Bliver det mere attraktivt at arbejde som senior, kan det bidrage med med mere end 13 milliarder til samfundsøkonomien. Mere end nok til at betale for nedslidte kollegers tidligere pension.

Seniorer i job kan betale for Arnes pension

Her er pengene til Arnes pension: Gør det mere attraktivt for seniorer, der kan og vil, at fortsætte med at arbejde, lyder det fra fagbevægelsens seniororganisation.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

Politikerne behøver ikke slås om at finde pengene til Arnes tidlige pension.

Finansieringen kan komme fra de af Arnes kolleger, der fortsat har kræfter og lyst til at arbejde videre, lyder det fra fagbevægelsens ældre- og seniororganisation Faglige Seniorer.

”Tal fra Regeringens Seniortænketank viser, at hvis Danmark havde den samme beskæftigelsesfrekvens som Sverige, ville de mange arbejdende seniorer sikre et bidrag til statskassen på ikke mindre end 12,5 milliarder kroner. Det er nok til at betale for Arnes tidlige pension og lidt til,” siger direktør i Faglige Seniorer Palle Smed.

Læs kronik i Altinget

Attraktivt for seniorer

I dag arbejder 170.000 danskere i alderen 65 til 75 år.

Men det tal kan ifølge Faglige Seniorer blive meget højere, hvis regeringen og arbejdsgiverne gør det mere attraktivt for seniorerne at blive flere år på arbejdsmarkedet.

”Det handler om at stoppe brandbeskatningen af seniorer, der vil fortsætte med at arbejde. Og det det handler om mere seniorvenlige arbejdspladser,” siger Palle Smed.

Mere til sig selv

I mange tilfælde får folkepensionister i arbejde mindre end 20 kroner i lommen, hver gang de tjener 100. Det skyldes, at de bliver ramt af en voldsom modregning i pension og sociale ydelser samtidig med, at de betaler skat af deres indtægt.

”Heldigvis er vi så småt i gang med at rette op på den tossede måde, vi har skruet seniorarbejdslivet sammen på. Men vi kan fortsat gøre det langt mere økonomisk attraktivt for arbejdsmarkedets ældste, hvis vi virkelig vil have dem til at blive, så det de kan bidrage positivt til velfærdssamfundet,” siger Palle Smed.

Føle sig værdsat på jobbet

Arbejdsgiverne har også et stort ansvar for, at seniorerne føler sig værdsat på jobbet. De skal tilbydes udviklingsmuligheder og uddannelse.

”De skal ikke føle, at de bliver hægtet af udviklingen, selvom de nærmer sig pensionsalderen. Arbejdsgiverne skal få øjnene op for seniorernes store kvaliteter og indrette seniorernes arbejdslivet sådan, at de får lyst til at blive,” siger Palle Smed.

Han peger også på, at det kan være med til at fastholde seniorerne, at de tilbydes job med nedsat daglig arbejdstid, job der kan varetages få dage om ugen eller job med helt nye funktioner, der måske ikke er så krævende.

Hvad mener du?

Vil du arbejde som senior og som folkepensionist, hvis reglerne om modregning bliver ændret/virksomheden gør det mere attraktivt at fortsætte? Sig din mening på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

SENIORER I JOB KAN BETALE KOLLEGERS PENSIONPolitikerne behøver ikke slås om at finde pengene til Arnes tidlige…

Slået op af Faglige SeniorerFredag den 21. august 2020

 

Først publiceret: fredag 21. august 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:38

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.