Statsministeren har udtalt, at regeringen er parat til at se regulering af folkepensionen under finanslovsforhandlingerne.

Folkepensionen i fokus under finanslovsforhandlinger

Finanslovsforhandlingerne er i gang, og en af de helt centrale knaster bliver regulering af folkepensionen. Sæt ældrechecken op og fjern den uretfærdige satsregulering, mener Faglige Seniorer.

Regeringen har ikke foreslået ændringer i folkepensionen i forslaget til finanslov 2019, men har afsat en reserve, som partierne kan forhandle om.

Statsministeren har mere end antydet, at regeringen er parat til at se på dette område under forhandlingerne.

”Mange folkepensionister føler – med god grund – at det er urimeligt, at folkepensionen ikke reguleres i takt med den almindelige lønudvikling i Danmark. Derfor bør det være et vigtigt tema i forhandlingerne”, siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed.

Læs også: Beskæmmende: Løkke overser ældre i åbningstale

Forhandlinger med flere løsninger

Forhandlingerne vil vise, hvad der kan skabes enighed om mellem de såkaldte satspuljepartier.

Vil de følge grundprincippet og lave en regulering, der følger lønnen eller vil de alene lade ressourcerne gå til en mindre gruppe af de dårligst stillede pensionister.

Der er også den mulighed, at politikerne finder en helt tredje løsning, nemlig at bruge flere penge på den trængte sektor – ældreomsorg og ældrepleje.

Vi ser gerne en forøgelse af ældrechecken til 20.000 kroner.

Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer

”Vi ser også gerne en forøgelse af ældrechecken, som primært går til den del af pensionisterne, som er mest sårbare økonomisk”, siger Palle Smed.

Læs også: Faglige Seniorer: Hjælp nu de fattigste pensionister

Satspuljen giver lavere pensioner og overførselsindkomster

Det er nu 20 år siden, at et bredt flertal i folketinget vedtog, at alle overførselsindkomster – og altså også folkepensionen – skulle reguleres med 0,3 pct. mindre end lønnen.

Overskuddet herfra bliver overført til en satspulje, som partierne hvert år anvender til projekter for dårligt stillede.

I 2012 besluttede et bredt flertal at finansiere en skattereform med en yderligere beskæring af overførselsindkomsterne. Denne beskæring på 0,75 pct. om året starter i 2019 og fortsætter frem til 2023.

I forliget fra 2012 besluttede man at undlade at ramme de pensionister, der har fuld folkepension (både grundbeløb og pensionstillæg) og alle der modtager ældrecheck. De besluttede samtidig at hæve pensionstillægget med et engangsbeløb.

De kommende forhandlinger vil vise, hvordan økonomien bliver for fremtidens pensionister.

Det betyder regeringens forslaget til finanslov 2019 for pensionister

Forhandlingerne er først lige gået i gang, så resultatet kan vises sig at blive noget helt andet.

Dette er de foreløbige satser, som de er fremsat i regeringens forslag:

Lønningerne forventes at stige med 2,2 pct. Pensionerne skal derfor kun stige med 2 pct., som er en basisstigning. Grundbeløbet stiger dog kun med 1,25 pct. jf. skatteaftalen fra 2012.

Grundbeløbet stiger til 6.315 kroner om måneden i 2019. (2018: 6.237 kroner)

For enlige, der modtager fuldt grundbeløb og pensionstillæg, er ydelsen på 13.225 kroner om måneden i 2019. (2018: 12.965 kroner)

For gifte og samlevende bliver den samlede ydelse på 9.762 kroner om måneden pr. person. (2018: 9.570 kroner)

Ældrechecken bliver på 17.500 kroner. (2018: 17.200 kroner).

Læs også: Færre folkepensionister sender milliarder i statskassen

Folkepension bør stige i takt med lønninger

Faglige Seniorer ser frem til, at partierne vil drøfte regulering af folkepensionen.

”Det er vigtigt, at der nu bliver taget initiativ til at fjerne den uretfærdige satsregulering. Pensionerne bør reguleres i takt med lønningerne, så vi ikke på den lange bane får alt for stor afstand’, siger Palle Smed.

”En del pensionister arbejdsmarkedspensioner og erhvervsindtægter til at supplere pensionen, så det vil ikke være urimeligt at fokusere på de folkepensionister, som ikke har andet end grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck. Derfor anbefaler Faglige Seniorer, at politikerne også hæver ældrechecken til 20.000 kroner om året,” siger Palle Smed.

Satspuljen

Hvert år stiger pension og overførselsindkomsterne i Danmark lidt mindre end lønningerne.

Hvis lønningerne stiger mere end to procent om året, så stiger pension og overførselsindkomsterne 0,3 procentpoint mindre. De penge overføres til Satspuljen.

Hvis lønnen stiger mindre end to procent, stiger overførselsindkomsterne lige så meget det år.

Det betyder, at pensionister har mindre at leve for, end de ville have haft, hvis overførslerne var steget lige så meget som lønningerne.

Hvor meget mister pensionisterne?

Finansministeriet har regnet på, hvad den mindre regulering har betydet i kroner og øre. En enlig folkepensionist ville have haft knap 8.000 kroner mere i 2017, hvis pensionen havde været reguleret med lønudviklingen.

Denne regel rammer folk på folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og andre overførselsydelser.

En enlig førtidspensionist ville havde haft 9.648 kroner mere i 2017

Hvor bliver pengene af?

Satspuljen bruges til projekter på social-, sundhed- og arbejdsmarkedsområdet.

Partierne bag satspuljen

Det er kun Enhedslisten, der ikke er med i satspuljepartierne. Alle andre partier har tilsluttet sig aftalen om satspuljen.

Artiklen er sidst opdateret tirsdag 9. oktober 2018 kl. 20:31