Mogens Lykketoft skriver: Det farlige atomvåbenkapløb
Trump-regeringen rumler nu med planer om at genoptage atomprøvesprængninger samtidig med, at der satses stort på modernisering af atomvåbenstyrken.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Som formand for FN’s generalforsamling besøgte jeg for fem år siden Hiroshima. Det gør et uudsletteligt indtryk at høre de overlevende fortælle og se billederne af den by og de mennesker, der brændte op eller blev livslangt invalideret af atombomben; de misdannede børn, der siden blev født…
De seneste 75 år har håbet været, at rædslerne fra dengang var overbevisende nok til at få alle til at afstå fra at bruge atomvåben, selv om de er klar på lagrene – ikke bare i USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Kina, men også i Israel, Indien, Pakistan og Nordkorea.
Tung arv af ødelæggelser
USA’s Reagan og Sovjetunionens Gorbatjov opnåede i 1980erne en fælles forståelse af, at atomvåben truede med at udløse gensidig udryddelse. Den Kolde Krig blev afsluttet med aftaler, som stoppede udviklingen af interkontinentale raketter, der kunne affyre atombomber.
Bombelagrene blev skåret ned og der blev indført vidtgående regler for inspektion af militære øvelser og udveksling af informationer. Alt for at dæmpe mistro og opbygge tillid mellem parterne.
De 2000 atomprøvesprængninger, der er gennemført siden 1945 som led i udviklingen af ny typer af atomvåben, har efterladt en tung arv af ødelæggelser af natur og skader på menneskers og dyreliv. Derfor var det et stort fremskridt, da de fleste lande enedes om et forbud mod ny prøvesprængninger.
Ledende amerikanske politikere fra begge partier talte for et par årtier siden klogt for totalt forbud som atomvåben. Præsident Obama tilsluttede sig dette mål i sin store tale i Prag i foråret 2009.
Trump rumler med nye atomplaner
Desværre er vi på vej i stik modsat retning. IBM-traktaten om begrænsning af interkontinentale raketter er gået i opløsning i gensidige beskyldninger mellem USA og Rusland, og informationsudvekslingen mellem stormagterne er skrantende.
Trump-regeringen rumler nu med planer om at genoptage atomprøvesprængninger samtidig med, at der satses stort på modernisering af atomvåbenstyrken.
Det sidste store værktøj til begrænsning af antallet af opstillede store atomvåben og raketter, NEW START -aftalen, udløber i januar 2021. Det er i høj grad Europa, der skal presse USA og Rusland til en forlængelse.
De enorme udgifter og risici ved det nye globale rustningskapløb kræver at Vesten på et langt bredere felt engagerer Rusland og Kina i nye aftaler om våbenkontrol.
Vi har – uanset alle andre interessekonflikter – et ansvar for at genopbygge forståelse af, at der ikke er nogen vindere i nye storkrige. Det er en ekstra grund til ikke at hidse modsætningerne endnu mere op, fordi der skal vælges en forhåbentlig ny præsident i USA.
Om Mogens Lykketoft
Mogens Lykketoft skriver kommentarer i Faglige Seniorers nyhedsbrev.
- Mogens Lykketoft var medlem af Folketinget 1981-2019.
- Formand for Folketinget 2011-2015
- Formand for Socialdemokratiet 2002-2005.
- Socialdemokratiets politiske ordfører 1991-1993 og 2001-2002.
- Han har været skatteminister, finansminister og udenrigsminister.
- Fra 2015 til 2016 var han formand for FNs' generalforsamling.
- Han genopstillede ikke ved valget 5. juni 2019.
- Mogens Lykketoft er født 9. januar 1946 i København.
Først publiceret: mandag 7. september 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:13
