Mangler du en at gå tur med? En hund vil altid gerne gå tur.

Vil du tabe dig? Ud og gå en tur

Der skal 16.000 skridt til hver dag, hvis du vil bruge vandreture til at tabe dig.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Kan man tabe sig ved at gå en rask tur? Ja, det kan man godt, og det er en rigtig god måde at tabe sig på.

Mange undersøgelser har i tiden løb vist, at rask gang er en rigtig god måde at få motion på. Du forbrænder en masse kalorier uden at blive så sulten, at du blot spiser dem på igen.

Det er også meget nemmer at komme afsted på en god gåtur, mens det kan være svært at komme op af sofaen for at løbe eller gå i motionscentret.

Går du mindst en halv time i frisk luft om dagen, forebygger du også stress.

300 kalorier i timen

Du forbrænder ca. 300 kcal i timen ved at gå, men du styrker også din forbrænding på længere sigt. Gang styrker nemlig musklerne især i balder og lår, og det giver dig på sigt en øget forbrænding. Find gerne nogle trapper eller bakker på din rute. Jo mere muskelmasse du har i kroppen, jo mere forbrænder din krop, bare på at holde sig i gang.

Når du bruger gang som motionsform, kan du også meget nemmere holde styr på dit kalorieindtag – særligt efter træning.

Når du dyrker lav-intens motion som gang, finder din krop nemlig en stor del af sit brændstof i dine fedtdepoter. Et lille fald i dine fedtdepoter truer ikke kroppen nævneværdigt og får ikke blodsukkeret til at falde – og dermed heller ikke kroppen til at sende sultsignaler til hjernen.

Når du derimod dyrker højintens motion, skal din krop bruge en stor del af sit brændstof fra sukkerdepoter i muskler og blod. Det får dit blodsukker til at falde – og kroppen til at skrige af sult, fordi et faldende blodsukker er signal om, at der er ved at være mangel på mad.

16.000 skridt til en slank talje

De fleste af os ved godt, at anbefalingen ligger på 10.000 skridt om dagen, og det er også fint, hvis det kun gælder sundheden.

Undersøgelser viser dog, at der skal lidt mere til, hvis du skal bruge gang som regulær slanketræning.

  • 10.000 skridt/6 kilometer forbrænder ca. 300 kalorier – og det er fint, hvis det kun gælder din sundhed
  • 12.000 skridt/7 kilometer forbrænder ca. 360 kalorier- og det er fint, hvis du skal holde vægten
  • 16.000 skridt/10 kilometer forbrænder ca. 450 kalorier – og det er fint, hvis du vil tabe dig eller holde et større vægttab ved lige

Hvis du for alvor vil holde styr på dine skridt, kan en skridttæller være et meget motiverende redskab. Undersøgelser har vist, at du går mere, hvis du har en skridttæller på, end hvis du ikke har.  Mange modeller måler dog temmelig upræcist. Man skal typisk op i en prisklasse på 300-400 kroner, før man kan være sikker på, at tælleren virker.

3 små tricks

  • Stil bilen et stykke væk fra dit bestemmelsessted. Tag f.eks. altid p-båsen, der ligger længst fra indgangen til dit supermarkedet. Den er sikkert ledig
  • Brug så vidt muligt gang som transport. Gå gerne en lille hyggelig omvej, når du er på vej fra A til B på gåben.
  • Brug konsekvent trapperne i stedet for elevator og rulletrappe.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Kilde: iForm.dk

Først publiceret: søndag 13. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 09:00

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.