Gammel skik: Derfor spiser vi hveder

I aften sætter danskerne hundredtusindvis af hveder til livs.

Det er en tradition, at vi mæsker os i de varme hvedeknopper dagen før Store Bededag.

Men hvorfor egentlig?

Ingen arbejde før gudstjenesten

Skikken har været kendt siden midten af 1800-tallet – måske endda tidligere. Dengang var hvedebrød en særligt fin spise, som var forbeholdt festdage og specielle lejligheder, forklarer Nationalmuseet.

”Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde, før gudstjenesterne var overstået. Det gjaldt naturligvis også for bageren, der ikke kunne bage i de tidlige morgentimer. Derfor blev der bagt hvedeknopper aftenen før”.

Læs også Videoopskrift: Sådan bager du lækre, varme hveder

Så kunne man købe dem om aftenen, og skærme dem over, varme dem og spise dem næste dag.

Hver knop gav to tvebakker eller “hveder”. Men i stedet blev skikken, at man spiste de friskbagte, sprøde – og måske endda lune – hveder samme aften, som de var blevet købt.

Derfor bededag

Store Bededag hed oprindelig “ekstraordinær, almindelig bededag” og blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger fra Roskilde.

Han fik i løbet af sine to første år som biskop indført hele tre faste- og bededage, men der er altså kun den ene tilbage i dag, forklarer folkekirken.dk.

Først publiceret: torsdag 29. april 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 17. maj 2023 kl. 09:34