Videoopskrift: Sprøde kålchips
Lær at lave dine egne sunde grøntsagschips.
Senest opdateret: tirsdag 15. februar 2022
Chips er den perfekte snack til fodboldkampen eller vinaftenen med vennerne. Det eneste problem er, at når du først er begyndt, kan du ikke stoppe.
Her viser kokken Nicolai Tram, hvordan du laver grønkålschips, men du kan også bruge andre slags kål som hvidkål, spidskål eller palmekål.
Med denne opskrift på kålchips kan du med god samvittighed spise op, for chipsene består kun af grønkål, salt og olivenolie.
Du kan også lave andre sunde alternativer til usunde snacks som sunde chips af rodfrugter, men denne opskrift på kålchips er super nem og hurtig! Så skift den klassiske sour cream and onion-snack ud med sprøde og nemme grøntsagschips.
De sprøde kålchips tilberedes i ovnen og kan spises med det samme. Så står du og mangler en sund snack, og er du løbet tør for jordskokker, rodfrugter og squash, så grib grønkålen og lav den om til en velsmagende og sund omgang kålchips.
Klik på linket HER, hvis du vil se videoopskriften på retten.
Din livret
Faglige Seniorer og Food TV samarbejder om at præsentere god mad og dejlige livretter, der er nemme at lave.
Først publiceret: mandag 24. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 15. februar 2022 kl. 10:55