Ældre bliver i telefon bedt om at aflevere kreditkort, som mand fra "banken" kommer og afhenter. Politiet: Afbryd, hvis du får disse opkald.

Henter ældres kreditkort og kører væk i Audi

Politiet advarer mod ”bankmand”, der ringer til ældre og beder dem udlevere kreditkort.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

En 72-årig kvinde afleverede sit eget og ægtefællens kreditkort til en fremmed mand, der sagde han var fra banken.

Det skete tidligt på aftenen, efter at kvinden var blevet ringet op på telefonen.

Her havde en mand fortalt, at han kom fra Jyske Bank og hed ”Nicolaj Nygaard”.

Han oplyste, at der var hævet 15.000 kroner fra hendes konto, så hun og hendes mand skulle putte deres kreditkort i en kuvert, så ville en medarbejder komme forbi og hente dem.

Ikke lang tid efter kom en mand til stedet i en sølvgrå Audi og hentede kreditkortene.

Manden – der hentede kreditkortere – er beskrevet som: Ikke etnisk dansk af udseende, brun hud og sort hår, 170-180 cm, fedladen, sjusket klædt i hullede joggingbukser, mørk trøje og iført mundbind.

Giv aldrig oplysninger på mail, sms og telefon

Ingen reelle virksomheder eller myndigheder vil nogensinde anmode om følgende oplysninger via e-mail, sms eller telefonopkald:

  • cpr-nummer
  • logon-koder
  • NemID-koder
  • Kreditkort-numre
  • Andre følsomme og private oplysninger

Du skal derfor undlade at svare på sådanne henvendelser.

Samme procedure tidligere på dagen

En anden kvinde på 72 år var tidligere på dagen udsat for en opringning magen til.

Hun var telefonisk blevet kontaktet af en mand som kaldte sig ”Nicolaj Nygaard”. Han sagde, han ringede fra IT-support hos Nordea Bank i København.

Manden fortalte den 73-årige, at der var hævet 18.000 kroner fra hendes konto uberettiget.

Han ville sende en medarbejder, som skulle hente hendes kreditkort af sikkerhedsmæssige årsager.

Lidt senere ankom en person – som kaldte sig Josef og var fra Nets NemId – til den 73-åriges bopæl for at hente kreditkortene.

Den 73-årige nægtede at udlevere sine kort, afviste ”Josef” og anmeldte i stedet sagen til politiet.

”Josef” beskrives som: brun i huden, sort kortklippet hår, ca. 160 cm, kraftig af bygning, bar guldbriller, talte dansk uden accent og kørte i en sølvgrå Audi.

Politiet: Afbryd samtale

Politiet opfodrer til at man afbryder opkald fra personer, som forsøger at få personoplysninger, bankoplysninger, NemId, koder eller kreditkort.

”Udlever aldrig denne type oplysninger eller personlige ting til udeforstående. Er du i tvivl om, hvor vidt det er din bank eller en myndighed som ringer, så afbryd telefonsamtalen og ring op til relevante virksomhed for at få rigtigheden af opkaldet bekræftet,” lyder det fra politiet.

De to hændelser er sket i dels Himmelev ved Roskilde og Greve.

Hjælp med at advare andre

Er du pårørende og bekendte til ældre medborgere, kan du hjælpe med at advare om, at de kan risikere at blive udsat for svindel.

Du kan også hjælpe ved at dele advarslen til andre via Facebook. Det kan du gøre på Faglige Seniorers Facebook-side.

POLITIET ADVARER: ÆLDRE AFLEVERER KREDITORT TIL TYVELige nu oplever flere ældre at blive ringet op af person, der der…

Slået op af Faglige SeniorerOnsdag den 28. april 2021

 

Først publiceret: onsdag 28. april 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.