Pensionister, der arbejder, bliver beskattet som alle andre. Men når indtægten over 60.000 kroner om året, sker der også en reduktion i pensionstillæg. Dermed når skatten op over 70 procent.

Faglige Seniorer bakker DF op: Pensionist-forslag skaber job og millioner til statskassen

Det skaber tusindvis af job og staten kan tjene trecifret millionbeløb om året, hvis Dansk Folkepartis ønske om at lade pensionister tjene op til 100.000 kroner om året uden modregning bliver gennemført. Det viser beregninger fra Faglige Seniorer.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Det vil skabe tusinder af job og give samfundet millionindtægter, hvis Dansk Folkeparti kommer igennem med ønsket om at hæve grænsen for, hvor meget folkepensionister må tjene uden at der sker modregning i pensionstillæg, fra 60.000 til 100.000 kroner om året.

Beregninger fra Faglige Seniorer viser, at hæves grænsen for, hvad folkepensionister må tjene ved lønarbejde til 100.000 kroner, vil samfundet få øgede indtægter på 350 millioner kroner.

Samtidig vil antallet af beskæftigede vokse med det, der svarer til 3.300 fuldtidspersoner.

Det er en ren win-win-situation for alle.

Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer

”Ønsket om at hæve grænsen til 100.000 kroner vil gøre det mere attraktivt for pensionisten at arbejde ved siden af folkepensionen. Men det vil også skabe flere indtægter til samfundet i form af skat og det vil give flere hænder på arbejdsmarkedet. Det er en ren win-win-situation for alle,” siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, der har over 230.000 medlemmer over 60 år fra LO-forbund.

Dansk Folkeparti har ønsket om at hæve grænsen for lønindtægt uden modregning til 100.000 kroner med i en pakke af forbedringer for folkepensionister, som partiet har med til finanslovsforhandlingerne.

Læs også: Staten kan tjene 350 millioner ved pensionistfradrag for job

Skat på over 70 procent

Folkepensionister bliver beskattet som alle andre af lønindkomst. Er indkomsten over 60.000 kroner om året, sker der samtidig en reduktion i pensionstillæg, helbredstillæg og varmetillæg.

Fakta om beregningerne

Fakta og antagelser bag regnestykket bag Faglige Seniorers forslag om at hæve det særlige pensionistfradrag for arbejde til 100.000 kroner.

  • 80.000 pensionister er i målgruppen. De har arbejdsindtægter omkring 60.000 eller derover.
  • 40 procent af gruppen vil i gennemsnit arbejde 5 timer mere om ugen i 40 uger om året.
  • De tjener 250 kroner i timen i gennemsnit. De betaler 40 procent i skat af arbejdsindtægten. Indtægten heraf er 640 millioner kroner.
  • 60.000 pensionister får mindre modregning og dermed stigende pensionsydelser svarende til 8.000 kroner årligt. Nettoudgiften for det offentlige er 290 millioner kroner
  • På bundlinjen stiger samfundets gevinst med 350 milliner kroner årligt.

”Det betyder, at man ud over indkomstskat bliver modregnet i de offentlige pensioner og derved bliver værdien af en ekstra tjent krone reduceret betragteligt – pænt over 70 procent. Det er helt tåbeligt både for den enkelte pensionist og for samfundet,” siger Palle Smed.

Kritik for beregning

Faglige Seniorer har tidligere selv foreslået at hæve grænsen for, hvad folkepensionister må tjene uden at der sker modregning, men er også blevet kritiseret for, at Finansministeriet har en anden vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Men den kritik mener Palle Smed ikke er berettiget.

”Det skyldes helt enkelt, at vi har forskellige vurderinger af, hvor mange pensionister, der vil påtage sig et arbejde og vil øge deres arbejdsindkomst. Vi antager, at der i denne målgruppe – pensionister, der i forvejen har et deltidsjob – vil være et stærkt incitament til at øge deres arbejdsindtægt. Vi skal huske på, at netop denne gruppe i de senere år har haft en stor stigning i det antal, der arbejder,” siger Palle Smed.

Læs også: Folkepensionen i fokus under finanslovsforhandlinger

80.000 pensionister vil arbejde mere

Finansministeriet på deres side hævder, at flere pensionister blot vil få mere glæde af den nuværende arbejdsindtægt og en mere moderat modregning og derfor vil få mere udbetalt i offentlig pension.

Forslaget vil efter Faglige Seniorers opfattelse netop målrette sig mod den gruppe, der har det største potentiale for at arbejde mere. Det er de cirka 80.000 pensionister, der i dag har arbejdsindtægter på 60.000 kroner og derover.

”Når Faglige Seniorer har foreslået at hæve beløbsgrænsen til 100.000 kroner, er det fordi vi gerne vil lette modregningen for personer, der har et deltidsarbejde ved siden af pensionen. Og som jo ikke tjener det store beløb – typisk mellem 5 og 8.000 kroner i lønindtægt om måneden. For personer, som arbejder væsentligt mere og som har arbejde som hovedindkomst, er det rimeligt, at der finder en modregning i pensionstillæg sted,” siger Palle Smed.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Debat: Skal folkepensionister have lov at tjene mere uden modregning?

Deltag i debatten om folkepensionisternes lønindtægt på Facebook. Skal pensionister have lov at tjene 100.000 kroner om året uden at blive modregnet i pensionstillæg? Du er velkommen med din mening – KLIK HER

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/1911717835543152?__xts__[0]=68.ARA1APGZvypU1ha0T60MUCJgw-uDFa5j62cu_BgEiHFmiJFU16XUWQxshVBnMv6xTddiXiapXEHGQ-LAdAA6OCyjwbQhLBvHsASbSoGfEI3C3EOowsIjyuTOKz-4ucJJ3TbyUuDjnMIvduhcOT94vnLEQ0h5bgXgT_EZEEmIjtW82Pl8NGSQ_npJxQoasXUzBEU25Ih9SMCfd_U4XlK-RqPLISA&__tn__=-R

Først publiceret: tirsdag 30. oktober 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:03

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.