Der er kun få syersker tilbage i Danmark og en af dem er Susanne Jensen, der arbejder på Aalborg Flagfabrik nogle dage om ugen.

Syerske: Susanne holder fanen højt

64 årige Susanne Jensen har syet flag og faner på Aalborg Flagfabrik i 43 år og kan slet ikke holde op. Især de unikke faner til fagbevægelsen kan stadig gøre hende stolt.

Senest opdateret: mandag 21. februar 2022

“Mor er det dig, der har syet det flag,” kunne hendes to drenge tit spørge, da de var mindre og kiggede beundrende op på et blafrende flag.

Det er ikke altid til at vide, men det kunne det sagtens have været, for Susanne Jensen har syet flag på Aalborg Flagfabrik i 43 år. Fabrikken blev grundlagt i 1946 og er den sidste i Danmark, der stadig producerer flag og faner fra bunden med helt egen systue.

Og nu hvor Susanne er 64 år nyder hun sin efterløn, men kan stadig ikke slippe sysaksen, og er på systuen i hvert fald to dage om ugen og nogle gange mere.

Jeg bliver ved så længe, jeg ikke fejler noget og stadig synes det er spændende at komme og se, hvad der ligger af opgaver.

På spørgsmålet om det ikke er lidt kedeligt at sy flag i så mange år, griner hun.

“Overhovedet ikke. Vi får selvfølgelig på syet en masse standardvarer billigere i udlandet, som bliver leveret hver uge. Men det betyder så også at vi på systuen stort set kun har alle de spændende specialopgaver,” fortæller hun.

Det giver en masse udfordringer, og der er ikke to dage, som er ens, siger hun og viser noget stof af rødt uld frem, hun har liggende på bordet.

Susanne syr både faner til fagforeninger og Dannebrog til kongehuset.

Her har hun brugt 4-5 timer for med sikker hånd at tegne et jernbanespor med sveller, der løber ud i horisonten på et stort stykke hvidt papir, der nu skal kalkeres over på den kommende fane. Øverst står teksten “Stationspersonalet” i buet form og nederst buet den anden vej, “Dansk Jernbaneforbund stiftet 1899”.

Faktisk kan man med en vis overbevisning sige, at Susanne har haft sysaks, nål og tråd i hænderne hele sit liv.

Hun var nemlig kun et barn, da hun synes at det var sjovt og spændende at sy sit eget tøj.

“Så efter 9.klasse kom jeg i lære på en systue, for det var det jeg altid havde villet. Men det var en svær branche, jeg var kommet ind i, så jeg nåede at komme på tre systuer, der alle lukkede inden jeg havnede her.”

Det var den 26. oktober 1978, hun startede på Aalborg Flagfabrik.

“Der tænkte jeg lidt som dig, at det nok ville blive kedeligt kun at skulle sy flag. Men lynhurtig var jeg solgt. Det var så spændende. Selvfølgeligt kan det godt være kedeligt at skulle klippe 45 signalflag i træk, men det meste er unikke opgaver og der er ingen, der pisker på os tre, og vi har aldrig arbejdet på akkord.”

Snakken og hyggen betyder meget

De to andre på systuen som Susanne snakker om, er Hanne, der sidder over ved vinduet i færd med at sømme et flag og en maskine, der lyder lidt vred, for det foregår med to nåle på samme tid. Hanne har været her i halvandet, men kan slet ikke stikke Nga, der har været her i 17-18 år og muligvis er den sidste herhjemme, der kan brodere på maskine.

Syerske et næsten uddødt fag

Ifølge Tekstil- og Beklædningsudvalget i Fagforbundet 3F forsvandt der i Danmark 40.000 stillinger indenfor tekstil- og beklædning i perioden 1978-2005.

I 2005 var der  kun få arbejdspladser tilbage i branche og ganske få syersker. Faget betragtes nu nærmest som helt uddødt.

I dag bliver en stor del af arbejdet udført i Østeuropa eller Østasien.

Derfor har man slået uddannelserne til skrædder og syerske sammen til det, man kalder beklædningshåndværker. Men det er svært at få uddannet folk, da det kniber med praktikpladser.

Nga’s maskine klaprer, mens hun sidder koncentreret og broderer på en rød fane. De to kolleger er den anden væsentlige årsag til at Susanne stadig arbejder.

“Jeg vil ikke kunne holde ud bare at gå hjemme. Jeg har brug for det sociale, og vi har det hyggeligt og sjovt og respekterer hinanden. Vi kender hinanden så godt og snakker også privat, selv om vi ikke mødes privat.”

Faktisk er Aalborg Flagfabrik sammen med de to i administrationen en ren kvinde-arbejdsplads. De har prøvet med en mandlig direktør, men det var ingen succes.

“Han var såmænd hyggelig nok, men det var lidt træls at have en direktør ansat som ikke lavede noget,” siger Susanne med et grin.

Susanne fortæller, at hun er daglig leder på systuen, og at de fem nu kører det hele selv. Så længe de laver overskud til ejeren, så blander han sig ikke i driften.

Stolt over vores faner

En af flagfabrikkens styrker er også, at de nogle gange kan levere fra dag til dag, og at de altid finder en løsning, når en kunde ringer med specielle ønsker.

For eksempel, hvis en virksomhed pludselig får besøg af en kunde fra et fjernt og ukendt land, der har brug for det Susanne, kalder et høflighedsflag til virksomhedens flagstang.

“Men vi har også lavet Samer-flag og i år rigtig mange regnbueflag, og så har vi en stor norsk kunde, der ofte har særlige ønsker, som vi sender afsted til hver torsdag. De laver nemlig ikke selv flag; sikkert fordi lønningerne i Norge er høje, siger hun.

Susanne fortæller, at det største flag de engang har lavet var et Dannebrogsflag på 159 kvadratmeter. Det målte 11 x 14,5 meter.

Det eneste de siger nej til er hvis nogle kommer og vil have et Sydstatsflag eller Nazi-flag. Det vil de ikke være med til.

Men ellers er det faner og reparation af dem, der fylder godt i ordrebogen.

Håndarbejde fra start til slut

Det kan godt være pres på, når fagforbund fusionerer. Der ligger cirka 25 timers arbejde i sådan en fane på 120×160 cm med stang og kvaster, men så holder de også i nogle gange 100 år.

“Fanerne er unikke, og det er håndarbejde fra start til slut, hvor logoerne ofte får bladguld, fortæller Susanne.

Hun går over til opslagstavlen efter et billede af en fane til Skorstensfejerlauget, der blev stiftet i 1778 som hun er særlig stolt af. Her er motivet to løver med kroner, der står op ad en rødmuret skorsten, hvor man kan se hver enkelt sten og det hele omkranset af egeløv

“Den er silkebroderet og tog 40 timer at lave. Her kom kassereren for lauget en gang imellem helt fra Nibe for at se på arbejdet. De blev utroligt glade for resultatet, og det gør mig stolt.”

Ingen planer om at stoppe

Højsæson for nye flag er i april, maj og juni. Der skal alle lige fra firmaer til kolonihaver have nye flag til deres flagstang.

Dannebrog

Syerske Susanne Jensen har ikke præcise tal på det, men fortæller at corona-pandemien til deres store forundring har sat helt vildt gang i salget af Dannebrogsflag.

Et Dannebrogsflag er syet sammen af syv stykker stof af polyester, fordi det skal kunne klare vind og vejr. Når det skal sømmes, foregår det med to nåle, for der er ingen vrang.

Der hersker en del uenighed om flagets oprindelse, men den herskende legende er, at Dannebrog under et korstog i Estland faldt fra himlen under et slag uden for Tallin 1219.

Dannebrog laves også som splitflag, der kun må bruges af kongehuset, offentlige bygninger og ude på havet.

Der må de mange gange arbejde til klokken 20 om aftenen, men så kan de gå på lidt nedsat tid om vinteren. Men stoppe helt har Susanne ingen planer om.

“Jeg bliver ved så længe, jeg ikke fejler noget og stadig synes det er spændende at komme og se, hvad der ligger af opgaver. Men til februar holder jeg nok en måneds ferie, for så skal min mand og jeg hen et godt sted, siger hun.

Har ikke selv flagstang

Susanne fortæller med et smil, at hun aldrig selv har haft en flagstang, hvor hun kunne hejse et flag op, fordi de bor i rækkehus, og der er der ikke plads til det.

Til gengæld så hun masser af flag alle vegne for to år siden. De laver nemlig også flag til kongehuset som underleverandør til Langkilde & Søn, der ikke har egen produktion.

I 2019, blev de inviteret med i Holmens Kirke sammen med Prins Joachim og en masse andre kendte, for der skulle det fejres at Dannebrog fyldte 800 år. Det skete på Valdemarsdag som er Danmarks flagdag.

“Der havde Charlotte, Nga og jeg rigtigt pyntet os op, og vi tog hele vejen over til København. Det var en både festlig og højtidelig dag, hvor vi var ude og spise bagefter,” smiler Susanne.

Gamle fag og deres håndværkere

Danmark er kendt for sublimt håndværk med stolte traditioner tilbage i tiden.

Du kan se billeder og læse artikler om unge og seniorer, der fortsat med stor entusiasme arbejder i gamle fag og dermed holder stolte håndværk i hævd.

Se og læs mere på på www.fagligsenior.dk/håndværk

Arbejder du med et gammelt håndværk og vil du fortælle om det? Så kontakt redaktør i Faglige Seniorer Brian Pabst på bp@fagligsenior.dk

 

Først publiceret: søndag 6. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 21. februar 2022 kl. 15:16