Kan din hund bliver besøgshund? Se det her

Hvis du har tid og lyst - og har hund! - kan din hund blive besøgshund på et plejehjem. I dag har over 800 plejehjem en besøgshund.

Senest opdateret: fredag 7. maj 2021

Overalt på danske plejehjem løber der hunde rundt og spreder glæde og liv hos de gamle beboere.

Faktisk er der over 800 plejehjem, som er tilmeldt Trygfondens ordning med besøgshunde, og det er en kæmpesucces.

Årsagen til at hundebesøg er blevet så stor en succes på plejehjem og andre institutioner for ældre er, at hundene giver anledning til kontakt og gode samtaler, men de vækker også minder hos de ældre om de hunde de selv har haft engang.

Hundene elsker også klap og kærtegn, og det er noget, som er nemt at give, når man måske har mistet sit sprog og et sociale overskud.

Og endelig er besøgshundene rigtig gode til at få beboerne op af stolen og ud at gå.

Efterlønner med mission

En af dem, der har meldt sig til med sin hund, er efterlønneren Ulla og hendes jagtgolden, Liva. Hun besøger hver uge en beboer, der lider af demens.

”Da vi startede vores besøg, kunne han af og til fortælle lidt fra sin barndom. Det sker ikke mere. Nu er vi blot i nuet sammen”, fortæller Ulla til besøgshund.dk-hjemmesiden.

Livas glade sind betyder meget for beboeren. Han mærker liv og varme, når han giver hende godbidder og klapper hende. Det minder ham om gode stunder med den hund, han selv har haft.

Under besøget, er det Ullas rolle som hundefører og besøgsven at sikre, at hun har kontrol over sin hund, men også at give Liva lov til at agere sammen med beboeren. Der følger derfor også ansvar med for hundeejeren, hvis man bliver besøgshund og besøgshunde-ejer.

I starten holdt beboeren selv Livas snor, men så opdagede Ulla, at han var usikker på benene. Derfor begyndte Ulla at gå med to snore, så han fortsat var den, der havde hunden, mens Ulla også havde styr på Liva, fortæller Ulla til “besøgshund.dk”.

Krav til en besøgshund

Hvis du har lyst til at din hund skal være besøgshund, er der et par krav, der skal opfyldes:

  • Du skal have en ren straffeattest
  • Din hun skal være mellem 2 og 10 år
  • Du må ikke fodre din hund med BARF/råt kød
  • Hunden skal være rolig og lydig
  • Hunden skal have de påkrævede vacciner
  • Du skal have mod på at møde mennesker i en svær situation
  • Du har tid og lyst til at besøge 2-4 gange om måneden

Læs mere om hvad det indebærer at være besøgshund og besøgshunde-ejer og hvordan du og din hund kan blive en del af besøgshunde-ordningen ved at trykke på billede nedenfor:

Tryk på billedet af denne smilende gavtyv, og læs om besøgshundeordningen.

Først publiceret: torsdag 6. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 7. maj 2021 kl. 12:12