Nordea dømt for dårlig rådgivning: Pensionist skal have renter tilbagebetalt
Ældre kvinde tog unødvendigt stort lån og mistede derved ældrecheck og andre ydelser, men de beløb skal banken ikke erstatte, afgør ankenævn.
Senest opdateret: søndag 14. november 2021
Nordea skal nu tilbagebetale en pensionist flere tusinde kroner, som hun har betalt i renter. Det har Det finansielle ankenævn afgjort. Grunden er, at banken har sat penge fra et højt forrentet lån ind på en budgetkonto næsten uden renter.
Det er mangelfuld rådgivning, dømmer ankenævnet. Kvinden havde ikke aktuelt brug for alle pengene. Derfor havde det været billigere for hende bare at have mulighed for at kunne trække på lånet.
Men spørgsmålet er, om kvinden overhovedet havde brug for lånet. Det mener hendes familie ikke. Da de fik kendskab til lånet, protesterede de over for banken og klagede til ankenævnet.
Lånet har også betydet, at hun har mistet ydelser. Det drejer sig om samlet over 80.000 kr., tæller familien sammen. Mistet ældrecheck, mistet tilskud til behandling, mistet medicintilskud og mistet varmetillæg.
Men ankenævnet afviser, at Nordea også skal erstatte de beløb. Banken havde nemlig skriftligt rådet pensionisten til at undersøge, om lånet kunne koste hende sociale ydelser. Derved har Nordea intet ansvar, afgør ankenævnet.
Sådan skete det
Kvinden optog et lån på lidt over 235.000 kroner i sin andelsbolig. Men selv tre år efter, havde hun stadig næsten 100.000 kroner stående på sin budgetkonto.
– Hun har slet ikke haft brug for lånet. Højest en kassekredit på 25.000 kroner, kritiserer kvindens datter.
Datteren fik tre år efter låneoptagelsen fuldmagt til at varetage sin mors økonomi. Det skyldtes svigtende hukommelse.
Datteren forklarer, at hendes mor mistede sin mand for en del år tilbage. Derefter overlod hun alt om økonomi til banken. Hun underskrev i god tro de papirer, som bankrådgiveren gav hende. Omvendt forklarer Nordea, at det var kvinden selv, der bad om lånet.
Hvorfor undersøger bankerne ikke?
Kan banker ikke selv undersøge, hvad det vil betyde for ældrecheck og andre ydelser, at kunder optager et lån? Hvorfor nøjes de med at opfordre folk til selv at undersøge nærmere?
– Det har været drøftet, om pengeinstitutterne skulle rådgive om det, men Finanstilsynet har fastslået, at de ikke har den forpligtelse. Pengeinstituttet kender jo ikke altid alle dele af deres kunders økonomi. De kan have konti andre steder, siger Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i Finans Danmark, som er bankernes organisation.
Derfor står der i reglerne om god skik for finansielle virksomheder, at pengeinstitutter er forpligtet til at henvise til rådgivning om offentlige ydelser. Det skal pengeinstituttet gøre, hvis de er eller burde være opmærksom på, at for eksempel et lån kan være af væsentlig økonomisk betydning for at modtage offentlige tilskud eller andre økonomiske fordele.
Kjeld Gosvig-Jensen siger, at det samme gælder for skattespørgsmål. Her henviser bankerne tit til revisorer og andre.
Tydeligere advarsler
Kan bankene være tydeligere, hvis der er fare for, at for eksempel et lån fører til lavere sociale ydelser? Kan de skrive, at kunden risikerer at miste penge i stedet for bare at henvise til at søge rådgivning?
Kjeld Gosvig-Jensen siger, at det er forskelligt, hvordan bankerne gør. Nogle sender et helt referat af mødet i banken.
– Det er ikke, fordi vi ikke gerne vil vejlede om den slags, men faren er, at vi kommer til at rådgive forkert. Derfor er det bedre, at kunderne kontakter kommunen, Udbetaling Danmark eller andre der kan give relevant rådgivning, svarer Kjeld Gosvig-Jensen.
Han tilføjer, at bankerne måske ikke direkte skriver, hvem folk skal spørge. Han siger, at de jo også i familien eller andre steder kan have folk, der ved en masse og kan hjælpe dem.
Nordeas kommentar
Nordea er ikke forpligtet til at følge afgørelsen fra ankenævnet. Banken kan blæse på den. Hvis de gør det, så er kvinden nødt til at sagsøge banken for at få pengene. Det vil ankenævnet i givet fald hjælpe hende med.
Nordea antyder i en mail til Faglige Seniorer, at banken retter ind:
– Vi følger som udgangspunkt altid ankenævnets afgørelser. Som del af bankens rådgivning kan vi ikke rådgive om eksempelvis sociale ydelser, men vi gør som udgangspunkt altid kunden opmærksom på at undersøge konsekvenser hos eksempelvis kommunen eller hos skattemyndighederne, skriver Nordea.
Først publiceret: torsdag 21. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret søndag 14. november 2021 kl. 10:49
