Problemer med rejsningen? Det kan ordnes med motion

Usund livsstil og medfølgende dårligt blodomløb kan give rejsningsproblemer for mænd. Men ny dansk forskning viser, at tre timers motion om ugen kan løse mange mænds rejsningsproblemer.

Senest opdateret: onsdag 5. maj 2021

Sig til en mand, der spiser usundt og ikke dyrker motion, at han vil dø som 78-årig i stedet for som 80-årig, og det vil næsten altid være som at slå i en dyne.

Men sig til at ham, at det er hans livsstil, der giver ham rejsningsproblemer, eller at han vil forbedre sin rejsningsfunktion med motion, og så vil du se en meget mere motiveret mand!

Den danske forsker, lektor og master i sexologi, Helle Gerbild, har netop afsluttet et stort studie i mænds rejsningsproblemer og fysisk træning.

Man har længe vidst, at motion er godt for næsten alt i kroppen, men nu har Helle Gerbild dokumenteret, at mange mænd kan få rejsningsfunktionen tilbage – også efter mange års problemer – hvis de dyrker 4 x 40 minutters motion om ugen.

Dårligt kredsløb

“Den mest udbredte årsag til rejsningsbesvær er dårligt kredsløb som følge af åreforkalkning. Der skal blod ud i penis, hvis den skal blive stiv og hård, og derfor er det faktisk helt oplagt, at motion kan hjælpe”, siger forskeren bag studiet, Helle Gerbild, med henvisning til, at regelmæssig konditionstræning forbedrer blodcirkulationen i kroppen.

Mange mænd har da også haft rejsningsproblemer i tre-fire år, før de får hjerte-karproblemer.

“I de tilfælde, hvor den bagvedliggende årsag til rejsningsproblemet er dårligt kredsløb, vil manden kunne opleve, at han genvinder sin rejsningsfunktion med regelmæssig konditionstræning, fordi det  forbedrer blodcirkulationen i kroppen, konstaterer Helle Gerbild, der også er uddannet fysioterapeut, i en artikel på Danske Fysioterapeuters hjemmeside.

Som en del af sit netop færdiggjort ph.d.-studie, har Helle Gerbild gennemtrawlet studier fra hele verden og kortlagt, hvor meget motion der skal til, før det har effekt på mænds rejsningsevne.

Seks måneders forarbejde

Konklusionen er altså en god halv time cirka hver anden dag af moderat eller intensivt niveau, og det er vigtigt, at udøveren får varme i kroppen, sved på panden og pulsen op. Alt, hvad man bliver forpustet af, kan bruges, og så tager det i gennemsnit seks måneder at opnår forbedringen.

Et italiensk studie viste, at efter to års træning havde 78 procent af de italienske mænd i forsøget, ingen rejsningsproblemer mere.

Ingen får dog en rejsning som en 20-årig igen. Men man kan altså få en rejsning, som er alderssvarende. Og så skal motionen holdes ved lige, hvis man ønsker forsat at kunne få erektion og gennemføre en tilfredsstillende seksuel aktivitet.

Det skønnes at cirka 40procent af mænd i 40’erne har potensproblemer, 50 procent af mænd i 50’erne, 60 proent af mænd i 60’erne, osv.

Motiverende motion

I forbindelse med sin ph.d. interviewede Helle Gerbild 20 danske mænd med enten rejsningsproblemer  eller begyndende rejsningsproblemer.

”Mændene vidste ikke, at deres hjerteproblemer eller overvægt hang sammen med deres rejsningsproblemer, og ingen af de 20 mænd vidste, at de kunne have forebygget det.”

“De fleste mente, at hvis de havde fået informationen før, ville det have motiveret dem til mere fysisk aktivitet. For som de sagde: Det her med at leve længere, det ligger jo langt ude i fremtiden. Men at få at vide, at fysisk aktivitet fire gange om ugen kan forbedre min rejsningsfunktion, det er motiverende og ligger inden for rækkevidde.”

Fysisk eller psykologisk impotens?

Årsagen til mænds impotens kan deles op i to grupper, iflg. Sundhed.dk

Forhold, der tyder på, at årsagen er psykologisk:

  • Ung alder
  • Normal morgenerektion
  • Ingen rejsningsproblemer ved onani
  • For tidlig eller manglende sædudløsning
  • Problemer eller forandringer i forholdet til partneren
  • Vigtige begivenheder i livet, stress eller depression

Forhold, der tyder på, at årsagen er fysisk:

  • Gradvis start på problemet
  • Ingen spontan rejsning om natten eller morgenen
  • Normal sædudløsning
  • Normal sexlyst
  • Kropslige sygdomme som diabetes, neurologisk sygdom eller hjerte-kar-sygdom
  • Operationer, stråling eller skader i underlivet
  • Brug af medicin
  • Rygning, højt alkoholforbrug, brug af doping

Læs artiklen hos Danske Fysioterapeuter HER

Først publiceret: tirsdag 4. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 5. maj 2021 kl. 10:52

Emner: