Danskerne vælger i dag en personlig natursten, når deres kære dør. Foto: Lars Møller

Nye tider på kirkegården: En gravsten er for de levende

Danskernes forhold til gravsten har forandret sig 180 grader i løbet af de seneste 25 år.

Senest opdateret: onsdag 24. februar 2021

Hvor den afdøde før i tiden selv bestemte, at der skulle sættes et højglanspoleret familie-monument på gravstedet, er det i dag de efterladte, der vælger, og de vælger både mindre og mere personlige natursten, når de skal mindes deres kære.

“Når man vælger en gravsten, så sætter det gang i sorgbearbejdningen, fortæller Michael Rohde-Petersen fra Danske Stenhuggerier.

”Både gravstenens udseende og tanken bag en gravsten, har ændret sig fuldstændig i løbet af blot en generation,” fortæller Michael Rohde-Petersen, der er mangeårig marketingschef i Danske Stenhuggerier, som har afdelinger over hele landet.

Hvor det før i tiden var den afdøde, der selv valgte gravstenen – ofte en stor blankpoleret og imponerende sten – så er det i dag de efterladte, der vælger stenen, og de vælger som regel en mindre natursten, som de føler indrammer mindet om deres kære meget bedre. Ofte er valget af gravstenen, en slags “værktøj”, der sætte sorgbearbejdningen i gang.

Mange ældre, der frabeder sig både gravsted og gravsten og vælger ”De ukendtes grav”, gør det iblandt af misforstået beskedenhed. For det er ofte det diametralt modsatte de efterladte har brug for. Familien føler sig forpligtet til at følge den afdødes ønske, men ønsker ofte selv et gravsted og en sten, hvor de kan komme og bearbejde deres sorg, mindes og ikke mindst skabe en familie-historie for deres egne børn og børnebørn.

”Derfor bør det være de efterladte, der skal beslutte hvilken sten og udsmykning, der skal sættes på gravstedet. Gravstenen er for de levendes skyld. Ikke for de afdøde,” mener Michael Rohde-Petersen.

Det bør være de efterlade, der vælger sten og gravsted

-Michael Rohde-Petersen, marketingschef, Danske Stenhuggerier

Det forholdet sig på samme måde med efterskriften på stenen. Før i tiden fik de fleste skrevet ”Hvil i fred” på stenen. I dag står der ”Elsker og savnet”. Budskabet er simpelthen vendt 180 grader.  I stedet for at sende et budskab til den afdøde, så er det de efterladte og deres følelser, der er i centrum i dag, fortæller Michael Rohde-Petersen.

Personlige gravsten

”Vi er blevet meget dygtige til at aflæse ikoner i dag, og derfor er titler som bager- og murermester afløst af ikoner med en kringle og en murerske. På den måde bliver vores gravstene meget mere personlige end før i tiden, ” fortælle Michael Rohde-Petersen, og nævner, at et mønster eller billede, som har være vigtig for den afdøde eller de efterladte, f.eks. en tatovering, jævnlig bliver afbildet på stenen.

“Hvil i fred”, stod der på gravstenen før tiden. Nu skriver vi “Elsket og savnet”.
Pressefoto.

Ritualet med et porcelænsbillede på gravstenen var før i tiden noget, som var udbredt blandt nydanske familier. Men i dag er det også en udsmykning, som har bredt sig til etniske danske familier.

De mindre og mere personlige natursten som de fleste vælger i dag, koster også langt mindre end fortidens store monumentale sten.

”Danskerne bruger færre penge på gravsten i dag. Det skyldes jo, at de mindre natursten er billigere, men også fordi en gravsten ”lever” kortere tid i dag. Ved en begravelse er der en fredningstid på 25-30 år, men en urne forgår på cirka 10. Det smitter jo af hvor længe pårørende ønsker gravstedet skal bestå”, fortæller Michael Rohde-Petersen.

Først publiceret: onsdag 24. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 24. februar 2021 kl. 15:56