Ung i et gammelt håndværk: Beslagsmedens sko gør hestene glade

Marius Sonne er ikke en mand af mange ord, ligesom sin far, der i øvrigt også er beslagsmed. Men han kan arbejde, og det er der god brug for ved Gardehusarregimentets Hesteeskadron i Slagelse.

De har 75 heste og de skal have nye sko, hver sjette uge, så de kan klare den hårde asfalt for eksempel, når de eskorterer dronningen i guldkaret til den årlige nytårskur og sommertogter.

Det er cirka 2.400 sko, Marius og hans mester Ebbe sætter på hestene hvert år.

Endnu er Marius kun lærling og mangler halvandet år af uddannelsen.

Heste har været en stor del af hele hans liv. Han er vokset op med dem og red selv, så det var helt naturligt at han som værnepligtig kom ind i 12 måneder til gardehusarerne i Slagelse.

På et tidspunkt sidst i værnepligten var der en lærling, der stoppede i smedjen, også spurgte han om han ikke måtte prøve. Og det var lige ham i stedet for at stå i lære som tømrer. Det havde han prøvet og der var det meste af arbejdet kedelig rutine, synes han.

“Som tømrer kan du sætte en gipsplade skævt op, og det er så det. Mens du som beslagsmed skal have langt større ansvarsfølelse. Det er levende dyr du arbejder med og det stiller meget større krav. Får den en forkert sko kan den i værste fald få skader for livet. Desuden er det et fag, hvor du hele tiden udvikler dig, og kan blive hurtigere og hurtigere og mere sikker i, hvad du gør – og det går der lidt sport i,” siger Marius med et lille smil.

Føling, forståelse og ro

Tror du at en hestesko bare er en sko, og en hest bare er en hest, så tager du grimt fejl.

For at starte med det sidste først, så er heste lige så forskellige som mennesker både i temperament, humør og i påvirkning af, hvilke oplevelser de har haft tidligere i livet.

Det skal du som beslagsmed kunne læse, forstå og kunne snakke den til ro, før du tager fat og løfter benet på sådan et muskelbundt på 5-600 kilo, for ellers går det galt.

Endelig så skal du vide en hel masse om hestens anatomi.

“Hver mandag har vi sådan en slags stuegang, hvor vi tilser alle heste, så en stor del af arbejdet er at betragte hesten, når den går og se, hvordan den rammer underlaget. Og noget af det største er, når du med nye sko får en halt hest til at gå normalt igen. Det er en sejr, og det gør mig stolt, siger Marius.

Skal være drevet af faget

Han trækker lidt på skulderen over det der med at hesten kan sparke ud, når han står og har fat i benet.

“Det må man tage med. Det er et levende og sensitivt dyr, der vil forsvare sig eller stikke af, hvis den føler sig truet.”

Og selv om han kan lide faget, fordi det er et fysisk arbejde, så må han også tage med at det har en udløbsdato.

“Man skal være drevet af det, for det er hårdt at stå der foroverbøjet med hestens ben og arbejde. Det går ud over hofter og ryg, og man skal ikke regne med at kunne være i faget mere end 40-50 år. Men det er jeg afklaret med.”

Altid til hestens bedste

Måske Marius også vil kunne holde længere i faget.

Han er i hvert fald meget bevist om at passe på sig selv. Styrketræner i sin fritid, varmer op om morgenen med udstrækning af sener og led, og strækker ud igen efter arbejde.

Noget andet, der skal passe er hesteskoen. Her er der store forskelle alt efter anatomi, og hvad hesten skal bruges til. For eksempel skal en sportshest have lettere sko som er designet til springbevægelser eller dressur.

De fleste hestesko eller cirka 70 procent kommer fra fabrikken i en standardform, som så bliver tilpasset koldt eller varmt når hovene, der gror ligesom negle er skåret til.  Syv søm i hver sko, der varierer i længde fra 47,5 mm til 57 mm på en stor hov.

Her gælder det om at sømme præcist rundt i kanten, for ellers rammer man nerver og det gør ondt på hesten også har man balladen. Men er hesten rolig vil den typisk have fire nye sko på en time.

“Generelt gælder det om at få så lidt vægt under hesten hove som muligt. Men alle heste er forskellige og der er ingen løsning, der passer på alle. Du kan have to heste med det samme problem, men løsningerne er forskellige. Det er det, der gør arbejdet spændende. Du tænker i funktion, og er drevet af at finde løsninger, der virker. Du arbejder hele tiden for hestens bedste, og ved at den får det bedre, hvis den har en skade.”

Tunge slag ved essens ild

I de tilfælde med en skadet hest er det ofte nødvendigt med specielle sygebeslag, eller eventuelt at tage en af de mest stolte og traditionsrige metoder ved faget i brug: En håndsmedet sko, for den kan bedre tilpasses og korrigeres i forhold til hestens behov.

Og da der ikke er flere heste på dagens program, indvilger Marius i at tænde op for essen, selv om tiden er gået langt over hans frokostpause.

Bredskuldret i ternet skjorte med muskuløse arme og opsmøgede ærmer fylder han smedjen med tunge slag af hammer mod 950-1.000 grader glødende varmt jern på ambolt – kling, klong, kling – mens han indimellem tager hesteskoen op og koncentreret vurderer krumningen med sammenknebet øje.

Inden han til sidst sænker hesteskoen ned i en spand vand, der sprutter og hvæsser hvide dampskyer. Små 20 minutter tog det kun, selv om fotografen blandede sig.

“Det er jo noget af det sjove, fordi man hele tiden presser sig selv til at blive bedre og hurtigere,” fortæller Marius.

Hesteskoen som lykkebringer

Ifølge mester Ebbe, kan man ikke vende en hestesko over døren forkert.

Nogle hælder til at den skal vende med åbningen opad, så lykken ikke falder ud. Mens andre mener den skal vende omvendt som symbol på lykkens port – og sådan er det.

 

Først publiceret: søndag 6. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret onsdag 16. februar 2022 kl. 11:07