Corona-virus har spredt sig til plejehjem over hele landet. Nu også på plejecenter Bakkebo i Vinderup.

Nyt udbrud af coronavirus på plejehjem: 10 beboere smittet

På plejecenter Bakkebo i Vinderup er ti beboere smittet med corona-virus.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Ti beboere på plejecenter Bakkebo i Vinderup i Holstebro Kommune er smittet med corona-virus. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Dagbladet Holstebro Struer har spurgt Holstebro Kommune, hvor mange af de smittede, der nu er indlagt på sygehuset, men det konkrete antal vil kommunen ikke oplyse. Det drejer sig om “ganske få”, meddeler de.

Smitten sker efter, at Holstebro Kommune i sidste uge meddelte, at flere af plejecenter Bakkebos ansatte var smittet med corona-virus. De ansatte opholder sig nu derhjemme.

LÆS OGSÅ: Seniorer efter smitteudbrud på plejehjem: Vi frygter det bliver værre

Sygemeldinger giver pres

Corona-virussen lægger ifølge Dagbladet Holstebro Struer et personalemæssigt pres på plejeområdet, når flere er sygemeldt, og der samtidig er ekstra opgaver.

“Det betyder, at området arbejder sammen om at sikre rette kompetencer på rette sted”, siger Lone Becker, der er social- og sundhedsdirektør i Holstebro Kommune. Hun fastholder dog, at der lige nu er styr på situationen:

“Samarbejdet og opbakningen fra ledere og medarbejdere fungerer imponerende”, siger hun.

Først publiceret: mandag 6. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:39

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.