I slutningen af læretiden besluttede Elfelt, at han ville være Danmarks førende fotograf. Det blev han, og han blev kongehusets foretrukne fotograf. I nogle årtier færdedes han hjemmevant hos konger og kejsere i hele Europa.
  • Ved sin død i 1931 efterlod Elfelt 500.000 fotografier, der nu ligger på Det Kongelige Bibliotek. Samlingen er verdens største fotosamling fra omkring 1900.

Artiklen er sidst opdateret tirsdag 21. august 2018 kl. 17:01