Ufaglærte i ældreplejen næsten fordoblet
Kommunerne ansætter flere ufaglærte i ældreplejen. På fire år er andelen steget fra 13 til 22 procent.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Antallet af ufaglærte i ældreplejen er stigende. Andelen af ufaglærte er steget fra 13 til 22 procent i perioden fra 2017 til 2021.
Det viser en opgørelsen fra fagforeningen FOA.
Ifølge Torben Hollmann, der er sektorformand i FOA, er stigningen dramatisk, og den går ud over kvaliteten.
Stærkt bekymrende
“Vi er stærkt bekymrede, for det har stor betydning for det personale, der er faglærte. De skal løbe hurtigere, og de får flere opgaver”.
“Men samtidig får det også konsekvenser for kvaliteten af ældreplejen”, siger Torben Hollmann.
Ifølge Torben Hollmann er ældreplejen i dag et sted, hvor det er nødvendigt med kompetencer for at kunne varetage jobbet.
“Det siger sig selv, at hvis man ikke har en uddannelse, kan man være nok så flink og rar, men den ældrepleje, vi har i dag, kræver, at man også har nogle sundhedsfaglige kompetencer”, siger han.
Først publiceret: torsdag 22. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 09:08