Nu sænker endnu en bank grænsen for negativ rente.

Igen: Ny storbank kræver negativ rente

Lån og Spar Bank sænker nu også grænsen for negative renter på dit indlån til 100.000 kroner, og kræver samtidig at du har din NemKonto hos dem.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Nu melder Lån & Spar Bank sig også i den lange række af banker, der kræver negativ renter af kundernes indlån, når der står mere end 100.000 kroner.

Den 1. august sænker de grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negativ rente fra 250.000 kr. til 100.000 kr. Samtidig sænkes grænsen fra 25.000 kr. til 0 kr. for kunder uden NemKonto hos os.

Senest har også nordens største bank, Nordea, og Danske Bank meldt sig i gruppen af banker, der indfører negative renter for kunder, der har mere end 100.000 kroner stående i banken.

Når Lån & Spar Bank indfører de negative renter for mere end 100.000 kroner den 1. august, er der kun ganske få banker tilbage, som tillader et indestående på 250.000 kroner, før de negative renter påføres.

Koster 600 kroner

Den nye rente på indlån betyder, at det vil koste dig 600 kroner pr. 100.000 kroner, du har stående på din indlånskontor pr. år.

“Det kan umiddelbart virke ulogisk at skulle betale for at have penge stående på en konto. Desværre er det konsekvensen af, at vi i Danmark i flere år har haft et meget lavt renteniveau. Det betyder, at når bankerne sætter penge i Nationalbanken, så koster det penge. Da der er udsigt til, at de lave renter fortsætter længe endnu, sænker vi grænsen for negativ rente”, skriver Lån & Spar banken.

Lån & Spar banken gør også opmærksom på, at hvis man ikke har sin NemKonto hos dem, skal der fremover betale 0,6% i rente af alt, du har stående på dine konti. Samt at enkelte konti friholder de helt fra negativ rente f.eks. børneopsparinger. Mens andre konti har deres egne rentevilkår, f.eks. pensionskonti. Har du over 50.000 kr. på dine pensionskonti hos Lån & Spar bank, skal du betale 0,6% i rente af alt, du har stående derover.

Bankbøger bugner

Danskerne havde i februar 1.008 milliarder kroner stående i banken, viser tal fra Nationalbanken. Det svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit havde 217.000 kroner stående på bankbogen.

Det svimlende milliardbeløb er langt flere penge, end bankerne kan låne ud. Bankerne placerer derfor en stor del af pengene i Nationalbanken, hvor renten er negativ.

Lige nu skal bankerne betale 0,5 procent i rente for at have penge stående der. Så når Lån & Spar bank,  Nordea og de andre bankers kunder får en minusrente på 0,6 procent, tjener banken altså penge på indlån.

Cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, sagde for nyligt til Berlingske Tidende, at han er bekymret for, at udsigten til minusrenter øger risikoen for dårlig kunderådgivning.

»Der kan være en vis frygt for, at flere kunder tager risici, som de ellers ikke ville have taget, for at undgå negative renter. Bankerne anbefaler ofte deres egne investeringsprodukter til kunderne, men her er det vigtigt at være opmærksom på omkostningerne.”

Skattemyndighederne har tidligere slået fast, at man kan trække negative renter fra i skat.

Negativ rente i banker

Her kan du se negativ rente i banker lige nu.

I de fleste banker er den negative rente lige nu -0,6 procent i rente på alt over grænsen, men flere banker er ved at ændre den negative rente til -0,7 procent.

Den højeste bundgrænsen for negativ rente i banken er normalt afhængig af, at du har din NemKonto i den pågældende bank. Har du ikke NemKonto i banken, skal du betale negativ rente af hele dit indestående. Derfor hjælper ikke at flytte pengene over i flere banker.

Arbejdernes Landsbank:  100.000 kroner (-0,6 procent) (Fra 15. oktober 0 procent)

Coop Bank: 100.000 kroner

Danske Bank:  100.000 kroner (-0,7% i rente)

Handelsbanken: 250.000 kroner

Jyske Bank: 100.000 kroner. ( -0,7% i rente)

Lån og spar: 100.000 kroner
Er du medlem af bestemte fagforeninger eller med i Forbrugsforeningen, kan du få 3% rente på din lønkonto på beløb op til 50.000 kroner.  (Gælder også pensionistmedlemmer)

Nordea:  100.000 kroner (-0,7 i rente)

Nykredit:  100.000 kroner.

Ringkjøbing Landbobank: 125.000 kroner.

Saxo Bank: 500.000 kroner (fra 1. juli 2022 afskaffer banken negative renter på indlån)

Spar Nord: 100.000 kroner.

Sparekassen Danmark: 100.000 kroner. (-0,75 i rente)

Sparekassen Kronjylland:  100.000 kroner.

Sparekassen Sjælland-Fyn 100.000 kroner.

Sydbank: 100.000 kroner.

*Der kan gælde særlige undtagelser, så spørg din egen bank om detaljerne.

Her er ikke negativ rent

Bank Norwegian,  Kompasbank,  Santander Bank, Lunar Bank: og Ikano Bank har ikke negativ rente, eller krav om at de skal være den primære bank.

Først publiceret: lørdag 5. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:26

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.