Du kan nu springe vaccinekøen over og vælge at blive vaccineret hos et privatfirma med enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Nu kan du blive vaccineret med skrottede vacciner

Venter du på at blive vaccineret, kan du hoppe ud af køen og allerede nu vælge at få stik med AstraZenaca eller Johnson & Johnson. Det sker gennem et privat firma. Se her hvordan du tilmelder dig.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Er du utålmodig og venter på at blive vaccineret, er det nu muligt at hoppe ud af køen og vælge at blive vaccineret med en af de vacciner, som er taget ud af det officielle vaccinations-program.

Fra lørdag 22. maj er det muligt at tilmelde sig vaccination med AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Det skal ske gennem det private firma Practico, der har indgået aftale med regionerne om at stå for vaccinationerne.

Sådan gør du

1.  Skriv dig op og udfyld nogle indledende spørgsmål

Det skal du gøre, før du får en videokonsultation med lægen hos Practico. Når der er en ledig tid, vil du få en e-mail med mere information om videokonsultationen.

2.  Tal med en læge

Konsultationen er vigtig for at lægen kan lave en personlig vurdering af om du kan blive vaccineret med Johnson & Johnson eller AstraZeneca vaccinen.

3. Få din vaccination

Hvis lægen ordinerer vaccinen til dig, kan du blive vaccineret på dit ønskede vaccinationssted.

Vaccinationen er gratis.

Du tilmelder dig til vaccination hos Practico HER

Practico har meddelt Sundhedsministeriet, at de modtager de første borgere i lægekonsultation fra lørdag d. 22. maj.

De første borgere i København kan få deres stik i næste uge.

Der vil snarest muligt derefter blive oprettet flere vaccinationssteder andre steder i landet.

Minister tilfreds med ordning

Sundhedsminister Magnus Heunicke er godt tilfreds med, at det nu bliver muligt for danskerne – der ønsker det – at blive vaccineret med en af de to vacciner, der ellers er skrottet.

”Vi er i dag nået endnu en milepæl i forhold til at få etableret den tilvalgsordning, som der var bred politisk opbakning til. Jeg er godt tilfreds med, at vi nu er på plads med det formelle, så de første stik under ordningen. Vaccination mod Covid-19 under tilvalgsordningen er individuelt valg, som det nu står en hver borger frit for at træffe på et oplyst grundlag,” lyder det fra ministeren.

Her tilmelder du dig

Allerede da nyheden om muligheden for at springe køen over til de officielle vaccinationer blev kendt, blev det private firmes hjemmeside med tilmeldinger lagt ned.

Hjemmesiden er er nu oppe igen.

Practio oplyser fredag til Ritzau, at 20.000 har skrevet sig op til at få en af vaccinerne. Det er dog ikke en forpligtende liste.

Alle over 18 år kan lade sig vaccinere og kan selv vælge at blive vaccineret med vaccinen fra enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Har man valgt at blive vaccineret hos Practico, ryger man af listen i det officielle vaccinationsprogram.

Vil du tilmelde dig vaccination hos Practico, skal det ske HER

Først publiceret: fredag 21. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:30

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.