
Fremtidens pensionister får mindre tid på folkepension
Tiden, hvor danskere er på folkepension, er vokset med 33 procent siden 1995. Men nu stiger pensionsalderen – næste år til 67 år. Og det forkorter igen tiden, vi er på folkepension, viser nye tal.
Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021
Den gode nyhed er, at danskerne lever længere, og at en folkepensionist, der i 2018 gik på pension, kan forvente at være på folkepension i over 19 år.
Den dårlige nyhed er, at mange år på folkepension giver øget pres på danskernes opsparing. Pensionen skal række længere.
Men det er kun en overgang.
Velfærdsforliget
Velfærdsforliget i 2006 betød, at pensionsalderen i fremtiden skulle stige i takt med stigningen i den forventede levealder for en 60-årig.
Forliget medførte indførelsen af en såkaldt levetidsmekanisme, som betød, at Folketinget hvert femte år, begyndende i 2015, skulle beslutte, om pensionsalderen 15 år senere (det vil sige første gang i 2030) skulle hæves.
Målsætningen er på lang sigt at reducere tiden på pension til de 14,5 år som man kunne forvente tilbage i 1995, inden levetiden for alvor begyndte at stige.
Kilde: ATP
For nu stiger pensionsalderen. Næste år til 67 år – og i 2030 til 68 år.
Det betyder, at tiden på folkepension igen vil falde – selv om vi lever længere.
Det viser en ny opgørelse fra ATP i nyhedsbrevet Faktum.
Tidlig pension – færre år til opsparing
Mens folkepensionsalderen faldt fra 67 år i 1995 til 65 år i 2018, steg levealderen i samme periode.
Samlet betød det, at en ”ny” folkepensionist i 1995 kunne forvente at være 14,6 år på pension, mens en ”ny” folkepensionist i 2018 i gennemsnit kan forvente at være 19,4 år på pension.
En livsvarig pension skulle således udbetales 33 procent længere i 2018 i forhold til 1995.
Fordi folkepensionsalderen i 2018, var to år lavere (65 år), havde folkepensionisten i 2018 desuden to år mindre til at spare de 33 procent ekstra op til pension, fremgår det af beregningerne fra ATP.
I fremtiden færre år på folkepension
Siden er folkepensionsalderen dog hævet, så den i dag er 66 ½ år og stiger til 67 år i 2022.
Folkepensionsalderen stiger yderligere fra 2030 til 68 år.
Ikke alene falder antallet af år, hvor pensionen skal udbetales, der bliver samtidig også flere år til at spare op til pensionen, lyder det ATP.
Så selv om vi lever længere i fremtiden, får vi ikke flere år på folkepension.
Faglige Seniorer har tidligere opfordret til, at reguleringen af folkepensionsalderen bør sættes i bero og i stedet følge udviklingen i de kommende 10 år og se, hvordan restlevetiden og hele tilbagetrækningsmønstret udvikler sig.
Her kan du se, hvornår du kan gå på folkepension – og hvor mange år du kan forvente at være på folkepension (restlevealder).
År | Folkepensionsalder | Forventet antal år på folkepension |
1995 | 67 år | 14,6 år |
2018 | 65 år | 19,4 år |
2022 | 67 år | 18,9 år |
2030 | 68 år | 19,0 år |
2050 | 72 år | 17,5 år |
2060 | 73 år | 16,5 år |
Kilde: ATP’s beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik 2021
Er det OK med færre år på folkepension?
Hvad mener du?
Er det OK, at fremtidens pensionister får færre år på folkepension, selv om de lever længere?
Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/4021655211216060
Først publiceret: tirsdag 1. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:28