Antallet af seniorer på arbejdsmarkedet vil stige med op til 20.000 frem til 2015, viser beregninger fra Faglige Seniorer.

Faglige Seniorer: S-regering er løft til ældrepolitik

Fagbevægelsens ældreorganisation glæder sig over, at ny regering har fokus på ældreområdet og på at fastholde og tiltrække seniorer på arbejdsmarkedet.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

En ny S-regering vil prioritere seniorerne på arbejdsmarkedet, og det hilser Fagbevægelsens ældreorganisation Faglige Seniorer med tilfredshed.

”Mange seniorer både vil og kan arbejde efter at de har nået folkepensionsalderen, og derfor er vi glade for, at Mette Frederiksen og en ny regering har specielt fokus på at fastholde og tiltrække seniorerne på arbejdsmarkedet. Der et stort økonomisk potentiale, hvis flere seniorer vælger frivilligt at fortsætte efter pensionsalderen,” siger Palle Smed, der er direktør i Faglige Seniorer.

Indsatsen for seniorerne fremgår af det den aftale, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten blev enige om kort før midnat tirsdag.

Aftalen betyder, at Mette Frederiksen bliver statsminister for en S-regering. Dermed er 20 dage med forhandlinger om et regeringsgrundlag afsluttet.

Læs også: Seniorer i job giver ekstra milliarder i statskassen

Op mod 20.000 seniorer i job

”Både virksomheder og offentlige arbejdspladser har brug for seniorernes arbejdskraft og med en ny regering sættes der for alvor fokus på, hvordan vi kan fastholde og tiltrække denne målgruppe som arbejdskraft. Alle aktører må nu i gang med at skabe muligheder for de seniorer, der vil arbejde på heltid eller deltid” fastslår Palle Smed.

Tendensen til, at seniorerne arbejder, vil fortsætte i de kommende år.

Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer

Ifølge aftalen vil den nye regering på baggrund af seniortænketankens arbejde til efteråret gå i gang med opgaven.

”Faglige Seniorer hjælper gerne med gode ideer og forslag. Tendensen til, at seniorerne arbejder, vil fortsætte i de kommende år. Og det er ikke usandsynligt, at beskæftigelsen i denne gruppe kan stige med op til 20.000 frem mod 2025,” siger Palle Smed.

Læs også: 10 bud sikrer flere seniorer på arbejdsmarkedet og milliarder til velfærd

Løkke-aftaler begrænser tilbagetrækning

En ny regering vil ifølge aftalen også prioritere arbejdet med at finde en model for tidlig tilbagetrækning for den gruppe, som har været længst på arbejdsmarkedet og haft fysisk og psykisk nedslidende job.

”Men her er det tydeligt, at den Løkke-regeringens taktiske manøvre med seniorpensionsaftalen begrænser en ny regerings manøvrerum. Vi kan kun håbe på, at samtalerne med arbejdsmarkedets parter, kan vise mere hensyn overfor de arbejdere, som har slidt og slæbt i et langt liv, og som ikke har kræfter til at fortsætte frem til den officielle pensionsalder. Der er endnu ikke skabt retfærdighed på dette område,” siger Palle Smed.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Tirsdag før midnat blev Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten enige om aftalen “Retfærdig retning for Danmark, der betyder, at Mette Frederiksen bliver statsminister i en Socialdemokratisk mindretalsregering. Hvad mener du om aftalen. Din mening tæller. Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2266459690068963?__xts__[0]=68.ARDnRcnQ1Oz3KBMus8bW94mCCqXjyFkRB1Gaez3QCACUcZJYUtZ5pK9z6p6M2BpdZGJ3Kbr8K76fkHI-kLLW028Jaur2S8aKY880Xcgm2Mnv-MOcijNTXB_wqi9G54dF6GqmUScka6KAP5ITSEgoOKs78rEp6Jgvf1h1ldbVegYg6cfWjHr-3OSG2NvGAKAo0zIFNfn8G3pPTW8qCQdUvyIkj7e-RsR4BDCsqwI_w1m_b-ChwM02dOtVY3rH0SBYgfADYHAIeVfahD0JxlusvdvZp0BrZHnMCAyqDGR6zyaGhsCQDg4uznfkmrh1J5QVrK2Symg8IzSDB2Bn9aZsZYhAcg&__tn__=-R

Regeringens forståelsespapir: Det står der om ældre

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er enige om det, der betegnes som en "politisk forståelse".  I aftalen "Retfærdig retning for Danmark" fremgår blandt andet:

Værdigheden i ældreplejen skal øges. Ældre skal have mest mulig selvbestemmelse og værdighed og der igangsættes derfor et arbejde, der skal reducere unødvendige dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen og dermed frigøre tid til arbejdet med den enkelte ældre.

Der skal uddannes og ansættes mere sundhedsfagligt personale. Arbejdsforholdene skal forbedres, så der bliver mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet. Samtidig skal det sikres, at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.

En ny regering ønsker at dække det demografiske træk på velfærden, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre.

En fleksibel tilbagetrækning kan give seniorer bedre mulighed for at blive på arbejdsmarkedet på nedsat tid, efter de har nået efterløns- og pensionsalderen. Den tidligere regering nedsatte en seniortænketank, som skal afslutte arbejdet i efteråret 2019. En ny regering vil  blandt andet inspireret af seniortænketankens forslag   præsentere forslag om, hvordan endnu flere ældre kan blive på arbejdsmarkedet. Det gælder både 60-64-årige, men særligt 65+årige, hvor relativt få deltager på arbejdsmarkedet. En ny regering vil derudover gennemføre aftalen om seniorpension.

Du kan hente hele aftalen, der er på 18 sider, som pdf-fil her.

Først publiceret: onsdag 26. juni 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.