Benny skulle begraves alene – men så tog bedemand affære
Bedemand Rikke Drachmann lavede et Facebook-opslag for at efterlyse pårørende til afdød. Nu er "Benny Bus" bisat.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Der var udsigt til, at ingen mødte op, da bedemand Rikke Drachmann fra Dragør for nylig fik til opgave at stå for Benny Rasmussens bisættelse.
Derfor lavede hun et Facebook-opslag, hvor hun efterlyste pårørende til den afdøde, der havde lyst til at være med til at sende ham afsted på sin sidste rejse. Det skriver TV 2 Lorry.
Bedemand Rikke Drachmann fik efterfølgende omkring 70 henvendelser fra personer, der havde tilknytning til Benny Rasmussen i løbet af hans 78 år lange liv.
Blandt henvendelserne gemte der sig oplysninger om Benny Rasmussen, der afslørede, at han blandt andet havde arbejdet som taxa- og buschauffør – det førte til kaldenavnet “Benny Bus”.
Læs også: 7 ting du skal huske til den sidste rejse
Seks mødte op
Seks venner og et stedbarnebarn mødte op til bisættelsen tirsdag klokken 11:30, og det glæder bedemanden Rikke Drachmann.
– Jeg synes, det er så fint, at der kom nogen og ærede hans minde. Jeg startede med at sige nogle ord og sagde tusind tak for, at de fremmødte ville deltage, siger Rikke Drachmann til TV 2 Lorry.
Læs også: Hvem kan se din digitale post, når du dør
Bisættelse med sangen “Himmelhunden”
Til bisættelsen blev der spillet Teddy Edelmanns “Himmelhunden”, Kim Larsens “Om lidt bliver der stille”, men også “Ensomhedens gade” af John Mogensen, der ligesom Benny Rasmussen var fra Dragør.
Bisættelsen fandt sted i et kapel i Sundby, og urnen med Benny Rasmussens aske bliver begravet i fællesgraven på Dragør Kirkegård.
Er det OK at efterlyse pårørende til afdøde?
Hvad mener du?
Er det i orden at bedemænd gennem Facebook efterlyser pårørende til afdøde personer, der skal begraves? Hvad mener du? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers hjemmesde – KLIK HER.
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2470699276311669?__xts__[0]=68.ARDzMN29ylrUoCpRUMwAxk2Xi9_6wbO7LoyAzdvrRoVdDI9SrOKLoXPCC4shF11oqpCSQSTGjDvJIrzacGw2WHKRZ07zNNIXpjgirvYFi5zTiatLlXCR77l5muyi4jgyyjEzUIbPxkNBZvdeNHMXNN-05ICd4uAFoPXjnYUZAQcsmMf_iDcf857ZY9A9mO-IYm7XUd2Cw3t4gnTJViMIqOSGMT9qjZ5ehKC4F4Tw3lImjkXyhv7LJCi_WCbklm9qC0KmhGORBcZAYiHYaCsaW6cfnElSgOJhqexznhN0US75Tp9S-GHYO586as-zRR56DmQ4hNv7p2-r29F3DUL0xBkzsg&__tn__=-R
Først publiceret: torsdag 17. oktober 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:23