Av, av. Det kan gøre ondt i fødderne, hvis man ikke vælger de rigtige sko.

Har du ondt i fødderne? Vælg den rigtige sko og undgå smerter

5 gode råd om valg af sko fra Christian Wallin fra Ortopædi Skomageriet i Valby.  

Senest opdateret: onsdag 1. juni 2022

Det er vigtigt at du passer på dine fødder, fordi fri bevægelse hele livet er afgørende for livskvaliteten.

Dit valg af fodtøj har stor betydning for resten af dit velbefindende. Smerter i foden kan også give smerter i knæ, hofte og ryg.

Vi har spurgt Christian Wallin fra Ortopædi Skomageriet, hvordan du vælger en god sko, som kan forebygge og afhjælpe skader. Han har 5 gode råd til dig:

1 Størrelsen – pasform

Skoen skal have en pasform, som passer til dine fødder. Skoene må ikke være for korte og heller ikke for smalle.

Der skal være plads til, at du kan sprede tæerne og løfte tæerne frit.

For små sko er totalt forbudt. Desværre ser vi mange, der for lang tid ad gangen har gået i spidse eller høje sko, som har presset foden eller fodstilling sammen.

2 Støtte af bagfod

Stabil og omsluttende hælkappe. Det er vigtigt, at der er hold og støtte om bagfoden.

Støtte og hold er sammen med en bred sål med til at øge din balance.

3 Sålen

Sålen bør have en gængesål, der hjælper dig med at komme frem med brug af så lidt energi som muligt.

En sål med god bredde sikrer balance og fordeler trykket til hele din fodsål.

4 Indlægssål

Indlægssålen bør være polstret og gerne med svangstøtte og en god hælskål så din fodsål får optimal støtte. Man opnår bedst mulig aflastning og støtte til sin fod med et indlæg, som er lavet ud fra et 3D scan af ens fod. Man kan således med fordel vælge en sko hvor indlægssålen kan tages ud og udskiftes med eget specialtilpasset indlæg. Man kan få lavet et indlæg ved sin skomager, fodterapeut eller bandagist.

5 Hæl

Undgå høje hæle i lange perioder og i for mange timer.

Forfoden belastes ved høje hæle og kan på sigt give nedsunket forfod og knyst. Det er vigtigt at foden er afstresset. Jeg vil ikke anbefale at gå i høje hæle, men et kompromis kan være at bære en funktionssko søndag-torsdag og til festlige begivenheder i weekenden bære sine sko med hæl.

Særlig gode sko til seniorer

Christian Wallin med en af de senioregnede sko, han selv har udviklet.

Christian Wallin går meget op i, at sko skal være gode at gå i. Han har selv udviklet en sko særlig velegnet til seniorer og andre med særlige behov for godt fodtøj for eksempel folk med gigt, diabetes og andre udfordringer.

”Vi kunne se, at der manglende en funktionssko med den rette form, plads og gænge. En sko med mulighed for at tilpasse skoen med eget indlæg. Derfor udviklede vi Wallin skoen. En sko til dem der endnu ikke har et behov for en håndsyet sko, men som oplever smerter,” fortæller Christian Wallin.

Hvad er en gænge? Christian forklarer:

”En gængesåls buede facon sikrer bevægelsesapparatet et naturligt rul ved gang. Ved dette rul fordeles vægten ud på hele foden og trykket på fodens led reduceres dermed – samtidig aflastes og støttes knæ og hofte. Wallin sålen har gængefunktion for nedsættelse af tryk på foden samt indbygget balancepunkt til din mellemfod og bagfod for en øget balance i gangfasen. Wallin skoen har dertil god plads til dine fødder og mulighed for at tilpasse skoen med egne indlæg, da indlægssålen kan tages ud.”

Du kan se mere om skoen her www.wallin-shoes.dk

 

 

Først publiceret: torsdag 18. juni 2020
Artiklen er sidst opdateret onsdag 1. juni 2022 kl. 12:59

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.