Bliv klædt på til at gå fra arbejdsliv til seniorliv
Kom gratis til Vidensfestival fredag og lørdag på Folkestedet i Aarhus om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.
Senest opdateret: tirsdag 22. marts 2022
Det er et af livets store skridt – som måske kan tages i små skridt ad gangen; nemlig overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.
Det kan du blive meget klogere på, når Aarhus Kommune i samarbejde med en række foreninger – blandt andet Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer – inviterer til Vidensfestival på Folkestedet.
På plakaten er overgangen fra et liv med job til en tilværelse, hvor man er efterlønner eller pensionist.
Læs Faglige Seniorers tema Seniorklar
Klogere på overgangen
Festivalen byder på udstillinger, aktiviteter, oplæg og debatter, som kan gøre dig klogere på, hvad overgangen betyder for det fysiske og mentale helbred.
Du får mulighed for at høre andres erfaringer om, hvad der kan bøvle i overgangen, og hvad der kan give energi.
Der er også input til, hvad frivillighed og fællesskab har af betydning for den sociale trivsel – og om, hvilke muligheder du har på arbejdsmarkedet, selv om du er på pension.
Her sker det
Festivalen finder sted fredag 25. og lørdag 26. marts klokken 9.30 – 17.00 på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus C
Der er gratis entré til hele festivalen – men vil du være sikker på en plads til foredragene, kan du booke din gratis billet HER.
Først publiceret: tirsdag 22. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. marts 2022 kl. 20:42