Kender du de mest almindelige danske vejnavne?

Lærkevej er det almindeligste vejnavn i Danmark. Se de 100 mest populære gadenavne, og læs, hvordan de har fået deres navn.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Danmarkshistorien hænger på de danske vejskilte landet over. I alt 110.691 danske vej- og gadenavne, hvor 52.100 er unikke, vidner om, hvad der er hændt netop her for flere hundrede år siden, og hvilket stof vi kulturhistorisk er gjort af.

Hvem bestemmer vejnavne?

I dag er det kommunernes vejnavneudvalg, der som regel hører under teknik- og miljøafdelingen, som bestemmer navnene på nye veje og gader, men sådan har det ikke altid været.

Få gratis råd om din bolig

Faglige Seniorer samarbejder med Videncentret Bolius, der er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål gøre danskerne klogere på deres bolig.

Videncentret Bolius sælger ikke produkter eller tjenester, men formidler gratis rådgivning og inspiration om alt fra vedligeholdelse af hus og have til energirenovering, økonomi og godt naboskab.

Foreningen Realdania ejer Videncentret Bolius, og hvert år får over en million brugere hjælp, råd og inspiration.

 

I 1600-tallet blev gaderne opkaldt efter deres funktion. De københavnske vej- og gadenavne spredte sig dengang fra byen og ud i den danske provins i takt med opståede behov for flere navne. Selv i dag lægger vejnavne tendenser i Aarhus, Aalborg og andre provinsbyer sig i slipstrømmen af hovedstadens tendenser i takt med, at de bliver udbygget, fortæller Bent Jørgensen, professor emeritus på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Danske vejnavne inspireret af gadenavne i Amsterdam

– Derfor begynder historien om vejnavne i København. Før kommunerne overtog vejnavnemagten, blev gaderne kaldt det, befolkningen fandt konsensus om – som regel ud fra det, vejen eller gaden blev brugt til. Men i 1631 bygger kong Christian IV Nyboder, og det skaber et behov for en mere struktureret navngivning af de 25 veje og gader. Nogle opkaldes efter dyr, andre efter planter, kraftigt inspireret af Amsterdam, der også oplever et massivt byggeboom i samme periode, fortæller Bent Jørgensen.

Hvorfor er vejnavnene i København sådan?

Voldene brydes ned, og ud over Nyboder inddrages bl.a. Frederiksstaden, hvor gaderne navngives efter dem, der skal bo her, dvs. folk med magt og adelige titler, og mange nikker i dag genkendende til gader som Dronningens Tværgade og Adelgade.

Bo på Bertel Haarders Vej og Morten Olsens Allé

Stednavneudvalget anbefaler, at en person hverken må være nulevende eller nyligt afdød, når en vej opkaldes. Men den regel følges ikke i alle kommuner.

Folketingsmedlem og tidligere minister, Bertel Haarder (V), har fx fået en vej i Allinge på Bornholm opkaldt efter sig som tak for hans store andel i Folkemødets tilblivelse.

Også andre steder i landet opkaldes veje efter nulevende. I Vordingborg er Morten Olsens Allé opkaldt efter den tidligere landstræner og professionelle fodboldspiller. I Thyborøn kan man gå på Johnny Madsens Vej og tænke på musikeren og sangskriveren, som stammer herfra, og i Hobro er en lille vej opkaldt efter racerkøreren Tom Kristensen.

Senest hædrede Struer sit bysbarn, den tidligere NFL-spiller (amerikansk fodbold, red.) Morten Andersen med en Morten Andersen Passage.

Lige i nærheden ligger Gothersgade, der henviser til Valdemar Atterdag, som kaldte sig goternes konge efter erobringen af Gotland. Bredgade hed tidligere Norgesgade, der var en vigtig del af det danske kongerige på den tid. Herefter går byudviklingen i stå i hele landet, og kun få nye vejnavne kommer til. Først op igennem 1800-tallets massive industrialisering af det danske samfund får i første omgang københavnerne igen brug for en masse nye gade- og vejnavne, idet Vesterbro, Nørrebro og Østerbro bliver til.

Dan Turèll: Lav mere spændende vejnavne

Dan Turèll skrev en klumme i Politiken omkring 1980, hvori han foreslår mere spændende vejnavne, fx efter sygdomme og legemsdele, og det er stadig en god pointe. Det samme med mad og relationer. Hvorfor kan man fx ikke bo på Medisterpølsegade eller på Elskerindens Allé?

Historiske gadenavne på Vesterbro

– På Vesterbro navngives gaderne efter en national tematik, fordi de slesvig-holstenske krige på denne tid er definerende for Danmark som nation, da størstedelen af Sønderjylland må afgives til Tyskland i 1864. Her hedder gaderne derfor Istedgade, der refererer til slaget ved Isted, Dannebrogsgade og Saxogade med reference til Saxos Danmarkskrønike. Med tiden bliver Vesterbro udvidet med Haderslevgade og Tøndergade. Alle disse navne er klare symboler på, at man ønsker at bevare mindet om mistede områder for eftertiden, siger Bent Jørgensen.

De 10 korteste gadenavne i Danmark

  1. My
  2. Pi
  3. Åen
  4. Rho
  5. Øen
  6. Rue
  7. Pøl
  8. Siø
  9. Bro
  10. Bæk

Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

På Nørrebro navngives gaderne omkring i 1870’erne efter flora og fauna. Her får vi fuglekvarteret med Ørnevej og Hejrevej og trægaderne på indre Nørrebro, Elme-, Ege-, Ahorns- og Birkegade.

Veje opkaldes efter nordiske guder

– Længere ude navngives efter den nordiske mytologi. Her ligger Thorsgade, Ydunsgade, Mimersgade og Mjølnerparken, der refererer til Thors hammer, Mjølner. På Østerbro navngives gaderne efter danske byer som Odense, Faxe, Aarhus og Svendborg, og denne tematik spreder sig videre til provinsbyerne og holder ved i dag.

I 1901 udvides København igen med omkringliggende sogne som Valby, Brønshøj og Sundbyerne. Her kommer nye navnetemaer til – fx sjællandske landsbyer som Sonnerupvej, danske herregårde med Gaunøvej, professionsbetegnelser som Oldermandsvej og frem for alt mange gamle marknavne som Bavnevangen, Mesterlodden, Dyssevænget og andre.

– Gader i de nye dele af København opkaldes også efter udenlandske byer, fx Frankrigsgade, Sverrigsgade (datidens stavemåde, red.) og Englandsvej. Stiller du dig i krydset mellem Holmbladsgade og Amagerbrogade, ligger landegaderne geografisk korrekt i forhold til verdenshjørnerne, forklarer Bent Jørgensen.

Færre borgmesternavne – mere jazz

Generelt efterlyser vejnavneeksperten Bent Jørgensen en mere opfindsom og klar navngivning.

– I dag navngives mange gader efter borgmestre og lokalpolitikere, som ofte kun dem, der sidder i navngivningsudvalget i en kommune, kender. Værre er det, at kommunerne i dag har lange lister over navne, der skal have en gade opkaldt efter sig. Tilmed er der gået ligestilling i navnedebatten, så i Københavns Kommune er der en konkret restriktion om, at mængden af kvindelige vejnavne skal opprioriteres, siger Bent Jørgensen.

Han roser dog et af Københavns nye kvarterer, Sluseholmen i Sydhavnen, hvor der er navne på jazzmusikere som gadenavne, fx Dexter Gordonsvej og Ernie Wilkinsvej. Knap så imponeret er han over vejnavnene i det nye boligområde i Nordhavn.

– Her opkalder man gaderne efter havnebyer omkring Østersøen, men det er svært at bo på en gade med et polsk navn.

De 10 længste danske vejnavne

  1. Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard
  2. Flemming Bamse Jørgensens Plads
  3. Henning Grønlund Carlsens Vænge
  4. Bitten og Aage Damgaards Plads
  5. Borgmester B. Kristiansens Vej
  6. Borgmester Christiansens Gade
  7. Borgmester Jakob Jensens Gade
  8. Georg Walther Andersens Vænge
  9. Hans Hartvig Seedorffs Stræde
  10. Richard Møller Nielsens Plads

Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Hvad siger lovgivningen om navne på veje, gader og stræder?

I nogle kommuner er der et særligt vejnævn, hvor nye gade- og vejnavne besluttes. I andre er det i teknisk forvaltning.

Du kan selv foreslå vejnavne til vejnavneudvalget i kommunen. I sidste ende er det typisk vejudvalget, hvis kommunen har et sådan udvalg, eller Teknisk Udvalg, der afgør vejnavnene.

Stednavneudvalget under Kulturministeriet foreskriver, at en person ikke må være nulevende eller nyligt afdød, når de opkalder veje efter personer. Man anbefaler en karensperiode på fem til ti år.

Kommunernes navneudvalg er tvunget til at følge reglerne for dansk retskrivning.

Alle fremtidige vejnavne skal godkendes af SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, red.)

Kilde: Peder Gammeltoft, formand for Stednavneudvalget under Kulturministeriet 

De 100 mest populære gadenavne

Lærkevej 208
Birkevej 188
Vibevej 181
Vinkelvej 178
Østergade 176
Engvej 174
Møllevej 171
Vestergade 171
Kirkevej 164
Bøgevej 163
Industrivej 162
Tværvej 160
Elmevej 159
Stationsvej 159
Skovvej 153
Nørregade 152
Bakkevej 149
Søndergade 148
Drosselvej 146
Fasanvej 146
Skolevej 145
Mosevej 144
Lindevej 142
Egevej 141
Skovbrynet 136
Syrenvej 136
Mågevej 134
Gyvelvej 129
Kærvej 126
Nyvej 126
Rolighedsvej 123
Nygade 121
Skolegade 121
Ahornvej 120
Jernbanegade 118
Kastanievej 118
Ternevej 115
Toftevej 115
Violvej 115
Pilevej 114
Plantagevej 113
Poppelvej 113
Anemonevej 112
Tjørnevej 111
Rosenvænget 110
Hybenvej 109
Toften 108
Svinget 107
Enghavevej 106
Skrænten 105
Bellisvej 103
Irisvej 102
Vandværksvej 102
Svalevej 101
Valmuevej 101
Spurvevej 98
Solsortevej 97
Parkvej 96
Grønningen 95
Hasselvej 94
Kløvervej 93
Møllebakken 92
Præstevænget 92
Gartnervænget 91
Kirkebakken 91
Møllevænget 91
Falkevej 90
Grønnegade 88
Glentevej 87
Strandvejen 87
Torvet 87
Vesterled 87
Kildevej 86
Søvej 86
Solbakken 84
Stadionvej 84
Tranevej 84
Odinsvej 83
Enebærvej 82
Hovedgaden 80
Smedevej 80
Solvænget 79
Birkevænget 78
Rugvænget 78
Rønnevej 77
Skovvænget 77
Vestervang 77
Åvej 77
Krogen 76
Mejerivej 76
Granvej 74
Teglværksvej 73
Ørnevej 73
Thorsvej 72
Udsigten 71
Kirkegade 69
Lupinvej 69
Lyngvej 69
Præstegårdsvej 68
Havrevænget 67

Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Først publiceret: torsdag 14. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:38

Emner: