Det handler ikke kun om en milliard kroner på en finanslov eller penge til at købe en robotstøvsuger. Det handler om værdighed for mennesker.

Kan vi være dansk ældrepolitik bekendt?

Det er beskæmmende at se, hvor elendig en økonomi der er afsat til at give ældre et værdigt liv, skriver Ejvind Heinecke, landsformand for Metals Seniorer.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Danmark har nu fået sin tredje ældreminister. Astrid Krag skal forsøge om hun kan blive mere synlig end sine forgængere. Det burde ikke kræve de store anstrengelser.

Der er rigeligt at tage fat på, da ældrepolitikken i Danmark er langt under den standard, som et rigt samfund kan være bekendt.

Den effektiviseringspulje, Lars Løkke-regeringen indførte, medførte ydmygelse af værste skuffe for de mange ældre, som havde behov for den ene eller anden form for hjælp og pleje.

Helt grundlæggende er ældrepolitikken i Danmark fuldstændig skudt ved siden af skiven.

Nu er effektiviseringspuljen heldigvis fjernet. I stedet kom der en ekstra milliard til ældreområdet i finansloven, som selvfølgelig ikke kunne rette op på de nedskæringer, der var foretaget.

Helt grundlæggende er ældrepolitikken i Danmark fuldstændig skudt ved siden af skiven.

Nuvel, vist er ældreområdet enormt. Og heldigvis er det ikke alle ældre, der har behov for hjælp eller ekstra midler. Oveni yder rigtigt mange pensionister en formidabel ”gratis” indsats som frivillige. Jeg vil påstå, at det danske samfund brød sammen, hvis ikke disse frivillige bød ind. Derfor kan man godt blive lidt træt, når man hører ordet ”ældrebyrden”. Der findes ingen ældrebyrde.

Frustrerede ældre og stressede ansatte

Men ser vi nærmere på de ældre, der har behov for hjælp, er det beskæmmende at se, hvor elendig en økonomi, der er afsat til at give dem et værdigt liv.

Jeg ved ikke hvorfor det blev besluttet, at det offentlige skulle anvende konsulentfirmaer og startede det vanvittige tidstyranni, hjemmeplejen er belemret med.

Pludselig var det for eksempel tidsbestemt, hvor lang til det tog at vaske et køkkengulv på x-antal kvadratmeter. Det uanset om gulvet var umiddelbart til at gøre rent – eller om der var spildt noget, der sad uhjælpeligt fast i gulvet. Så var der kun den tid, der var sat af. Hverken mere eller mindre.

Sådan er hele systemet bygget op – til frustration for de ældre og en stressfaktor for de ansatte.

Er det OK at bo i et beskidt hjem?

Vi har også arbejdsmiljølovgivning, der udstikker rammerne for, hvad den ansatte må og ikke må. Det har jeg fuld forståelse for. Det hjælper bare ikke den ældre, der har brug for at få løftet tæppet og måske få det banket, få bøgerne ud af reolen en gang imellem for at få rengjort reolen og så videre. Rengøring, som er helt naturligt hos alle andre mennesker.

Derfor mangler der helt basalt en gruppe medarbejdere i ældreplejen, der er uddannet til at tage sig af det tunge arbejde, hjemmeplejen ikke må udføre.

Hvorfor i himlens navn er det sådan, at hvis man som ældre får behov for hjælp og pleje – og ikke har midler til at tilkøbe noget selv – så er det okay at bo i en beskidt bolig. For det er jo det, der sker.

Robotstøvsugeren klarer ikke det hele

Velfærdsteknologi er kommet til de seneste år, heldigvis – og det gør gavn, at moderne maskiner kan udføre forskellige funktioner, men vi er ikke der, hvor teknologien gør det hele.

Vi ser forrykte afgørelser om ældre, der kan få bevilliget 20 minutters rengøring hver 14. dag.

Når ældre bliver bedt om selv at købe en robotstøvsuger – uanset de har økonomien eller ej – står tvivlen alligevel tilbage. For hvem tømmer støvsugeren, hvis den ældre ikke kan selv? Hvem sætter stolene op, så støvsugeren kan nå rundt på hele gulvet?

Der er hundredvis af den slags spørgsmål. Og det er spørgsmål, som visitatorerne ikke tager stilling til.

Visitatorerne skal følge tidsskemaerne, når de er på vurderingsopgaver. Det er grunden til, at vi ser forrykte afgørelser om ældre, der kan få bevilliget 20 minutters rengøring hver 14. dag eller hver måned. Det kunne lyde som en dårlig vittighed – men det er aldeles alvor.

Nydanskere med budding i sovsen

Det er ligeledes grundlæggende galt at se (nogle) plejehjem, hvor rigtigt mange nydanskere plejer vores ældre – ikke mindst demente borgere.

Ikke fordi nydanskerne er mindre dygtige eller effektive, men mange af dem mestrer ikke det danske sprog. Det gør det rigtigt svært for ældre syge, demente eller hørehæmmede at forstå, hvad der bliver sagt. Det er grundlag for frustrationer.

Vi er her helt nede i, at jordbærgrøden til dessert ikke skal serveres først, imens hovedretten bliver varmet op. Eller at buddingen ikke skal puttes ned i sovsen.

Det er heller ikke i orden, at ældre mennesker med plejebehov – måske specielt ældre kvinder, der er fra en tid, hvor der var en anden blufærdigheds-opfattelse – skal vaskes eller have skiftet en ble af en ung mand, som måske heller ikke har et færdigudviklet dansk sprog. Det kan vi ikke være bekendt.

Jeg har set ældre, der bliver liftet over i deres kørestol, hvor der ikke er tid til at fjerne det sejl, de er liftet i. Det er svineri af værste skuffe. Sejlet er laver af et nylonstof, som man ikke skal sidde på en hel dag; der er syninger, som den ældre sidder og rider på en hel dag. Det er smertefuldt og helt uacceptabelt.

Der findes plejehjem, hvor maden tilberedes af indvandrere, hvilket i sig selv ikke burde være problematisk – men som absolut er det, fordi kulturforskelle og madvaner ofte besværliggør processen.

Vi er her helt nede i, at jordbærgrøden til dessert ikke skal serveres først, imens hovedretten bliver varmet op. Eller at buddingen ikke skal puttes ned i sovsen. Alle de basale madrutiner enhver indfødt dansker kender, men som ikke er selvfølge for alle nydanskere med en anden madkultur. Svage ældre, som i forvejen er småtspisende, skal have noget lækkert korrekt tilberedt mad. Det er lig med livskvalitet.

Det vil koste milliarder at være os selv bekendt

Det er grundlæggende sygt, den måde vi behandler de ældre, som har opbygget velfærdsstaten. Her taler vi ikke om en milliard kroner på en finanslov eller penge til at købe en robotstøvsuger. Her taler vi om værdighed for mennesker.

Der er akut behov for flere og dygtige medarbejdere i ældreplejen og uddannelse af dem, der er ansat. Flere skal uddannes – især til de områder i ældreomsorgen, der hænger i bremsen. Vi skal have et opgør med tidstyranniet og rapportskrivning.

Det koster sikkert i omegnen af 8 til 10 milliarder kroner at få en ordentlig minimumstandard i ældreplejen.

De penge skal bevilges. Vi kan ikke være andet bekendt.

Ejvind Heinecke er landsformand for Dansk Metals Seniorer og medlem af hovedbestyrelsen i Faglige Seniorer.

Er du enig?

Er du enig i, at ældrepolitikken i Danmark er langt under den standard, som et rigt samfund kan være bekendt? Sig din mening på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

 

Først publiceret: tirsdag 9. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.