Hanløve grimasse

Løverne i Givskud Zoo er klar ved spisebordet, hvis du har en hest til overs.

Har du en gammel hest til overs? Så er løverne sultne i Zoo

Løverne i Givskud Zoo er sultne, så skal du alligevel af med din ridehest, kan du donere den til dyreparken.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Er din ridehest ved at være for gammel, så kan den måske gøre nytte som foder i Givskud Zoo, hvor løverne har en god sult.

Det er Givskud Zoo, der i en pressemeddelelse forklarer, at de snart kan være i bekneb for foder til parkens sultne rovdyr.

Private indehavere af heste har i mange år kunnet donere dyr, som alligevel skal aflives, men lige nu er listen over donationer så kort, at der snart ikke er flere dyr tilbage.

Første gang i underskud

Det er første gang i årevis, at parken mangler foderdyr, så nu beder Givskud Zoos dyrlæge om hjælp.

“Det er selvfølgelig alvorligt, fordi vi gerne vil give vores dyr det allerbedste, og noget der styrker deres naturlige adfærd. Og det gør det, når vi fodrer med hele, aflivede dyr. Så har du en hest, der skal aflives i den nærmeste fremtid, så vil vi gerne bede dig betænke os”, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Dyrlægen understreger, at parkens dyr ikke kommer til at lide nød, da hun ellers vil finde andre foderløsninger.

Dyrt med anden løsning

Det kan dog være meget dyrt og gavner bestemt ikke i en presset corona-tid.

I årevis har der været en månedlang venteliste, hvor private hesteejere har kunnet skrive sig på for at donere deres heste, som skulle aflives.

Men den liste er nu skrumpet alvorligt ind.

For private kan donation til dyreparker være en fordel. Du hjælper ikke kun de sultne rovdyr, men det koster heller ikke noget at donere, og dyreparken står for aflivningen.

Du kan læse mere om sagen og donere på Givskud Zoos hjemmeside HER

Først publiceret: søndag 20. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 09:03

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.