"Jeg mener, at de tanker, Socialdemokratiet har lagt frem om differentieret pensionsalder, ikke kan laves samtidig med velfærdsforliget," siger Kristian Thulesen Dahl.

DF-formand skyder ret til tidlig pension langt ud i fremtiden

Socialdemokratiets idéer om differentieret pension kan først lade sig gøre om meget lang tid, hvis ikke partiet opsiger velfærdsforliget nu. Det mener Dansk Folkeparti, som møder hård kritik fra fagbevægelsen.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Socialdemokratiets forslag om tidligere pension til særlige grupper kan ikke lade sig gøre før langt, langt ude i fremtiden. Det siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl til Politiken.

Han har ellers tidligere støttet ideen om differentieret pension, så en brolægger for eksempel kunne gå tidligere på pension end advokaten.

Ifølge Dansk Folkeparti skal vi på den anden side af to folketingsvalg med mindre Socialdemokratiet opsiger velfærdsforliget fra 2006.

“Jeg mener, at de tanker, Socialdemokratiet har lagt frem om differentieret pensionsalder, ikke kan laves samtidig med velfærdsforliget,” som er blevet bekræftet i 2015, siger Thulesen Dahl til avisen.

Socialdemokratiet har lagt syv principper frem for, hvordan nedslidte lønmodtagere med mange år på arbejdsmarkedet, kan få ret til tidligere ret til folkepension.

Læs også: Seniorer roser S-udspil: Tidlig folkepension til nedslidte

Bryder med spillereglerne på Christiansborg

Kristian Thulesen Dahl påpeger, at normal skik på Christiansborg er sådan, at hvis et parti vil ændre et forlig, så skal det ske i enighed med de øvrige partier i forligskredsen – eller forliget skal opsiges inden et valg.

“Hvis ikke det her er håndteret inden valget, og man efter valget vil lave en ny ordning, som vil være i strid med de forlig, man har, så kan det jo i givet fald først træde i kraft efter et valg igen. Sådan er konditionerne, og vi agter at overholde spillereglerne,” siger Thulesen Dahl til Politiken.

Socialdemokratiet mener ikke, at partiets forslag er i strid med velfærdsforliget.

Læs også: Professor var med til at hæve pensionsalderen for alle: Nu fortryder han

Zig-zag kurs

Og hos Fødevareforbundet NNF, der har kæmpet kraftigt for ret til tidligere pension, er skuffelsen over Dansk Folkeparti stor:

“Jeg forstår ikke helt, hvad det er Kristian Thulesens Dahl prøver at sige. Det lyder som klassisk Christiansborg-fnidder,” siger formanden Ole Wehlast, der mener det er udtryk for en zig-zag-kurs:

“Jeg håber da, Dansk Folkeparti står ved det, de sagde i januar, efter Socialdemokratiet havde fremlagt deres forslag. Nemlig, at håndværkere, sosu-assistenter, slagteriarbejdere og andre, der har haft et hårdt, fysisk arbejde, skal have mulighed for at gå tidligere på pension. Mine medlemmer har brug for, at politikerne – også Dansk Folkeparti – sætter mennesker før regneark, og ikke lader politisk fnidder stå i vejen for at give fysisk nedslidte lønmodtagere ret til en værdig tilbagetrækning.”

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Debat: Svigter Dansk Folkeparti?

Hvad mener du om Dansk Folkepartis beslutning om ikke at ændre på mulighederne for tilbagetrækning, så for eksempel en nedslidt slagteriarbejder kan gå tidligere på folkepension end advokaten? Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

DANSK FOLKEPARTI: INGEN TIDLIG PENSION TIL NEDSLIDTEDer bliver ingen mulighed for en tidligere tilbagetrækning for…

Slået op af Faglige SeniorerTorsdag den 25. april 2019

Først publiceret: torsdag 25. april 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:10

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.