Et ægtepar følte sig presset til at udlevere både cpr-numre, personlige koder og koder til NemID. Men i virkeligheden var det en svindler, som kontaktede dem.

Udsat for svindel i telefonen: Nu får ægtepar 41.000 kr. tilbage

Ægtepar blev presset til at udlevere personnumre og koder, og det kommer dem til at koste en selvrisiko på to gange 8.000 kroner, men sparekasse skal erstatte den største del af tabet.

Senest opdateret: mandag 17. januar 2022

Det kan være stressende at få en telefonopringning om, at et Dankort eller kreditkort er ved at blive misbrugt. Især hvis personen i telefonen fortæller, at han eller hun ringer fra sparekassen, Nets eller netbanken.

Et ægtepar følte sig presset til at udlevere både cpr-numre, personlige koder og koder til NemID. Men i virkeligheden var det en svindler, som kontaktede dem, og i de næste 7 minutter forsvandt der over 57.000 kroner fra deres konti.

Som udgangspunkt er det pengeinstituttet, der hæfter for tab i sådan en situation. Men Sparekassen Kronjylland ville intet betale til ægteparret.

Pengeinstituttet mente, at når parret udleverede koder og cpr-numre, så var de selv skyld i, at der kunne svindles.

Men nu har Det finansielle ankenævn pålagt Sparekassen Kronjylland den største del af ansvaret.

Sparekassen skal betale lidt over 41.000 kroner til parret. De resterende 16.000 kroner kommer familien til at betale som en slags selvrisiko.

Nævnet siger, at det var groft uforsvarlig adfærd at udlevere de personlige oplysninger, og så hæfter ægteparret de hver især for 8.000 kroner ifølge betalingsloven.

Se hele afgørelsen fra ankenævnet

Flere sager om phishing

Ægteparret har været udsat for det, der kaldes phishing. Det er en type it-kriminalitet, hvor svindlere prøver at lokke folk til at give dem fortrolige oplysninger.

Det kan for eksempel ske via mails eller telefonopringninger.

Det finansielle ankenævn har i de sidste par år behandlet en række sager om phishing. Det sker på baggrund af, hvad Folketinget drøftede, da betalingsloven blev vedtaget.

Her fremgik det, at kunder ikke selv skulle hæfte for hele tabet, hvis det var uforvarende, at de havde udleveret koder, for eksempel ved phishing.

”Hver eneste klagesag behandles ud fra den konkrete situation. Men ud fra afgørelserne, kan man se, at Det finansielle ankenævn blandt andet lægger vægt på, om folk har været i en stresset situation med for eksempel en opringning. Så kan der måske være større mulighed for at få erstattet i hvert fald en del af tabet,” siger Ulla Wulff Kjær, der er direktør i Det finansielle ankenævn.

Snydt for 340.000 kroner

Nogle gange er det uklart, hvad der egentlig skete, da svindlen foregik. Så afviser ankenævnet at behandle sagen. I de situationer kan det nemlig kræve afhøring af parter og vidner, og det kan nævnet ikke gøre. Så må klagerne eventuelt stævne pengeinstituttet ved domstolene.

I en af de afviste sager har et ægtepar mistet ikke mindre end knap 340.000 kroner.

Her ville to af de fem medlemmer i ankenævnet faktisk forpligte Nykredit Bank til at betale dem hele beløbet minus 2 gange 8.000 kroner.

Følg historien i nyhedsbrevet

Du kan følge historien i Faglige Seniorers nyhedsbrev, der udkommer hver onsdag morgen. Nyhedsbrevet er gratis.

Tilmeld dig her. Du er samtidig med i konkurrencen om brunch for to.

Men flertallet i nævnet afgjorde, at der er behov for en nærmere afklaring af omstændighederne ved svindlen, og det kan kun ske ved domstolene.

Se hvordan ægteparret mistede 340.000 kroner

Ulla Wulff Kjær fornemmer, at der på det seneste er kommet færre sager om phishing til nævnet. Det kan skyldes, at kriminaliteten er aftagende. Men det kan også hænge sammen med, at kunder og pengeinstitutter i højere grad selv afklarer, hvem der skal dække tabet. Det kan de gøre ud fra blandt andet tidligere afgørelser i ankenævnet.

Sager går videre til domstole

Pengeinstitutter er ikke forpligtede til at følge afgørelserne fra ankenævnet. De kan blæse på dem, og så er klagerne nødt til at gå videre til domstolene for at prøve at få ret.

I det seneste lidt over et år er det faktisk sket 3 gange, at pengeinstitutter nægter at følge afgørelsen fra ankenævnet i sager, hvor kunder har været udsat for phishing eller noget, der ligner.

Sparekassen Kronjylland med hovedsæde i Randers meddeler, at de retter sig afgørelsen i den aktuelle sag. De betaler de 41.000 kroner til parret.

Sådan hæfter du ved svindel

Hvis du får misbrugt dit betalingskort, kan du risikere at skulle dække noget af det tabte beløb selv.

Selvrisikoen er på:

  • 375 kroner. Hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning til betalingsinstrumentet, for eksempel PIN-koden, har været anvendt. Det gælder også, selv om du ikke har oplyst koden til andre.
  • 8.000 kroner. Hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og du selv har oplyst til koden til misbrugeren eller for eksempel ikke giver hurtig besked til banken om misbrug.
  • Hele tabet. Hvis banken kan bevise, at forbrugeren har givet den personlige sikkerhedsforanstaltning til misbrugeren og var eller burde være klar over, at det ville indebære en risiko for misbrug.

Kilde: Forbrugerombudsmanden 

Bliv en sikker klikker

Bliv bedre til at spotte en svindler. Sydbank har udviklet ”SikkerKlikker”, hvor du kan lære at klikke med sikker hånd og føle dig mere tryg, når du færdes på nettet, og når du får telefonopringninger.

Testen er gratis at bruge for alle https://sikkerklikker.dk

Først publiceret: tirsdag 11. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 17. januar 2022 kl. 12:52