Nu kan endnu flere få gratis vaccine mod lungebetændelse
Alle over 65 år kan gratis blive vaccineret mod lungebetændelse. Nu udvides ordningen til personer under 65 år med visse kroniske sygdomme. Se, hvem der kan få vaccinen.
Senest opdateret: tirsdag 11. januar 2022
Kronisk sygdom øger risikoen
Siden foråret 2020 har tilbuddet om gratis vaccination mod pneumokokker kun være for personer over 65 år og nogle mindre grupper med særlig høj risiko for at blive alvorligt syge med pneumokokker.
Nu udvides tilbuddet, så også personer under 65 år med disse sygdomme kan blive vaccineret:
- diabetes
- kronisk lungesygdom, fx KOL eller kronisk bronkitis
- kronisk nyresygdom, fx kronisk nyresvigt
- kronisk hjertesygdom, fx hjertesvigt
- kronisk leversygdom, fx cirrose eller kronisk hepatitis
Desuden kan svejsere også blive vaccineret gratis, fordi de har en erhvervsrelateret øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom.
Gælder indtil 28. februar
Det nye tilbud om gratis vaccination gælder indtil 28. februar 2022.
Du skal kun have én dosis af vaccinen, og den kan gives på et hvilket som helst tidspunkt i forhold til covid-19-vaccination. Effekten af vaccinen forventes at vare i op til 6 år.
Vi er glade for, at endnu flere sårbare nu tilbydes vaccination mod pneumokokker. Det er med til at beskytte dem mod alvorlig sygdom i en tid, hvor de i forvejen er udsat på grund af den fortsatte epidemi med covid-19
Bolette Søborg, Overlæge i Sundhedsstyrelsen
Du kan blive vaccineret hos egen læge, på apoteket eller på en privat vaccinationsklinik som Danske Lægers Vaccinations Service.
Hos egen læge
Du kan få vaccinen hos din egen læge, ring og hør, om lægen stadig har vaccine på lager.
Hos Danske Lægers Vaccinations Service
Du kan også få vaccine mod lungebetændelse på en af Danske Lægers Vaccinations Services 39 klinikker, som alle har vaccinen på lager.
Det kræver ikke henvisning fra din læge, og klinikkerne har lange åbningstider, så du ikke risikerer kø i venteværelset.
Du kan bestille tid online her til vaccination
Se hvor der ligger en vaccinationsklinik tæt på dig
Har du spørgsmål til booking, eller om du kan få den gratis vaccine, kan du ringe til Danske Lægers Vaccinations Service på telefon 77 99 77 99.
Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona
Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to
Først publiceret: tirsdag 11. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 11. januar 2022 kl. 19:52