Frygten for at blive smittet med corona har fået de danske seniorer til at bruge Dankort i stedet for kontanter.

Så få seniorer bruger kontanter nu

Brugen af mønter og sedler styrtdykker i butikkerne. Og især seniorer er begyndt at svinge Dankortet nu. Læs hvad der fik seniorer til at bruge kreditkort i stedet for kontanter.

Senest opdateret: mandag 13. juni 2022

4 ud 5 gange, når seniorer betaler i butikkerne, betaler de med Dankort.  Det viser helt nye tal fra Danmarks Nationalbank.

Kontanter anvendes stadig mindre, når vi betaler for varer og tjenesteydelser i butikkerne. Og de seneste to år har især danskerne over 50 år droppet mønter og sedler på grund af smitterisikoen.

Helt præcist er andelen af betalinger foretaget med kontanter i fysisk butikker de sidste fire år blevet næsten halveret fra 23 % af betalingerne i 2017 til 12 % af betalingerne i 2021.

Det er Danmarks Nationalbank, der jævnligt undersøger vores betalingsvaner, og den seneste opgørelse for 2021 er nu kommet.

Hvor det før især var yngre, der betalte digital, og ældre, der havde mønter og sedler pungen, så har corona ændret på det.

Kontantbetaling i butikkerne er nemlig blevet meget mindre aldersbestemt de seneste år.

Det afspejler, at flere ældre borgere i stadig højere grad foretrækker at betale med digitale betalingsløsninger, som jo for det meste dækker Dankortet.

Faktisk har borgere over 70 år siden 2017 mere end halveret brugen af kontanter, så de i dag kun benytter kontanter ved færre end 2 ud af 10 betalinger i butikkerne.

Det vil sige, at mere end fire ud af fem gange, når seniorer betaler i butikker, så foretrækker de Dankort og lign. fremfor kontanter.

Nemmere digitale løsninger

Det er der flere forklaringer på, i følge Danmarks Nationalbank.

Kilde: Danmarks Nationalbank

En af dem er, at det er blevet lettere at betale digitalt, f.eks. ved hjælp af kontaktløse kortbetalinger og nye mobilbetalings-løsninger.

Faktisk er det kun i Sverige og Norge at brugen af kontanter lavere end i Danmark.

Det kan skyldes, at i Danmark er butikker forpligtede til at tage imod kontanter. Den pligt til at modtage kontanter i Danmark kan være en årsag til forskellen i brugen af kontanter mellem Sverige og Danmark, da Sverige ikke har en tilsvarende regel, der forpligter butikker til at modtage kontanter i mange betalingssituationer.

Frygten for smitte

Det er især corona, der har medvirket til et fald i brugen af kontanter i butikkerne siden 2019.
Pandemien har i høj grad ændret vores forbrugsmønstre og betalingsvaner og har således betydet et skift væk fra kontanter og hen mod digitale betalingsløsninger.

Skiftet skal ses i sammenhæng med en generel utryghed og frygt for smitte hos såvel kunder som forretninger samt butikkernes opfordring til borgerne om at fravælge kontanter til betalinger siden pandemiens begyndelse.

Nationalbankens undersøgelse fra 2021 viser, at en del af borgerne har anvendt kontanter i mindre omfang som følge af pandemien, og ændringen var størst blandt befolkningen over 50 år.
Det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at det også var danskerne over 50 år, der betalte mest med kontanter inden pandemien.

F.eks. er antallet af kontantbetalinger i supermarkederne blevet reduceret med ca. en tredjedel til 19 pct. af de samlede betalinger umiddelbart efter nedlukningen i marts 2020.

Brugen af kontanter er siden stabiliseret omkring dette niveau, og derfor kan man sige, at corona har medvirket til et betydeligt niveau-skifte i brugen af kontanter i supermarkederne siden pandemiens begyndelse i foråret 2020.

Der eksisterer kontanter – altså sedler og mønter – i Danmark var 77,6 milliarder kroner i slutningen af 2021.

 

Først publiceret: mandag 7. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.