Har du hentet dit? Digitalt kørekort fylder 1 år

1,8 millioner har hentet kørekort-appen. Se her, hvordan du får dit kørekort på telefonen.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Siden november 2020 har du kunne få dit kørekort som en app.

Sådan virker appen

Bliver du bedt om at vise dit kørekort til politiet, skal du vise en QR-kode i appen. Den scanner politiet for at tjekke din Kørekort-app. QR-koden virker også, hvis du mister forbindelsen til nettet.

Du skal ikke give din telefon til politiet, når de scanner QR-koden, kan politiet se fotoet i deres app.

Det er dit ansvar at kunne fremvise dit kørekort i appen til politiet. Er din mobiltelefon løbet tør for strøm, eller har den en ødelagt skærm, kan du få en bøde for ikke at have medbragt dit kørekort under kørslen.

Sådan får du appen “Kørekort”

For at oprette dit kørekort i appen skal du have:

  • Et gyldigt dansk kørekort
  • Et gyldigt dansk pas
    Du skal bruge dit pas, for at dit pasfoto kan komme ind på Kørekort-appen. Dit pas indeholder en chip med dit pasfoto, og når du scanner passet med appen, hentes fotoet ind i din Kørekort-app.
    Fotoet fra dit fysiske kørekort er ikke gemt nogen steder, efter at dit fysiske kørekort blev trykt. Dit pasfoto kan bruges i appen i stedet, fordi det overholder samme krav, som gælder for dit kørekortfoto.
  • Et NemID
    Det er nemmest, hvis du har hentet nøgleappen.
  • En nyere mobiltelefon
     iPhone 7 eller nyere, der kører iOS 13.2 eller nyere eller Android-telefoner der kører Android 8.0 Oreo eller nyere og er udstyret med NFC.

Sådan gør du:

  1. Hent appen “Kørekort” til din telefon
    Android
    iPhone
  2. Log på med NemID
  3. Brug din telefon til at skanne passet.

Det tager kun få minutter.

Du kan også få dit sundhedskort på telefonen

Sundhedskortet kom som app i juni 2021. Det er nu downloadet som app af næsten 1.700.000.

undhedskort-appen er gyldigt som dit sundhedskort og kan bruges de samme steder som dit gamle gule sundhedskort, som mange stadig kalder sygesikringskort.

Sundhedskortappen har en stregkode, som kan scannes hos lægen, på hospitalet, apoteket og alle andre steder, hvor du plejer at bruge dit sundhedskort.

Sådan får du appen

  1. Hent appen til iPhone eller Android
  2. Klik på ”Tilføj sundhedskort”
  3. Godkend vilkår for at bruge sundhedskort-appen
  4. Log på med NemID
  5. Sundhedskortet er oprettet!

Hent appen til iPhone her

Hent appen til Android her

 

Først publiceret: mandag 29. november 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:30

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.