Igen i år bliver det muligt at rejse billigt med offentlig transport.

Her er datoen: Nu kan du få billige rejsepas

For 399 kroner kan du rejse frit med alle busser og tog i Danmark otte dage i sommerferien. Se hvornår du kan købe billetter.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Er du blandt dem, der i år holder ferie i skønne Danmark, så får du nu mulighed for at rejse rundt i landet med al offentlig transport i otte dage til kun 399 kroner.

Det er en del af sommerpakken, som Folketingets partier vedtog forleden. Rejsepasset skal hjælpe med at sætte gang i erhvervslivet og give danskerne oplevelser efter corona-nedlukningen.

Billetterne sættes til salg 15. juni kl.10.00, fremgår det af DSB’s hjemmeside.

Du skal være hurtigt til at bestille. Der er sat 100.000 af de særligt billige rejsepas til rådighed.

Det er muligt at få hjælp til at købe Rejsepas på de opsatte kundepc’erne hos Salg & Service på Københavns Hovedbanegård samt på stationerne i Odense og i Aarhus. Det kræver medbragt betalingskort og NemID, hvor sidstnævnte på forhånd skal være sat op til onlinekøb.

Vær opmærksom på, at der fortsat er krav om pladsbillet i DSB’s tog. Pladsbilletterne er gratis og kan bestilles på DSB’s app.

  • Tilbuddet vil gælde fra 27. juni til 9. august 2021.
  • Rejsepasset omfatter rejser med DSB- og Arriva-tog, busser, metro, lokalbaner og letbaner i hele landet.
  • Der vil blive udbudt 1000.000 rejsepas. Det endelige antal afhænger af den aftale, der nu skal indgås med operatørerne.
  • Rejsepasset vil koste 399 kroner for voksne og 199 kroner for børn mellem 12-15 år. Børn under 12 år rejser gratis ifølge med voksen i forhold til gældende rejseregler.
  • Passene bliver solgt efter først-til-mølle-princippet via rejsepas.nu.

Det vil også være muligt at købe dem fysisk på DSB’s tre betjente salgssteder i henholdsvis Aarhus, Odense og København.

Billetten gælder i 8 sammenhængende dage i perioden 26. juni til og med 8. august og giver adgang til al offentlig transport i Danmark; DSB- og Arriva-tog, bus, metro, lokaltog og letbane.

Køb dit rejsepas her (fra 15. juni).

Først publiceret: tirsdag 8. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 08:59

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.