Rigtig mange danskere har fået en julegave, den glade giver har købt på internettet.

Er du ikke tilfreds med gave købt på nettet? Sådan gør du

Passer trøjen ikke, er halskæden forkert eller har du fået to ens kaffekander? Gaver kan byttes – men det er straks sværere, hvis de er købt på nettet.

Senest opdateret: tirsdag 21. november 2023

Artiklen er opdateret tirsdag 21. november 2023 2019

Julehandlen i netbutikker på internettet slår alle rekorder.

Men hvad nu hvis gaven med trøjen fra webshoppen i England, halskæden fra Tyskland eller kaffekanden fra Kina ikke passer. Og modtageren af gaven ønsker at returnere varen, købe en anden eller få pengene udbetalt?

  • Reglen er, at en vare købt på nettet i en netbutik kan returneres senest 14 dage efter, at den er modtaget med posten eller udleveret fra postkontoret/pakkeshop.
  • Inden for fristen skal det meddeles klart og tydeligt, at du vil bruge din fortrydelsesret. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen.
  • Reglen gælder kun for en gave, der er købt i en dansk netbutik eller i en netbutik i EU.
  • Returportoen skal du betale selv. Nogle netbutikker giver dog gratis returforsendelse.
  • Husk at det er dig, der han ansvaret for gaven og du skal derfor behandle den varsomt og sørge for eksempelvis ordentlig og sikker indpakning under forsendelsen tilbage til netbutikken.
  • Husk at få kvittering fra pakkefirmaet, når du returnerer varen.
  • Du må godt have prøvet gaven, som du ville have gjort, hvis den var købt i en butik. Bruger du gaven over det, skal du selv betale, hvis den hermed bliver forringet i værdi.
  • Fortrydelsesretten skal stå beskrevet i ordrebekræftelsen eller på en følgeseddel, hvis det ikke er fremgået ved bestillingen.
  • Har du fået en gave, der er købt i en butik uden for EU, som ikke markedsfører sig på dansk, eller som er på dansk men har en .com-adresse, har du som udgangspunkt ikke ret til at bytte. Tjek handelsbetingelserne for at se, hvordan du er stillet.

Husk at få alle relevante oplysninger fra den, du har fået gaven fra. Det bedste kan være at overlade hele proceduren med at returnere din gave til den, du har fået den af.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Kilder til artiklen er Forbrugerådet Tænk og Den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk

Få bytter gaver købt på nettet

Kun 13 procent af danskerne, der byttede julegaver i 2017, sendte gaver retur med posten til en internetbutik.

Det er ikke umiddelbart noget højt tal, hvilket delvis kan forklares med, at det er mere besværligt at sende pakken retur med posten og andet besvær i forhold til internetbutikken, mener organisationen Dansk Erhverv.

Kilde: Dansk Erhverv.

 

Først publiceret: torsdag 27. december 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 21. november 2023 kl. 12:26

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.