Boligsalg kan koste dyrt – også hvis huset ikke bliver solgt

Alle, der har solgt et hus, ved, at det kræver mere end et hurtigt håndtryk og en bankoverførsel.

Mange boligsælgere bruger tid på at finde den rigtige ejendomsmægler. Men det er mindst lige så vigtigt at forstå den aftale, man indgår med mægleren.

For regningen kan nemlig også vokse, hvis boligen ikke bliver solgt, lyder det fra Jakob Steenstrup, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

“Vi ser en del sager, hvor det kommer bag på sælgere, at de skal betale mere til ejendomsmægleren, end de troede. Ofte også hvis boligen ikke bliver solgt,” siger han.

Aftalen mellem sælger og mægler kaldes en formidlingsaftale. Her står blandt andet, hvad mægleren samlet set skal have for sit arbejde.

Netop det kan være svært at gennemskue, mener Charlotte K. Velling, advokat og bestyrelsesmedlem i Danske Boligadvokater.

“Det er vigtigt at få afklaret, hvad der er inkluderet i formidlingsaftalen, og hvilke ydelser man er forpligtet til at købe,” siger hun.

Læs det med småt

Det første, man bør undersøge, er, hvad man faktisk skal betale.

Her er det vigtigt at skelne mellem salær og samlet vederlag.

“Salær er kort sagt prisen for mæglerens ydelse. Vederlaget er den samlede regning, du i sidste ende kommer til at betale,” siger Jakob Steenstrup.

Derfor er det ikke nødvendigvis nok at sammenligne mæglernes salærer.

Man er nødt til både at læse det med småt og sammenligne de samlede omkostninger med andre tilbud.

“Jeg foreslår, at man indhenter tilbud fra et par forskellige mæglere og sammenligner honoraret, de forskellige udgiftsposter og betingelserne, hvis ejendommen ikke bliver solgt,” siger Charlotte K. Velling.

Mange bliver overrasket

En formidlingsaftale gælder typisk i en bestemt periode, og seks måneder er almindeligt. Hvis boligen ikke er solgt ved udløbet, ophører aftalen typisk.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at sælgeren slipper for at betale. Afhængigt af aftalen kan der eksempelvis stadig være betaling for markedsføring eller andre ydelser.

“Mange bliver overraskede og havde måske en forventning om, at de ikke skulle betale noget, men så står der noget andet i formidlingsaftalen,” siger Jakob Steenstrup.

Det kan løbe op i mange tusinde kroner, vurderer han.

Kan blive til stor udgift

Det samme gælder, hvis man opsiger aftalen før tid. Derfor bør man ifølge Steenstrup undersøge, hvad det koster både ved et salg, ved aftalens udløb og ved en opsigelse.

Endelig bør man være opmærksom på afsnittet om såkaldte individuelle vilkår. Her kan der blandt andet stå bestemmelser om bonussalær, hvor mægleren får et ekstra beløb, hvis boligen sælges over udbudsprisen.

“Det er ikke noget, man ved, om man kommer til at betale, når man skriver under. Men det kan blive mange penge,” siger Jakob Steenstrup.

Formidlingsaftalen kan altså være værd at bruge lidt ekstra tid på, selv om den måske ikke er det mest spændende papir i boligsalget.

Det er kompliceret stof, erkender han, men man kommer alligevel langt med få holdepunkter.

“Hvis man forholder sig til prisen, vederlag ved salg og ved opsigelse og de individuelle vilkår, så er man nået langt.”

Først publiceret: mandag 14. september 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. september 2026 kl. 09:48